Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. april 2007.
Amerikanske tilstande er på vej til dansk politik. Politikerne må vænne sig til en hurtigere og rå virkelighed. I dag må amerikanske præsidentkandidater som Hillary Clinton slås mod smædevideoer på sites som YouTube.
"1984" og Big Brother.
Hillary Clinton bliver udstillet som et George Orwellsk mareridt i en ny video på internettet. I stedet for hendes tyranni bør seerne støtte hendes rival Barack Obama.
En anden demokratisk præsidentkandidat, John Edwards, må finde sig i en smædevideo, der udstiller ham som amerikansk politiks svar på en feminint forfængelig Fonzie, hvis anderumpefrisure slog sine lokker på 80'er-serien Happy Days. En 2.01 minutters video hvor John Edwards omstændeligt friserer sig for så til sidst at give de brune lokker en gang hårlak. Alt sammen til omkvædet fra musicalen West Side Story, "I feel pretty, oh so pretty. I feel pretty, witty and bright."
Også vi danskere kan se frem til lignende tilstande i politik, hvor valgene vil blive vundet og tabt, alt efter hvem der gør sig bedst på nettet. Computerworld har talt med en række politiske eksperter, og alle peger på, at nettet inden for de næste år bliver afgørende for at vinde valgene til Folketinget.
"Om ganske få år kan man glemme alt om at blive valgt, hvis man ikke er til stede ude på nettet," siger Niels Krause Kjær, politisk kommentator og tidligere pressechef for De Konservative.
Hvis Socialdemokraternes spidskandidat Helle Thorning Schmidt skal have en chance mod Anders Fogh Rasmussen til næste valg, lyder Niels Krause Kjærs råd:
"Hun skal ud på nettet. Og hun skal være aktiv derude. Det kan være farligt, og det kan gå galt, men jeg tror ikke, at hun har noget valg," siger Niels Krause Kjær.
Tilsvining
Hans pointe er, at nok kan Helle Thorning Schmidt ikke kontrollere den politiske debat, men hun har heller ikke råd til at ignorere den.
Han peger på tendensen fra USA, hvor det med hans ord er "fuldstændigt umuligt at forstille sig, at man kan blive præsident eller senator i USA uden brug af internettet."
Så langt er dansk politik ikke kommet, men der går ikke mange år, før vi ser den samme udvikling, lyder hans og andre eksperters vurdering. Nettet rummer en lang række nye muligheder for at nå vælgerne. For eksempel har blandt andet Hillary Clinton og Barack Obama forsøgt at nå vælgerne med videoindlæg på et af de mest populære steder på nettet, nemlig YouTube.
Men bagsiden er, at nettet også rummer ikke bare farer men også uanede muligheder for at svine sine modstandere til.
Allerede nu har vi set de første politiske angreb både mellem de demokratiske kandidater indbyrdes og fra republikanerne. Blandt andet er et af de meget diskuterede videoklip på YouTube en sekvens fra en tale af den konservative kommentator Ann Coulter, hvor hun kalder John Edwards for bøsse.
Mindre fokus på sex
Ifølge adjunkt Jakob Linaa Jensen, Aarhus Universitets Institut for Medievidenskab, er der ingen tvivl om, at de samme tendenser slår igennem i det danske politiske landskab.
"Alle tendenser fra USA slår igennem herhjemme før eller siden. Og der går kortere og kortere tid, før de rammer danskerne, fordi informationerne rejser hurtigere," siger Jakob Linaa Jensen
Han forventer, at den danske valgkamp til næste folketingsvalg kommer til at gentage de samme ting, som vi lige i øjeblikket kan se ske i amerikansk politik. Og tonen i den amerikanske valgkamp med intense personangreb regner han også med, at danskerne kommer til at opleve.
Men måske med et mindre fokus på kandidaternes seksualliv, end man kan iagttage på den anden side af Atlanten.
"Vi har en tradition for, at pressen ikke blander sig i rygter om, at nogle er homoseksuelle eller har en affære," mener Jakob Linaa Jensen. Men samtidig forventer han, at tonen lige som i den amerikanske valgkamp vil blive stadig grovere.
"Vi ser en grovere tone. Og internettet er med til at facilitere noget af dette. Netop fordi det er så umiddelbart et medie. Man skal ikke vente på at få godkendt et læserbrev i en avis. Det er nemt at komme ud med en video eller et budskab, og det bliver spredt øjeblikkeligt," siger Jakob Linaa Jensen. Hans pointe er, at den højere hastighed betyder, at refleksion erstattes med reflekser.
"Noget af det, som nettet er effektivt til, er at sprede nyheder globalt og øjeblikkeligt. Og derfor ligger der nogle fristelser for mennesker med ekstreme synspunkter, fordi de kan komme af med dem anonymt over nettet," pointerer Jakob Linaa Jensen. Men han mener ikke, at nettet som sådan er årsagen til, at tonen i debatten er blevet grovere. Det handler om nogle andre mekanismer i samfundet.
"Tværtimod handler det om, at værdier i samfundet har forrykket sig. Før holdt man op med at slå på folk, når de lå ned. Nu fortsætter man med at sparke dem i hovedet og hopper på dem," siger Jakob Linaa Jensen.
På samme måde har tærsklen for, hvad man kan tillade sig i den politiske debat, også forrykket sig.
Pluralisme
Andre peger på, at den danske politiske kultur er anderledes skruet sammen. En af årsagerne til, at amerikansk politik er så polariseret, er, at man i USA reelt har et to-partisystem med to kandidater. Og selv om man i Danmark taler om et "præsidentvalg" mellem Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning Schmidt, kan man ikke se bort fra, at et væld af andre partier også deltager i valget med mulighed for at få indflydelse på Christiansborg efter valget. Og denne flerhed af politiske stemmer er med til at nuancere debatten - også ude på nettet.
Peter Kurrild-Klitgaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, peger på, at det stadig større udbud af medier er med til at polarisere debatten. Og det handler i første omgang om, at vælgerne har langt flere tv-kanaler at vælge imellem. Og hvor seerne før fik en autoritativ udlægning af verdens gang fra skærmen, serverer stationerne nu debatter mellem flere synspunkter.
"Og nu har vi så nettet, hvor alle kan gå hårdt i kødet på alle. Og der bliver sagt og gjort ting, som næppe ville holde i en sag for Pressenævnet eller i domstolene," siger Peter Kurrild-Klitgaard.
Mens officielle blogs for myndigheder eller partipolitiske blogs ofte er kedelige eller uinteressante for den store masse af brugere, så kan de mange forskellige blogs og medier på nettet være med til at holde liv i en debat.
Og holde opmærksomheden på en bestemt detalje som John Edwards meget nydeligt friserede hår. I stedet for hvad denne kandidat rent faktisk har at sige.
billedtekst: Valgkamp Hillary Clinton og de andre præsidentkandidater forsøger at nå vælgerne med videoindlæg på blandt andet YouTube. Bagsiden er, at nettet også giver modstandere mulighed for at svine dem til.
Foto: Scanpix
billedtekst: I feel pretty Den demokratiske præsidentkandidat John Edwards forfænglighed kan opleves for fuld udblæsning på YouTube.
OriginalModTime: 19-04-2007 13:09:59
