Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. februar 2007.
På tirsdag taler John Lester fra Linden Lab om fremtidens weboplevelser på Computerworlds Webchamp-konference. I dette interview taler han om Second Life som en ny mulighed for undervisere og forskere.
Mens globale erhvervsgiganter invaderer den virtuelle verden Second Life, strømmer også universiteter ind i det tredimensionelle univers.
I januar 2007 annoncerede Syddansk Universitet sin entré.
Og den danske læreanstalt kommer i selskab med internationale sværvægtere fra lærebøgernes verden. Harvard, Stanford og europæiske Insead er allerede i Second Life sammen med en lang række andre universiteter fra blandt andre USA, Storbritannien, Australien, Finland, New Zealand og Sydkorea.
Mere end 200 øer i den virtuelle verden bruges i dag til undervisning. Over 2.000 undervisere er i dag opskrevet på Second Life mailing list. Og i hvert fald 150 universiteter er nu repræsenteret i det digitale univers.
Men hov stop.
Fuldt stop!
Hvorfor i den hellige Einstein er universiteternes lærde hvide kitler tiltrukket af Second Life?
Hvad kan seriøse professorer, forskere og studerende bruge det der virtuelle til?
Ifølge John Lester fra Linden Lab - virksomheden bag Second Life - er det korte svar på de spørgsmål, at de lærde kan bruge det tredimensionelle univers til at tale med deres kolleger og studerende på andre måder end hidtil set.
Inden han kom til Linden Lab som chef for at skabe relationer mellem undervisere og forskere i Second Life, har han arbejdet på Massachusetts General Hospital og Harvard Universitetet.
Så lad os prøve at give ham resten af siden til at argumentere for Second Life som en fordel for den akademiske verden.
- Akademikere i Second Life er pionerer i en udvikling, der kun er et år gammel, siger John Lester.
Som et eksempel på forskere, der bruger den tredimensionelle verden, nævner han en gruppe forskere på Massachusetts Institute of Technology (MIT), der bruger Second Life til at eksperimentere med sensorer.
Men hvad skal det nytte for en underviser at begive sig ud i Second Life?
- Foregangsmænd blandt undervisere og akademikere leder altid efter nye redskaber til at forbedre læreprocessen. Og efter redskaber til at få de studerendes opmærksomhed og appellere til deres kreativitet. På samme måde som undervisere i sin tid begyndte at bruge internettet for snart ti år siden, siger John Lester.
I samme åndedrag nævner han, at undervisere samtidig kan se deres elever bevæge sig i virtuelle universer som for eksempel World of Warcraft.
Hans pointe er, at Second Life - set i det lys - repræsenterer en mulighed for lærerne at nå eleverne gennem et medie, der ligger tæt på de unges egen kultur.
- Second Life er en blank tavle. Lærerne har frie muligheder for at skabe miljøer her, hvor deres studerende kan arbejde sammen på projekter eller udforske andre muligheder, siger John Lester.
Eleverne kan bygge tredimensionelle modeller i det virtuelle univers i stedet for at præsentere projekterne i et fysisk klasseværelse. Deres klassekammerater kan så komme ind for at arbejde videre med projekterne.
Men hvorfor skulle de ikke gøre nøjagtig det samme over det almindelige internet?
- Det kommer an på, hvad de vil. Jeg tror meget på, at man bruger de rigtige redskaber til at udføre en opgave, siger John Lester.
Når det kommer til at præsentere materiale, som de studerende skal læse, så er Second Life næppe det optimale sted at præsentere. Her vil han selv foretrække en konventionel hjemmeside som den mest effektive måde at levere den type data.
- Og jeg tror, at de fleste undervisere naturligt har fokus på, hvad der virker eller ikke virker.
Kan du give et konkret eksempel på, hvad der virker bedre i Second Life?
- Et nyligt eksempel jeg så, var et projekt, hvor de studerende brugte molekylære data til at skabe modeller af molekyler i Second Life. Og det giver mulighed for at gå rundt om modellerne og se forskellige molekyler ved siden af hinanden i tre dimensioner, siger John Lester.
Skal eleverne for eksempel lære om cellernes biologi, kan de i Second Life bygge celler i stor størrelse.
- Og de kan gå inden for i cellen for at se, hvordan den virker, siger John Lester.
På samme måde kan arkitektstuderende konstruere virtuelle modeller af de bygninger, som de arbejder med i undervisningen. Det muliggør, at medstuderende kan gå rundt om eller ind i de virtuelle konstruktioner.
- Men spørger du mig om grænserne for at bruge dette medie, så bliver jeg dig svar skyldig. Jeg tror, at vi vil se mennesker bruge det på måder, som vi i dag ikke kan forestille os.
Læs mere om Second Life cw.dk/tag/second_life
Læs mere om John Lester pathfinderlinden.com
Læs mere om Webchamp07 cw.dk/tag/webchamp_2007
Faktaboks:
John Lester
John Lester har arbejdet for Linden Lab (skaberne af Second Life) siden 2005. Han arbejder med at gøre det lettere for undervisnings- og sundhedssektoren at etablere sig i Second Life.
Inden da har John Lester blandt andet arbejdet for Massachusetts General Hospital, hvor han allerede i 1993 skabte online communities til patienter med neurologiske sygdomme.
John Lester bliver tit omtalt under samme navn som sin avatar i Second Life, "Pathfinder Linden".
På tirsdag klokken 11.30 indtager John Lester talerstolen på Computerworlds Webchamp-konference for at give sit bud på, hvilke oplevelser vi kan vente os på nettet i fremtiden.
Billedtekst: En avatar i real life John Lester er chef for at skabe relationer mellem undervisere og forskere i Second Life. Her står han med en kopi af sin avatar. Foto: Flickr
OriginalModTime: 15-02-2007 13:42:36
