Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. februar 2007.
Et flertal i Folketinget vil give danskerne internetadgang til alle DR's kulturskatte.Nu håber de store partier blot på, at regningen ikke bliver alt for høj, når der skal betales for ophavsret til de mere end 500.000 timers radio, tv og film i DR-arkiverne.
"Hvem skal nu betale?
Hvem har råd til mer'?"
Om det er den gjaldende festsang, Folketingets kulturpolitiske ordførere nynner med på, er uvist. Men lige nu kan de blot vente på, hvad regningen bliver for at lægge DR's arkiver med 507.203 timers film, fjernsyn og radio ud på internettet.
Mens den store vision om at give almindelige danskere adgang til DR's kulturskatte lyder tiltalende, så kan regningen vise sig at blive ualmindelig harsk.
For selv om seerne i årtier har betalt licens for at få produceret de tusinder af timers radio og fjernsyn, så skal der betales ekstra for at genbruge udsendelserne. Skuespillere, musikere, komponister, tekstforfattere og andre skal have penge for deres ophavsret, der efter de gældende regler i mange tilfælde rækker 70 år efter deres død.
Og det drejer sig om millioner af kroner. Alene til Gramex, der repræsenterer pladeselskaber, musikere og sangere, betalte DR sidste år over 52 millioner kroner for at sende musik i radioen.
Komponisternes organisation Koda fik i 2005 mere end 277 millioner kroner ind i musikvederlag for radio og tv.
Hvor meget det skal koste DR ekstra at lægge indholdet af arkiverne, ved hverken seere, lyttere eller kulturpolitikerne inde på Christiansborg endnu ikke. Det afhænger af forhandlinger mellem DR og de mange organisationer, der repræsenterer dem med ophavsret.
Hvor skal regningen ende? Hvis man følger en meningsmåling foretaget for Computerworld af Userneeds vil et flertal af danskere have fri adgang til de mange programmer. Kun 25 procent er villige til at betale endnu en gang for at se de mange programmer over nettet. Andre kommer med kommentarer som denne:
- Hvis jeg betaler licens, går jeg ud fra, at det dækker min adgang til arkiverne.
Men spørger man medieordførerne for de to største politiske partier i Danmark, forholder de sig lidt mere afventende. Begge mener de ikke, at de kan blande sig i forhandlingerne.
Ellen Trane Nørby, ordfører for regeringspartiet Venstre, erkender, at reglerne om ophavsret er problematisk overfor visionen om at lade danskerne få adgang til de næsten 100 års kulturhistorie, der er lagret i DR's arkiver.
- Vi har samme problem med Statens Museum for Kunst. Billeder købt af den danske stat for skattekroner må ikke udstilles på internettet. Det er da dybt problematisk, at vi har en ophavsret, der ikke tager højde for den måde, fremtiden ser ud, siger Ellen Trane Nørby.
Hvad vil I gøre ved det?
- Vi kan være med til at skubbe på. Og løbende gå ind og kigge på reglerne, siger Ellen Trane Nørby. Men hun erkender dog, at det vil være yderst vanskeligt at få ændret de internationale konventioner og EU-regler, der ligger til grund for de danske regler om ophavsret.
Ellen Trane Nørby nævner den engelske public service station BBC som et eksempel, der inspirerer ved at have lagt dele af sine arkiver ud på nettet til fri men ikke kommerciel brug.
Også i Norge arbejder man med at gøre kunsten frit tilgængelig for almindelige mennesker uden det koster dyrt i ophavsret.
Hun udtrykker håbet om, at Gramex, Koda og de andre organisationer vil være med til at arbejde for en løsning. Det er jo også i kunstnernes interesse at få værkerne ud af arkiverne i stedet for at lade dem samle støv, pointerer hun.
Hvordan skulle det kunne lade sig gøre uden, at det kommer til at koste staten eller licensbetalerne dyrt igen?
- Altså det må vi jo se. Nu er der gået en forhandlingsproces i gang, og så må vi jo lade parterne forhandle sig frem, siger Ellen Trane Nørby.
Også Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, håber på det bedste.
- Det er jo klart, at en sådan stor øvelse kun kan lade sig gøre, hvis alle parter - og altså også ophavsretshaverne - er indstillet på det. Ellers tror jeg også, at det bliver umuligt at betale, siger han. De signaler som han har hørt er, at man nok skal finde en løsning, der er til at betale.
Men hvorfor skal vi til at betale for adgang til de arkiver, når de allerede er betalt en gang over licensen?
- Det er jo den måde, som ophavsretten er indrettet på. Den betales i flere omgange. Først betales for produktet, og så betales der, når det anvendes, siger Mogens Jensen.
Hvad skal vi gøre, hvis forhandlingerne ikke lykkes?
- Det har jeg ikke nogen løsning på. Men lad os nu lige se, om det skulle ske, siger Mogens Jensen.
Kulturminister Brian Mikkelsen ønsker ifølge en mail fra pressechef Martin Østergaard-Nielsen ikke at udtale sig af hensyn til det arbejde, der foregår i Digitaliseringsudvalget.
Udvalget skal netop kigge på de problemstillinger, som blandt andet ophavsretten giver anledning til.
billedtekst. net DR har over en halv million timers radio og tv i sine arkiver, som kan blive tilgængelige på internettet. Spørgsmålet er blot, hvor meget det kommer til at koste i vederlag til rettighedshaverne. Foto: DR
OriginalModTime: 01-02-2007 14:35:47
