Test: Bærbar med otte timers batterilevetid og dvd-drev

Acers Timeline-serie er slank og let. Og Travelmate 8471 er ikke nogen undtagelse. Vi har testet den slanke bærbare med dvd-drev og et batteri, der holder i otte timer.

Test: Bærbar med otte timers batterilevetid og dvd-drev

Erhvervsbærbare kan godt lyde lidt af Ford Transit på gule plader.

Men det er heldigvis ved at være en uddøende race, som blandt andet Dells E6400 viste.

I stedet er kodeordene: tynd, let og laaang batterilevetid. Alle tre kriterier som Acers nyeste Travelmate 8471 lever op til.

Den er tynd, fordi designet er baseret på Acers Timeline-design, som selv med et indbygget dvd-drev i vores 14-tommer udgave er helt slank.

Den er let med en kampvægt på blot 1,9 kilo. Og så er den i stand til at køre mellem fem og otte timer på en opladning.

For at opnå den slags resultater har Acer udstyret Travelmate 8471 med en en Intel Core 2 Duo SU9400 processor på blot 1,4 gigahertz, der samarbejder med fire gigabyte hukommelse.

Processoren er af en type, der kun bruger lidt strøm - maksimalt blot 10 watt - men til gengæld er den ikke helt så hurtig som standard-modellerne og sidder i en langsommere version i blandt andet i Samsungs X360 (se test her).

Er du en ganske almindelig Word-, Outlook- og PowerPoint-bruger, vil du ikke mærke den store forskel, men er du til video-konvertering eller andre intensive programmer, er det ikke maskinen for dig. Modellen kan også leveres med en Core Solo-processor, men det vil vi ikke anbefale selv vores værste fjende.

Hvad du sparer i strøm og dermed opnår i batterilevetid står ikke mål med den frustration, du vil opleve, mens du venter på maskinen.

Skærm med lille HD-opløsning

Resten af computeren består af en harddisk på 320 gigabyte, Bluetooth og trådløst netværk - samt ikke mindst et dvd-drev.

Grafikken klares af Intels nye 4500HD grafikkort, som driver en 14 tommer LED-skærm i formatet 16:9 med en opløsning på 1366 x 768 pixels.

Skærmen er fin med et let blåtonet skær, men opløsningen kunne være højere.

Kabinettet er bygget i magnesium og aluminium og på trods af den slanke linje, er det helt stift.

Det tynde låg med LED-skærmen er selvfølgeligt noget mere sårbart, men selve kabinettet virker særdeles solidt.

Tastaturet skramler desværre en del og er en smule glat. Det kræver noget tilvænning, og Acer kunne nemt score nogle ekstra point ved at forbedre det.

Styresystemet er Windows Vista Business, da Travelmate-serien er Acers erhvervsserie, men at den er målrettet erhvervslivet, bør ikke skræmme eventuelle forbrugere væk.

For ydelsesmæssigt er maskinen fint afbalanceret til kontorbrug og rejseaktivitet, hvor den lange batterilevetid kan udnyttes.

Vores test i programmet PCMark Vantage resulterede i 2.458 point, hvilket er omkring 1.000 point lavere end en typisk standardbærbar - hvad der understreger pointen om, at Travelmate 8471 mest er til hverdagsbrug.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere