Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. november 2006.
Avisdesign giver et rodet indtryk på nettet. Lad os i stedet få lange lister med overskrift og indledning, der giver ro og overblik.
Etablerede medier er uhyggelig nemme at genkende på web. Et enkelt blik er nok til at afgøre, om mediet er født på nettet, eller om det kom til verden i form af print, radio eller tv.
Sådan sagde en kollega for nylig. Vi andre havde en ide om, at han sgu nok havde ret. Men ingen af os kunne sige hvorfor. Så vi satte os for at undersøge det. Vi printede godt 100 webforsider på netmedier ud og lagde dem foran os på et bord.
Og kollegaen havde ret. Etablerede medier skiller sig klart ud. De skiller sig først og fremmest ud ved antallet af spalter. Især avisernes hjemmesider arbejder med mange spalter. Radio og tv-hjemmesider har færre spalter. Blogs og andre moderne netmedier har kun to spalter, nogle gange kun en enkelt. Kort og generaliserende sagt: Jo flere spalter des ældre er mediet.
Spaltetankegangen kommer fra aviserne. Her er papiret bredt, og det giver god mening at opdele teksten i spalter. Så det er ikke så mærkeligt, at netaviser har spalter, for sådan er udgiverne vante til at præsentere stoffet. De er også vant til at prioritere historierne på en side, og de er vant til at sætte billederne til højre og til venstre lidt på skift, sådan at hver enkelt historie tager sig lidt forskelligt ud.
Det samlede indtryk af denne leg med størrelser og billeder kan være rigtigt godt på papir. Men det er sjældent kønt på web, endsige funktionelt. Indtrykket er rodet, og det går ud over overblikket. Derfor benytter netfødte medier sig heller ikke af disse papirtrick. De laver lange lister med overskriftt og indleding. Hvis der hører et billede til, står det altid det samme sted og fylder lige meget. Det gør sig rigtig godt på web, for det giver ro, som igen giver overskuelighed og overblik. Men det ville ikke fungere på papir, hvor det ville være kedeligt og uinspirerende at kigge på. Der er med andre ord tale om to forskellige medier med hvert sit formsprog - en enkel og ligetil erkendelse, der stadig mangler at finde vej til de fleste gamle mediers hjemmesider. Dengang Al Gore netop havde opfundet internettet, var mange internetudgivere nervøse for, om læserne overhovedet kunne finde ud af at scrolle. Den usikkerhed talte for spalteopdelingen, fordi man så kunne have mere indhold på den første side. I dag har vi allesammen lært, at man kan scrolle videre på en webside. Men spalterne består.
En af grundene er, at både redaktører og annoncører på gamle medier stadig taler med megen alvor om, hvorvidt et indholdselement kan ses straks, eller om man skal scrolle for at få det på skærmen. Fagudtrykket er sjovt nok "over eller under folden" - et udtryk der stammer fra aviser, som foldes, inden de lægges frem i kiosken. Relevant på papir, ligegyldigt på web. På netmedier orienterer vi os efter lister. En lang liste med indhold er perfekt til at scrolle igennem og klikke på det, der interesserer. Når vi har læst, går vi tilbage i listen og finder den næste historie. Gratisprogrammet Google Analytics afslører med overbevisende tal denne adfærd.
Derfor består nogle af de mest populære nye netmedier som engadget.com, gizmodo.com og boingboing.com af laaange laaaaange lister. Det er tæt på ligegyldigt, hvor lange de er, læserne scroller sig igennem og får overblik. Og når man kommer til enden af en liste, kan man trykke på "næste" og så får man da bare en liste mere. Så er man også fri for at forholde sig til "arkiver" - for hvornår er noget gammelt nok til, at det skal arkiveres? Næh, det ligger da bare på sin plads i listen og ryger længere og længere bagud.
Så kom nu, Jyllands-Posten, Politiken, TV2 og Computerworld. Giv os nogle rolige forsider med overblik og lange lis-ter fremfor den farvelade af et papirdesign, I giver os i dag. Så skal vi til gengæld klikke på nogle flere historier. Deal?
Claus Sølvsteen har arbejdet med nye medier siden 1990. Han er indehaver af Danmarks første private e-mail-adresse og partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.
OriginalModTime: 09-11-2006 14:28:14
