Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. juni 2006.
RFID-teknologien er klar til at afl øse
stregkoderne og revolutionere handel og
logistik. Men forbrugerne er ikke trygge
ved radiobrikkerne og frygter overvågning
og registrering. I Danmark anbefaler
Teknologirådet, at forbrugerne selv skal
kunne tænde og slukke for chippen.
Det er næsten kun fantasien,
som sætter grænser for mulighederne,
når brugen af RFIDchips
bliver udbredt.
- RFID-teknologien kan revolutionere
alt. Den giver os
mulighed for at styre logistikken
i forretningskæder meget
mere effektivt, den giver os
mulighed for at kommunikere
med vores ting, og kan blandt
andet også gøre livet lettere på
en lang række områder i sundhedssektoren,
siger Henning
Mortensen fra Dansk Industris
brancheorganisation ITEK,
som også er medforfatter af en
ny rapport fra Teknologirådet
om fordele og ulemper ved
RFID-teknologi.
Grundliggende er ideen bag
RFID et "tingenes internet" eller
tanken om It i Alt. Vi skal
kunne kommunikere med alle
vores ting i den fysiske verden,
og vores ting skal kunne tale
sammen indbyrdes ved hjælp
af små RFID-tags, også kaldet
radiobrikker.
Eksempelvis vil køleskabet
kunne læse, hvad der er og ikke
er i køleskabet og derefter
fortælle mobiltelefonen, hvad
man skal købe med på vej hjem
fra arbejde. Nede i tøjbutikken
vil man kunne få forslag til en
skjorte, som passer til de bukser,
man er ved at prøve, mens
en skærm i prøverummet viser
et videoklip med en model
iført tøjet.
- Teknologien giver muligheder
for nye services, som kan
hjælpe forbrugerne i en travl
hverdag, siger Anette Høyrup,
jurist i Forbrugerstyrelsen.
RFID-teknologien er ikke en
fremtidsvision. De små tags er
især i logistikbranchen allerede
flittigt brugt, og branchen
anslår, at der i øjeblikket findes
omkring seks milliarder
RFID-tags i brug på verdensplan.
Men mulighederne for
produktion og afsætning af
komponenter til teknologien
er enorme. Allerede i 2010 forventes
der at være brug for
omkring 30 milliarder tags.
Selve RFID-taggen er en lille,
meget tynd chip på et par kvadratmillimeter
med en antenne,
der typisk ligger i en ring
omkring chippen. Hvis taggen
kommer ind i et magnetfelt fra
en scanner, kan antennen samle
nok spænding op til, at chippen
vågner og udsender en
unik id-kode.
I Danmark bliver teknologien
hovedsageligt brugt i logistikvirksomheder,
så vognmænd,
leverandører og lagerfolk altid
kan holde styr på, hvor en palle
tun eller et parti fjernsynsapparater
befinder sig.
Den overvejende årsag til, at
vores badevægt endnu ikke taler
med vores køleskab om alternative
diæter og nye indkøbsforslag,
er frygten for
overvågning og muligheden
for altomfattende registrering.
Det problem skal løses, før de
små radiobrikker kommer til
at sidde på alting i hjemmene.
I Danmark er industrien og
Forbrugerrådet traditionelt
modstandere på mange områder,
men når det gælder fordelene
ved RFID hos borgerne,
er de to organisationer for en
gangs skyld
enige.
- Vi er
nået langt
sammen
med industrien
denne
gang. Industrien
deler vores
syn på privacy,
fordi
de ikke tror på, at forbrugerne
vil tage imod fordelene ved
teknologien, hvis ikke der bliver
implementeret privatlivsbeskyttelse
i teknologien. Vi
har denne gang en fælles interesse
i at få indarbejdet det fra
starten af, siger Anette Høyrup,
som er jurist i Forbrugerrådet
og medforfatter af Teknologirådets
rapport om
RFID.
Problemet med RFID er nemlig,
at de små radiosendere
sender den samme information
ud, uanset hvem som spørger.
Det giver mulighed for, at indbrudstyve
kan køre ned af en
villavej med en kraftig scanner
og en database over ønskede
produkter, og så ellers bryde
ind i det hus, hvor de dyre varer
med RFID-chips befinder
sig. Det vil heller ikke være
svært for pirater at klone chippen
til kopivarer.
Men det største problem er
imidlertid, at de hidtil udviklede
RFID-tags giver mulighed
for, at borgerne kan overvåges
af hvem som helst, fordi chippen
svarer alle, der spørger.
I en ikke så fjern fremtid kunne
skrækscenariet være, at sidemanden
i bussen med en
RFID-læser diskret kunne aflæse
alt fra hvilke dagligvarer,
pilleglas og bøger, man har
med i tasken, til mærket af undertøj.
Det er også et problem for
virksomhederne - hvad nu hvis
konkurrenterne på afstand kan
læse, hvad man har på lagrene?
Hvad enten truslen om overvågning
er reel eller ej, kan
alene frygten for overvågning
være nok til at hindre udbredelsen
af teknologien. Samtidig
findes der på nettet masser
af organisationer, som modarbejder
teknologien, fordi de
frygter overvågning, fortæller
Michael Østergaard Pedersen,
ph.d.-studerende på Datalogisk
Institut, Aarhus Universitet.
Flere virksomheder har tidligere
forsøgt sig med at bruge
RFID-tags på forbrugerniveau.
Men de fleste
har været
nødt til
at trække
anvendelsen
tilbage.
Eksempelvis
måtte
tøjfirmaet
Benetton i
2003 opgive
at mærke sit tøj på grund af
modstand fra borgerrettighedsgrupper
i USA, mens Gillette
ligefrem oplevede forbrugerboykot,
efter at firmaet
havde RFID-tagget emballagerne
på barberblade.
Samtidig skal forbrugeren
være i stand til at vælge alle
fordele og eventuelle ulemper
til og fra. Derfor skal RFID-chippen som udgangspunkt ikke
kunne aflæses, før forbrugeren
aktivt har tilladt andre at
læse informationen i chippen.
Det var en af konklusionerne i
Teknologirådets rapport om
RFID.
- Det er vigtigt at muligheder
og services bliver tilbudt på
forbrugerens præmisser. Ellers
kan det medføre en følelse af
grænseoverskridende markedsføring
eller som overvågning.
Man skal have lov at handle i
fred, også i fremtiden, siger
Anette Høyrup.
Det nemmeste ville være at
fjerne eller ødelægge RFIDchippen
fra varerne, når de forlader
butikken. Men så forsvinder
de fordele, der er i at have
RFID-mærket sine ting derhjemme,
eller når produktet
skal til service eller sendes retur.
IBM-forskeren Paul Moskowitz
har fundet på at udstyre
RFID-mærkerne med et perforeret
hjørne, så forbrugeren efter
sit indkøb nemt selv kan
knække en del af chippens antenne
af og reducere læseafstanden
til 5-10 centimeter. En
fordel ved den løsning er, at
man til hver en tid kan se, om
der er pillet ved RFID-mærket.
En mere avanceret løsning vil
være kryptering af informationerne
og styring af, hvem der
må læse dem. Det har hidtil ikke
været muligt med de små,
passive radiobrikker uden batteri,
men det er det danske firma
RFIDsec ved at ændre på,
som beskrevet herover.
Prisen på RFID-tags er et andet
problem for udbredelsen. I
øjeblikket er stykprisen på enhederne
omkring 2,50 kroner,
men skal det kunne betale sig at
sætte en radiobrik på eksempelvis
hver eneste liter mælk,
så skal prisen ned under 50
øre.
- Vi vil først se chippen på
luksusvarer, som har en pris,
der kan retfærdiggøre de lidt
dyre chips, der kan sættes i
‘privacy-mode', samt på medicinalvarer,
hvor det er af stor
betydning at patienten kan sikre
sig, at det er et ægte produkt
med et virksomt stof, der anvendes,
siger Henning Mortensen
fra ITEK.
Skal de danske holdninger til
beskyttelse af privatliv slå igennem,
kræver det dog en målrettet
indsats fra dansk side, mener
Henning Mortensen.
- Vi er bagud på den måde, at
der sidder en række virksomheder
internationalt i EPC-Global
(organisationen, der håndterer
de elektroniske produktkoder,
som RFID-chips indeholder,
red.) og ruller frem med
standarderne, uden at man hører
noget som helst fra dansk
side. Derfor er vi ikke involveret
i det, som kommer til at
drive processen, siger Henning
Mortensen.
Derfor anbefaler han, at Videnskabsminister
Helge Sander
(V) nedsætter en arbejdsgruppe,
som kan vejlede videnskabsministeriet
i RFID-teknologien.
Gruppen skal sikre, at Danmark
er med til at præge udviklingen
og standardiseringen af RFIDteknologien.
- Ellers kommer Danmark
bagud. En af de ting, som kan
gøres, er at vi bruger Dansk
Standard til at påvirke den internationale
standardiseringsproces
med gode danske synspunkter
på privacy og bæredygtighed,
siger Henning Mortensen.
Alternativt risikerer vi, at
store internationale virksomheder
sætter standarden for
brugen af RFID, så Danmark
dermed ikke får indflydelse på
standardens udvikling, mener
han.
Den amerikanske supermarkedsgigant
Wal-mart har for
eksempel påbudt de 100 største
leverandører at tagge deres
produkter for at spare på
logistik-omkostningerne. Walmart
har på den måde sat sin
egen standard, fortæller Michael
Østergaard Pedersen fra
Aarhus Universitet.
- Det påvirker jo også danske
firmaer, som eksempelvis Lego,
der har været nødt til at
tagge alle produkter til den
amerikanske virksomhed. På
den måde bliver danske virksomheder
trukket med ind i at
bruge teknologien, siger Michael
Østergaard Pedersen.
links:
rfidvidensbank.dk
tekno.dk
crossroadscopenhagen.dk
Billedtekst:
MODSTAND Gennem årene har kritikken af RFID-teknologien været massiv. Især amerikanske borgergrupper
har peget på risikoen for, at teknologien kan misbruges til overvågning af borgerne. Men forbrugerne
har også taget sagen i egen hånd ved at boykotte varer fra firmaer, som har forsøgt at indføre teknologien.
Eksempelvis har Gillette og Benetton måttet fjerne radiobrikker fra deres produkter efter massiv modstand
fra kunderne. Debatten om et orwellsk overvågningssamfund fi k et ekstra hak, da direktøren for RFIDchip-
producenten Verichip foreslog tvungen RFID-mærkning af indvandrere. Som en konsekvens af
debatten forbød man i staten Wisconsin for tre uger siden tvungen RFID-mærkning af mennesker - bare
for en god ordens skyld.
OriginalModTime: 29-06-2006 15:38:19
