Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. juni 2006.
En ny slags RFID-brik med avanceret og
sikker styring af de lagrede informationer
blev lanceret i sidste uge af det danske fi rma
RFIDsec. Teknologien kan blive et gennembrud
i arbejdet for at udbrede RFID på en
måde, der ikke krænker privatlivets fred.
Det lille danske firma RFIDsec
har offentliggjort en RFID-teknologi,
som kan være løsningen
på det problem, der gennem
de sidste år effektivt har
stoppet udbredelsen af RFID
til forbrugere: At en typisk radiobrik
vil 'sladre' til alle, der
spørger, og derfor giver mulighed
for omfattende registrering
og overvågning.
Ved hjælp af stærk kryptering
på chipniveau har RFIDsec
udviklet en persondatabeskyttet
, som gør ejeren i stand
til at kontrollere informationen
på chippen på alle niveauer,
fordi adgangen til informationerne
kan styres af ejeren af
den vare, chippen sidder på.
Det fortæller Mikkel Løcke
Winther fra RFIDsec.
Indtil videre har RFID-teknologien
kun fundet anvendelse i
mere overordnede logistikløsninger,
fordi borgerorganisationers
frygt for overvågning
samt generel uenighed om
standarder for RFID-sikkerhed
har sat en effektiv stopper for
udbredelsen af de små chips til
for eksempel tøj eller dagligvarer.
Kryptering og adgangskontrol
har hidtil kun været mulig
med de større og dyrere batteridrevne
RFID-chips, men det
ændrer RFIDsec nu på.
- Det unikke ved vores teknologi
er den relativt stærke
kryptering på en passiv RFIDtag
uden batteri. Det betyder,
at al information til og fra
RFID-taggen er krypteret og
ikke kan de-krypteres. Samtidig
har taggen en envejsgodkendelse,
som sørger for, at
den kun svarer godkendte
scannere. Andre vil ikke kunne
læse indholdet, siger Mikkel
Løcke Winther.
Firmaet har udviklet et patentbeskyttet
adgangshåndteringssystem,
som gør forbrugeren
i stand til at styre adgangen
til informationen på taggen.
- Når for eksempel et fjernsyn
bliver langet over disken,
vil kunden få en ny ‘nøgle' til
chippen og vil dermed overtage
ejerskabet og kontrollen
med den. Hjemme i stuen kan
han så via en browser eller en
mobiltelefon bestemme, hvornår
eksempelvis en tv-reparatør
skal have adgang til informationen
på radiobrikken,
fortæller Mikkel Løcke
Winther.
- Vi har bygget et system til
RFID-taggen, som giver forskellige
folk forskellige rettigheder
på forskellige tidspunkter,
siger Mikkel Løcke Winther.
Kvadratmillimeter små radiobrikker
med regnekraft koster
i øjeblikket mellem seks
og ti kroner. RFIDsecs persondatabeskyttede
løsning
kommer til at koste ti til tyve
procent mere, fortæller Mikkel
Løcke Winther. Men trods
den højere pris forventer han,
at kunderne vil købe firmaets
radiobrikker.
- Vores system bringer meget
mere end 15 procent ekstra
værdi med sig. Man kan bruge
taggen til mange flere ting, og
man har samtidig bevis for, at
taggen ikke er ændret ved
uautoriseret adgang, siger Mikkel
Løcke Winther.
RFIDsecs erklærede mål er
at få gjort firmaets produkt til
en del af fremtidens standarder
for sikker brug af RFID.
Det skal ske ved at åbne døren
til teknologien for andre mod
en symbolsk betaling, fortæller
Mikkel Løcke Winther.
- Hvis vores teknologi skal
slå fuldt igennem, så skal vi
også med i de nyere standarder.
Vi kommer ikke selv til at
lave en chipfabrik. I stedet vil
vi arbejde sammen med partnere, som jeg endnu ikke kan
oplyse noget om, siger Mikkel
Løcke Winther.
Hos Innovation Lab har man
i årevis holdt øje med RFIDteknologien
og har derfor et
stort overblik over udviklingen.
Og her mener projektchef
Peter Dreyer, at RFIDsecs løsning
har et marked.
- Men om det bliver i detailhandelen,
er et spørgsmål om,
hvor afgørende forbrugerne i
sidste ende vil synes, det er, at
man kan risikere at få scannet
sine varer af folk, som passerer
en, siger han.
Så længe radiobrikkerne ikke
sender på UHF-båndet, er læseafstanden
nemlig kun omkring
ti centimeter.
Det betyder, at nysgerrige
nærmest skal helt ned i folks
poser for at scanne, hvad man
har købt. Med mindre de render
rundt med scannere på
størrelse med en entredør, fortæller
Peter Dreyer fra Innovation
Lab.
- Hvis vi kommer ud over
forbrugerområdet, så er der
helt givet scenarier, hvor det
giver voldsom mening at anvende
krypterede RFID-tags.
Eksempelvis ved gifttransporter
på tværs af lande og kontinenter,
vil det være hensigtsmæssigt
at det kun er dem,
som står for fragten, der ved,
hvad transporten indeholder,
siger Peter Dreyer.
Hos brancheorganisationen
ITEK under Dansk Industri ses
RFIDsecs løsning som et af
flere bud på en løsning af sikkerhedsproblemet
ved radiobrikkerne.
- Jeg synes, det er positivt, at
vi ser en dansk virksomhed,
som nu har implementeret privacy
i RFID-teknologi. Det er
et eksempel på en af flere mulige
teknologier, hvor man kan
få løst de problemer, der har
været rejst kritik af, siger konsulent
Henning Mortensen fra
ITEK.
Faktaboks:
RFID - MEGET MERE END EN STREGKODE
Radio Frequency Identification (RFID) er fællesbetegnelsen for bittesmå
radiosendere, der for eksempel kan klistres på varerne i supermarkedet,
væves ind i tøj eller skydes ind i huden på kvæg og
kæledyr. De kaldes også for radiobrikker og kommer i mange forskellige
versioner. De mest simple kan blot udsende en unik id-kode,
når en RFID-læser spørger ad, mens de mest avancerede chips
rummer hukommelse og regnekraft nok til adgangskontrol og kraftig
kryptering.
Rækkevidden varierer meget - fra nogle få centimeter op til 5-10
meter - og afhænger af signalstyrken i senderen og modtageren,
hvilken frekvens, der sendes på, antennens størrelse og udformning
samt hvor meget det RFID-mærkede produkt selv dæmper signalet.
En passiv RFID-brik bruger ikke batteri, men får strøm fra det magnetfelt,
en RFID-læser sender ud. Aktive brikker har eget batteri,
hvilket giver mulighed for højere sendestyrke og dermed længere
rækkevidde.
I Danmark bruges teknologien mest til at holde styr på varerne hos
for eksempel transportvirksomheder. Mere kendte eksempler på
brugen af radiobrikker er brobizz-banen på Storebælt- eller Øresundsbroen.
Og i Legoland har teknologien siden 2004 også holdt
styr på børn, så de ikke bliver væk. De får alle et armbånd med en
RFID-chip på ved indgangen i Billund, og så kan forældrene ved
hjælp af deres mobiltelefon hele tiden holde øje med, hvor arvingerne
er.
Billedtekst1:
FISH'N'CHIPS I Sverige har Laxomaten - en lille ubemandet
laksebutik - set dagens lys ved hjælp af RFID-teknologi.
Kunderne åbner døren til forretningen med et kreditkort og
tager for sig af lakse-retterne i køledisken. Alle varerne er
mærket med en RFID-chip, og en RFID-læser registrerer
automatisk, om det er gravad eller røget laks, der forsvinder fra
montren. Når kunden har betalt, åbnes udgangsdøren. Ejeren
Christer Lagnell, der driver to traditionelle laksebutikker med
betjening i forvejen, har planer om at åbne en hel kæde af
ubemandede Laxomater i Sverige, Danmark og Tyskland.
Billedtekst2:
BUTIKTYVENS DRØM På internettet fi ndes der også eksempler på mere radikale måder at
omgå RFID-taggene på. Et eksempel er "RFID-zapperen", et billigt gør det selv-projekt
som tyske hackere har hittet på. Ved at udskifte fi lmrullen i et engangskamera med en
spole af metaltråd og tilslutte den til elektronikken, der lader blitzen op, kan der skabes en
elektromagnetisk impuls, som på kort afstand er stærk nok til at tage livet af RFID-chips.
Den elektromagnetiske stråling overbelaster kredsene i chippen, som derfor brænder ud.
Sådanne RFID-zappere kan potentielt være en alvorlig trussel mod visionen om supermarkedet,
hvor kassedamen er fortid og den fyldte indkøbsvogn blot trilles gennem en
RFID-læser ved udgangen.
Billedtekst3:
LILLE OG VÅGEN Chippen,
som RFIDsec producerer.
Påsat en antenne og en
indpakning bliver den
til en RFID-brik.
OriginalModTime: 29-06-2006 15:27:04
