Bogholderens år er slut - nu skal vi være kreative

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. januar 2006.


2006 Det kommende år byder ifølge analysehuset IDC på et skift i IT-investeringerne fra løsninger, der skal skaffe besparelser, til løsninger der kan udvikle og skabe nye produkter. 30 procent af de virksomhederne vil ændre ERP-løsning de kommende to år. Det er især i de mindre og mellemstore virksomheder, der sker noget.
I 2006 flytter fokus for virksomhedernes teknologianvendelse fra at skabe besparelser til at skabe nye produkter og forretningsmuligheder. Det betyder markante ændringer i it-investeringerne de næste to år - men ikke i budgetterne.

Der er udsigt til kaos - kreativt kaos, når danske virksomheder i både 2006 og 2007 begynder at anvende it langt mere kreativt til at udvikle forretningen. Dansk økonomi oplever den højeste vækst siden 1994, og danske virksomheders eksport er langt stærkere end ventet. Derfor er der brug for at udnytte teknologien - både for at følge med lige nu, og for at kunne skabe vækst i fremtiden.
I løbet af de næste to år vil mere end 30 procent af danske virksomheder ændre deres ERP-applikation. Lige så mange virksomheder forventer at udfase en nøgleapplikation.
Det forudser analysehuset IDC Nordic. Her konkluderer administrerende direktør Per Andersen, at de strategiske it-investeringer er vendt tilbage, fordi fokus nu for alvor flyttes fra it som drivkraft for besparelser i virksomhederne til it som drivkraft for udvikling og vækst.
Med afsæt i IDCs løbende kontakt med 2.000 danske virksomheder i 2005 forudser han, at 70 procent af danske virksomheder i løbet af de næste par år vil ændre deres portalløsning, hver tredje virksomhed er klar til at gå i gang med at bruge off-shore ressourcer, mens mere end halvdelen af virksomhederne vil skifte til IP-telefoni.
- Det er tydeligst, at der sker noget på it-området lige nu i de mindre og mellemstore virksomheder. Især fokuseres der på mobilitet, kommunikation og adgang til information, som umiddelbart ligner de største virksomheders it-dagsorden. Men i de mindre virksomheder er det langt mere kritisk, at de avancerede it-løsningerne virker, fordi de reelt afgør, om virksomhedens strategi lykkes eller ej, siger Per Andersen.
Det ændrede fokus mod strategiske it-investeringer betyder ikke nødvendigvis øgede budgetter. Computerworld og IDC undersøger hvert kvartal danske virksomheders interesse for it-investeringer de kommende 6 til 12 måneder. Dette investeringsindeks har de seneste tre kvartaler ligget stabilt på et niveau, der svarer til niveauet i andet kvartal 1999, hvor It-investeringsindekset blev lavet første gang.
- Det er ikke tilfældigt, at mange af de softwareprodukter, der oplever den største vækst lige nu, hedder noget med management. Ved at styre it-løsningerne bedre frigøres midler fra det flade it-budget til mere udvikling og kreativitet, siger Per Andersen.
Den Göteborg-baserede konsulentvirksomhed Waagenstein Research foretog i efteråret en rundspørge til 120 nordiske virksomheder med en omsætning på mere end 25 millioner euro. Ifølge denne rundspørge havde danske virksomheder it-omkostninger på 4.074 euro pr. ansat, mens it-omkostningerne udgjorde 1,58 procent af omsætningen.
Direktør Lars Waagenstein forudser, at begge tal vil falde i 2006. It-omkostningerne pr. ansat med 1,1 procent og andelen af virksomhedernes omsætning med to procent.
Hos IDC Nordic peger administrerende direktør Per Andersen på, at mulighederne for at fokusere mere strategisk på it uden at øge budgetterne er et udryk for, at de sidste ti års arbejde med såkaldte service level agreements (SLA'er) på it-området, nu er begyndt at give resultater. Samtidig har de traditionelt mere salgsorienterede ledere i virksomhederne fået øjnene op for teknologiens muligheder og har medbragt krav om målinger og resultater til it-området.
Omvendt betyder fokuseringen på strategiske it-investeringer i de mindre virksomheder også, at leverandørerne i it-branchen står over for betydelige udfordringer. For det er ikke længere nok at kende kundens branche indgående.
- Ligesom it i sig selv bliver mere og mere kompleks, bliver salgsprocessen også mere og mere kompleks. Indgående kendskab til virksomhedens branche er det gode salgsargument over for nogle virksomheder, mens det for andre virksomheder i samme branche er helt andre parametre, der er afgørende for, om de køber, siger Per Andersen.

Boks:
Fartmåler for investeringer
Computerworld og analysevirksomheden IDC Nordic producerer hvert kvartal Danmarks eneste it-investeringindeks. Tallene kan ikke direkte aflæses som investeringer i kroner og øre, men indekset er en rullende fartmåler for, hvor tændte virksomhederne er på it-investeringer i de kommende 6-12 måneder sammenlignet med tidligere.

Boks:
Vista, asp og specialbokse
I løbet af 2006 ventes Microsoft at lancere den næste generation af Windows-styresystemet, der har fået navnet Vista. Men hos IDC Nordic mener administrerende direktør Per Andersen, at Microsoft-generationerne betyder stadig mindre for virksomhedernes it-investeringer.
- Den nye Windows-generation vil snarere betyde noget for arbejdet med åbne standarder. Vista-lanceringen vil simpelthen betyde øget fokus på åbne standarder i erhvervslivet.
Per Andersen mener, at der en overvejende sandsynlighed for, at ASP-konceptet (Application Service Provider) får et gennembrud i en ny version, hvor virksomheder kan leje hele applikationer eller komponenter online. ASP-begrebet blev introduceret i slutningen af 1990-erne, men blev aldrig en succes
- Det der gik galt i version 1 var, at udbyderne ikke kunne leve op til de meget forskellige krav, som de mindre og mellemstore virksomheder har. Så selvom både båndbredde og softwarearkitektur taler for modellen nu, så er jeg stadig noget skeptisk, siger Per Andersen.
Til gengæld forventer han, at markedet for specialbokse - altså computere med et specifikt formål - vil vokse kraftigt i det nye år. Umiddelbart er det sikkerhedsmarkedet der trække udviklingen med maskiner, der kan kobles på netværket og håndtere al it-sikkerhed i en mindre virksomhed. Men samme koncept finder også vej til storageområdet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere