Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. december 2005.
Danmark har i kraft af både offentlige og private it-initiativer inden for energieffektivisering et forspring, der kan udnyttes politisk og kommercielt. Men mulighederne er kun midlertidige - amerikanerne kan også.
For 30 år siden hærgede oliekriserne den vestlige verden med bilfrie søndage, og den første bølge af energibesparelser blev en realitet. Den efterfølgende danske satsning på udvikling af teknologi med stadig større it-indhold til at effektivisere energiområdet ser nu for alvor ud til at give pote.
Med det klimatopmøde i FN-regi, som sluttede sidste weekenden, bliver det igen officielt diskuteret, hvordan man kan reducere udledningen af CO2. Og selvom salg af CO2-kvoter på et kommercielt marked stadig fylder meget i mediedækningen af det internationale klimaarbejde, så vil teknologiens muligheder for at effektivisere energiforbruget indtage en vigtig plads i de kommende år.
Danske industri-ikoner som Grundfos, Danfoss og Vestas har allerede omfattende it-udviklingsaktiviteter, der skal sikre den optimale styring og drift af kerneprodukterne. Men også fra en mere utraditionel kant som Rockwool-koncernen spirer der nu it-initiativer frem, der koncentrerer sig om energieffektivisering - ligesom en underskov af underleverandører og iværksættere bogstavelig talt kan vejre morgenluft.
Hvor mange it-professionelle denne utraditionelle del af it-branchen beskæftiger, eller hvor meget omsætning deres arbejde resulterer i, er der ingen præcise opgørelser over. Perspektivet i at arbejde med dette hjørne af informationsteknologien, der også kaldes powerelectronics, er branchedirektør Anders Stouge fra Energi Industrien under brancheorganisationen DI dog ikke i tvivl om:
- Der er tal som viser, at verdens energiforbrug kan reduceres med 30 procent ved at udvikle powerelectronics, siger han.
En reduktion der vil gøre det betydeligt nemmere at opnå de CO2-mål, som verdens lande måtte blive enige om.
Derfor er det også kommercielt interessant at fortsætte den allerede succesfulde udvikling af især styringssoftware og kommunikation i forbindelse med energiteknologi. Uden præcist at kunne skille it-elementerne ud, så er væksten i eksporten af energiteknologi og -udstyr i de seneste ti år vokset dobbelt så hurtigt som den samlede danske vareeksport. I kroner og øre vil det sige fra 17 milliarder kroner eksporteret teknologi og udstyr med et energielement til 35 milliarder kroner.
Direktør Anders Stouge fortæller da også, at netop energieffektivisering er en mærkesag for både Energi Industrien med 300 tilknyttede virksomheder og moderorganisationen Dansk Industri, der i EU-regi skubber på for at påvirke en række forslag i grønbogen "Doing more with Less".
- Det er ikke uvæsentligt at holde fokus på den planlagte liberalisering af enerigsektoren i EU, når man snakker CO2-reduktioner og energieffektiviseringer. Liberaliseringer fører til decentralisering og effektivisering, som igen fører til mindre CO2-udledning, siger Anders Stouge.
Netop denne udvikling mod en langt mere decentral energisektor fik sidste år Danmarks Tekniske Universitet (DTU) til at oprette forskningsenheden Center for Elteknologi. Formålet er at sikre et sammenhængende el-system fra produktion over distribution til forbrug, der kan overholde CO2-mål uden at bryde sammen.
- Her hos os sidder der både eksperter i mikroprocessor- programmering, analyser af el-net og automatisering af komplicerede systemer, siger professor Jakob Østergaard, der er daglig leder af Center for Elteknologi, som en refleksion over de kompetencer, der vil blive efterspurgt af virksomheder inden for energieffektivisering i de kommende år.
Hans center arbejder på at starte forskningsprojekter og demonstrationsprojekter med næste generation af el-systemer håndteret ved hjælp af it. Systemer der gør omfattende brug af avanceret agentteknologi til at overvåge, forhandle priser og distribuere strøm.
Men netop fordi liberaliseringen af energimarkedet er en afgørende drivkraft for denne udvikling, så advarer Energi Industriens direktør Anders Stouge mod at lade de danske it-baserede forspring i energieffektivisering blive en sovepude:
- I USA har man haft et liberaliseret el-marked længe. Der ser vi de såkaldte Energy Service Companies, som finansierer energieffektiviseringen ved hjælp af den besparelse, som effektiviseringen medfører, fortæller han.
En model der kan sætte fart på amerikanernes egen udvikling af produkter og løsninger til energieffektivisering.
Billedtekst:
udslip Danmark er langt
fremme, når det gælder
teknologi til
reducering af CO2-udslip,
men USA er ved
at komme med.
Boks:
Danske aktiviteter
Danske industri-ikoner har omfattende it-udviklingsaktiviteter:
Pumpekoncernen Grundfos startede allerede i 1985 egen elektronikproduktion.
Danfoss, der blandt andet producerer termostater, kompressorer og hydraulik indgav 71 nye patentansøgninger i 2004 og havde ved årets slutning 872 aktive patenter.
Vindmølleproducenten Vestas købte i 1999 udviklingshuset Cotas Computer Technology A/S, som siden er blevet integreret i koncernen og udvikler it-baserede systemer til styring af både møller og distribution af strøm.
Rockwool har netop startet selskabet BuildDesk, som leverer software til de beregninger af energieffektivitet i nybyggeri, som er nødvendige for at opnå byggetilladelser.
Klimaprocessen
På de seneste ugers klimamøde i Montreal blev der opnået enighed om, at der i 2006 starter forhandlinger mellem de 40 deltagende industrilande om, hvordan man vil følge op på Kyoto-aftalen, der udløber i 2012.
Kyoto-aftalen har til formål at nedbringe udslippet af drivhusgasser med 5,2 procent fra 1990 til 2012.
Blandt midlerne til reduktion af CO2 er blandt andet salg af CO2-kvoter samt muligheden for at investere i energieffektivisering i andre lande og dermed opnå større CO2-kvoter.
