Tipstjenesten fordobler konsulentbudgettet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. december 2005.


Dansk Tipstjeneste er efter modernisering af det informationsteknologiske produktionsapparatet klar til at fokusere på produktudvikling. Derfor har de brug for konsulenthjælp.

På den ene side er Dansk Tipstjeneste et perfekt match med fjerde kvartals it-investeringsindeks fra IDC.
Det stats- og foreningsejede spillemonopol er med godt 250 ansatte en mellemstor servicevirksomhed, der i de kommende måneder forventer at skulle øge it-investeringerne inden for konsulentbistand.
På den anden side er Tipstjenesten helt anderledes end andre mellemstore servicevirksomheder, fordi selskabet er 100 procent afhængigt af informationsteknologien som produktionsapparat.
- I 2006 vil vi bruge flere konsulentkroner, end vi plejer. Vi ser året som et produktudviklingsår, hvor vi kommer til at bruge det dobbelte af, hvad vi plejer, for at kunne levere dobbelt så mange projekter.
Det siger Jørgen Falsvig, der er it-direktør i Dansk Tipstjeneste. Han er chef for 80 ansatte i en it-afdeling, der også huser ti eksterne konsulenter i det daglige.

Det er projekter i den eksisterende softwareportefølje, der bliver investeret i til næste år, mens der på hardwaresiden og inden for standardsoftware bliver meget begrænsede investeringer i 2006.
- I forbindelse med øget produktudvikling i Tipstjenesten er test og kvalitetskontrol i fokus. Så det er netop her, vi skal øge investeringen i konsulentbistand for at kunne understøtte nye produkter i koncernen, siger Jørgen Falsvig.
Han understreger, at de ekstra hænder til test og kvalitetskontrol blandt andet er nødvendige for at sikre både en hurtig udrulning af nye produkter og sikre, at organisationen lever op til kravene i testcertificeringen efter britisk standard for it-systemer, BS 7799, der er en internationalt anerkendt standard fra British Standardisation Institute.
Selvom Dansk Tipstjeneste stort set har et monopol på spillevirksomhed i Danmark, så presser konkurrencen koncernen.
Sidste år udbetalte tipstjenesten 5,6 milliarder kroner i præmier, 1,6 milliarder kroner til godgørende formål og 1,1 milliarder kroner i afgifter til statskassen.
For med internettet er danskernes spilleplade blevet udvidet til bookmakere og spillefirmaer over hele kloden.

Derfor skal Dansk Tipstjeneste levere produkter nok til at stille danskernes spillelyst og sikre både statskassen og en lang række organisationer de årlige bidrag.
Det kræver et hurtigt og fleksibelt it-produktionsapparat, hvor der nemt og hurtigt kan implementeres nye produkter, og som er stort nok til at håndtere en spidsbelastning, der på en normal lørdag formiddag vil sige 15.000 spil i minuttet.
- Det nytter ikke noget at acceptere lidt længere svartider i spidsbelastningen. For spidsbelastningen er penge i kassen, siger Jørgen Falsvig.
Tipstjenestens maskinpark består derfor også af nogle store IBM Power 5-maskiner. Og i de sidste to år har selskabet toptunet produktionsapparatet via investeringer i blandt andet serverkonsolidering og SAN-løsninger.

Tipstjenesten har været afhængig af informationsteknologien som produktionsapparat siden 1990, hvor det gamle papirbaserede system, der hver uge krævede flytning af tre ton kuponer fra forhandlerne til Tipstjenesten, blev digitaliseret. En digitalisering, der har gjort det muligt at lancere flere spil og spille tættere på sportsbegivenheder og udtrækninger.
Den foreløbige kulmination på udbygningen af Tipstjenestens it-produktionsapparat er internetløsningen. Den er etableret med blade-servere, så den kan udbygges i takt med, at Dansk Tipstjeneste får flere end de allerede over 250.000 online-spillere, som i dag bruger løsningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere