Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. september 2005.
Hackere rammer nu danske virksomheder via chatsoftware - instant messaging (IM). Brugen spreder sig som steppeild, fordi IM på flere punkter er mere funktionel end e-mail, men sikkerhedseksperter fra Ementor, IBM, eSec, KPMG samt Devoteam Fischer & Lorenz oplyser over for Computerworld, at kun få arbejdspladser ser risikoen for målrettede angreb i øjnene.
Ingen af de ramte firmaer ønsker at stå frem, men den omfattende brug af chatsoftware reflekteres blandt andet i en undersøgelse på computerworld.dk. Ud af næsten 6.000 personer bruger hele 55 procent chat-software, og næsten alle til forretningsmæssig brug.