Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. september 2005.
Computerworlds Dorte Toft fik, som den eneste europæiske it-journalist nogensinde, mulighed for at sejle med Oracles topchef i en forberedende America's Cup-kapsejlads. Ærkefjenden, teamet fra New Zealand, skulle besejres, men Oracle-skibets taktiker skred.
- Du skal ikke være nervøs for at falde over bord. Der er masser af følgebåde, der kan samle dig op.
18 timer efter at bemærkningen faldt, sad jeg sammenkrøbet på et stejlt skrånende dæk bag den hektisk arbejdende 17 mand store besætning på båden BMW Oracle.
Jeg deltog i en kapsejlads, der leder op til America's Cup i 2007. På båden, der med nummer US 76 i sejlet repræsenterer USA.
Blot et døgn før havde jeg ikke den fjerneste anelse om mit usandsynlige held. At jeg ville blive inviteret om bord på den optimale sejlmaskine bestående af en perlerække af verdens bedste sejlere og en toptunet 24 meter lang båd, designet til America's Cup i 2003. Jeg sad blot på et pressemøde på hotel Hilton ved lufthavnen og lyttede til beretninger om brugen af Oracles teknologier i verdens største telekoncerner.
Jeg blev plukket diskret ud af pressemødet, der havde 22 deltagere fra Europa. Og blev så konfronteret med spørgsmålet:
- Har du lyst til at blive den 18. mand på båden til kapsejladsen i morgen?
Det er verdens både dejligste og dummeste spørgsmål til én, der er vild med sejlsport.
- Hvor meget vejer du? lød det næste spørgsmål.
- Lige tilpas til det hårde vejr, der er lovet i morgen, svarede jeg glad.
Enhver skipper påskønner jo sværvægtere, når krængningen bliver hård. Det måtte også gælde medskipperen, Oracles topchef, Larry Ellison, der bærer nummer 17 på ryggen.
Jeg var nummer 18 på dagens anden sejlads, men da skiftet af gæst skulle ske i rum sø, blev jeg taget med ud fra starten i følgebåden med sejl og hjælpeteam. Her fik jeg dagens nyhed i America's Cup-kredse. Gavin Brady, bådens taktiker og rorsmand, var pludselig skredet.
Hjælpen var, som den bør være i en professionel organisation, ved hånden. Den 44-årige franskmand, Bertrand Pacé, der både er en garvet taktiker, navigator og rorsmand, trådte til. Han har fem America's Cups i bagagen. Tilmed havde han i 2003 været taktiker hos New Zealand, som Oracle-båden skulle kæmpe mod om eftermiddagen.
Kort tid før start fik jeg min første fornemmelse af, hvor anderledes forholdene var i forhold til, da jeg sejlede kapsejlads i min danske Spækhugger. Selvfølgelig er alt tre-fire gange større og 50 gange dyrere, men Cup-bådene er også mange gange sartere.
Vindstyrken i toppen af den 33 meter høje Oracle-mast blev målt til 26 knob, svarende til omkring 13 sekundmeter og dermed hård vind. Ved havoverfladen var forholdene roligere. Grænsen for, hvornår dommeren krævede en udsættelse, lå imidlertid omkring 25 knob i mastetoppen.
- Det er vindstyrken, hvor master let risikerer at knække og sejl blæse ud, fortalte "min" mand på følgebåden.
Bådenes optimering med lav vægt og kæmpe sejlareal (storsejlet alene er op til 215 kvadratmeter) sker med hastighed som primært mål. Spækhuggeren er trods sit relativt store sejlareal ovenud robust, men set i America's Cup-sammenhæng er sejlarealet jo blot et lommetørklæde.
Sejladsen blev dog skudt i gang, men i næste sejlads - om bord på Oracle BMW - fik jeg et andet overraskende indtryk. Bådens wirespænding og hydraulikken gjorde, at båden nærmest skreg højt indimellem. Sartere sjæle end jeg ville have frygtet det værste.
Min plads var bag løjgangen - skinnerne, som bruges, når bommens position reguleres. Jeg fik anvist et lille bette dansegulv belagt med, hvad der mindede om sandpapir. Mine håndflader beviser, at det også fungerer som sådan.
- Rør ingenting. Ikke et stykke tovværk. Ikke noget som helst. Sig ingenting, men flyt dig i vendinger, lød ordren.
Jeg havde drømt om i overlegen stil at sidde med r... godt ud over rælingen og tynge til på kryds, når vi zigzaggede os frem mod vinden. Men nej. Ned på gulvet og helst med hovedet under rælingshøjde. De var vel bange for, at jeg skulle blive halshugget, hvis noget sprang under den ekstreme belastning.
Øvelsen med krabbende at skifte fra side til side af en kraftigt krængende båd var svær, og situationen blev ikke bedre af, at jeg måtte jeg dele dansegulv med en fotograf, der tog videooptagelser. Jeg håbede blot, at helikopteren som filmede matcherne ovenfra, holdt sig væk fra at dokumentere vores dance macabre.
Den jævnbyrdige start ledte nemlig også til en hektisk dans mellem de to både. Emirates Team New Zealand, der bragte sig nogle få meter foran, brugte vending på vending til at tæmme BMW Oracle - til at blokere for vinden. Så "min" båd måtte vende for at finde fri vind, og så begyndte det hele forfra.
"Kiwierne", som New Zealænderne kaldes, havde forspringet i behold efter vendingen ved topmærket, hvor de tynde spilere, der kan være op til 500 kvadratmeter store, blev sat som drivkraft i stedet for forsejlet. Vinden kom nu agter fra.
På næste kryds begyndte dansen igen, men det så ret håbløst ud. Kun få meter bagude, men blot en millimeter er for meget.
Pludselig hørte jeg en vedvarende blafrene lyd fra konkurrenten. Skødet til forsejlet var knækket. BMW Oracle tonsede forbi, og selv om New Zealand-teamet hurtigt fik et nyt skøde sat fast, nyttede det intet. Turen tilbage for fuld spiler var ren søndagssejlads.
Da BMW Oracle skar over målstregen, gav fire-fem af besætningsmedlemmerne Larry Ellison hånd og sagde tillykke.
Ellison? Ja, ham havde jeg - it-journalisten - næsten glemt, efter jeg indledningsvis havde hilst på ham. Men jeg brugte jo også en fridag på kapsejladsen!
Ellers husker jeg ham mest i rør-stilling på læns, når spileren var oppe. Med benene i læder-sejlerstøvler. Med kroppen i hvidt sejltøj og hænderne overkors på brystet. Med solbriller over øjnene i ansigtet, hvis hud syntes usædvanligt lidt mærket af sol, vind og saltvand. Med en tunge, der hyppigt fugtede læberne. Med blikket på konkurrenten. Med ganske få ord.
Nogen fortalte mig før sejladsen, at Larry Ellisons tid bag roret var betydelig under kapsejladserne. Om det stemte i det hårde vejr, som mændene om bord stortrivedes ved, aner jeg ikke. Op til starten så jeg ham ved det ene rorsrat, mens bådens adminstrende direktør (CEO) og officielle skipper, Chris Dickson, var ved det andet. De overtog arbejdet fra hinanden efter vendinger. På kryds så jeg ikke andet end ben og min særlige ven om bord, australieren "Fresh" - Ian Burns - navigatør og i spidsen for teamet, der designer den endelige båd til America's Cup i 2007.
Efter sejren lod jeg Ellison og skipperen snakke af, men så ville jeg gøre mit træk. Men vips var følgebåden fremme og interviewofferet Ellison væk - på vej "hjem" til til 138 meter lange yacht Rising Sun. Dobbelt 1-0 til Ellison, men næste gang ...
Jeg ved også, at Ellison nægter at give interviews om bord på grund af dårlige erfaringer engang, hvor han i vindstille talte flere timer med en journalist om bord. Så jeg missede næppe noget, men jeg vandt en herlig hyggestund på vej ind til havnen. Jovist - jeg har såmænd haft nogle af verdens ypperligste, dyrest betalte sejlere liggende for mine fødder.
Billedtekst:
omvendt Oracle-stifteren Larry Ellison overlod mig prompte styringen, da jeg kom om bord. Men ak.
Det blev ingen smuk opvisning, da rattet skal bevæges modsat den rorspind, jeg er vant til.
Boks:
om america's cup
America's Cup er ikke alene verdens mest prestigefyldte kapsejlads, men også big business for 100 millioner euro - op mod 750 millioner kroner. Vinderen i 2003 blev båden Alinghi fra Schweiz, der erobrede titlen fra New Zealand. Den båd, der i 2007 skal udfordre Alinghi
i farvandet uden for Valencia, kvalificerer sig gennem flere kapsejladser (Louis Vuitton Cup) frem til da. I disse dage er Malmø vært.
Resultatet af sejladsen i mandags, hvor Computerworlds udsendte deltog, bevirkede, at BMW Oracle erobrede andenpladsen - efter Alinghi, men foran New Zealand. Alinghis særlige styrke skulle være et design, der gør det muligt at sejle tættere - mere direkte - på vinden. Alle designer nye både til 2007.
