Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. august 2005.
Ondt i håndled, albue, skulder, nakke og hoved. Grus i øjnene og hold i ryggen. Alle dårligdommene, eller bare smerter et enkelt sted, kan være resultatet af, at arbejdet ved skrivebordet og pc'en foregår alt andet end hensigtsmæssigt - der er rod i ergonomien.
Begrebet museskade dækker over alt fra et ømt håndled til nakkesmerter og kronisk hovedpine, men den lille gnaver bærer ikke ansvaret alene for en potentiel ny folkesygdom.
Variation, variation, variation. Sådan burde lovsangen lyde, hvis den skal prise den ergonomisk korrekte arbejdsplads.
Trivsels- og arbejdsmiljøkonsulent Betina Gerbola fra firmaet Ergoproces bedyrer, at den hellige grav ikke er velforvaret, bare fordi man investerer i den nyeste mus eller tastatur.
- Det er hverken mus eller tastatur der bærer hele ansvaret. Det handler om ensidige gentagelser og varighed. Derfor bør man også begynde at tale om it-gener i stedet for museskader, for det skal dække over meget mere end ondt i håndleddet og i albuen, siger Betina Gerbola, tidligere formand for Ergoterapeuter i Arbejdsliv, der er et fagligt netværk i Ergoterapeutforeningen.
- Det er ikke optimalt, at så snart et nyt produkt har fået stemplet "ergonomisk", så kan det løse alle problemerne. Sådan hænger det ikke sammen, fortsætter hun.
Betina Gerbola mener, at det vigtigste er en individuel analyse af såvel arbejdsopgaver og funktioner som den enkeltes fysiske behov. Men det er også nødvendigt, at folk selv lærer at lytte til deres krops signaler og måske lægger fødderne op på bordet, når de taler i telefon - eller rejser sig op og går lidt rundt, hvis det er muligt. Og det skal være legalt på arbejdspladsen at holde pauser, når der er brug for det.
Hvis Arbejdstilsynets vejledning skal overholdes, så bør man ikke tilbringe mere end fire timer foran en skærmterminal pr. arbejdsdag, svarende til 20 timer om ugen. Overskrider man den grænse, risikerer man overbelastningsskader. Det krav kan på mange arbejdspladser vise sig meget vanskeligt at overholde, for masser af arbejdsfunktioner forudsætter, at de foregår ved en skærmterminal.
- Intensivt arbejde med mus og tastatur adskiller sig ikke stort fra at arbejde på en fabrik. Det er også ensidigt gentaget arbejde, og det er vi mennesker ikke skabt til. Vi har både små og store muskelgrupper, og de skal alle bruges varieret, siger Betina Gerbola.
Hun mener dog ikke, at job, der er forbundet med meget skærmarbejde ikke kan eksistere, men pointerer, at det kræver, at såvel ansatte som arbejdsgivere gør sig grundige overvejelser.
Ikke to personer er ens, og derfor er der ikke nogen arbejdsstationer, der skal være det, hvis det står til Betina Gerbola.
- Det er nødvendigt at se på den enkeltes arbejdsbetingelser. Og man bør begynde med et bord og en stol, der passer. Men det er ikke nok bare at købe et bord, der kan hæves og sænkes og en ny kontorstol. Man skal sikre sig at begge dele rent faktisk kan indstilles, så de passer, fortæller hun.
Det er også vigtigt, at eksempelvis arbejdsbordet svarer til den opgave, der skal løses ved det. Skal der være plads til et hav af papirer, skitser og åbne aviser, eller det nok med skærm tastatur og mus.
Kontorstole skal naturligvis kunne indstilles til den person, der skal sidde på den. Nogen vil have glæde af en stol, hvor sædet kan tippes frem. Andre har brug for meget støtte til lænden og atter andre har glæde af at kunne støtte knæene på en stol fra den norske møbelfabrik Stokke.
Ligesom med møblerne, der skal tilpasses individuelt, så er der heller ikke et standardiseret sæt af tastatur og mus.
- Når man skal vælge tastatur til en medarbejder, skal man først og fremmest se på personen. Har vedkommende brede eller smalle skuldre, og hvilke arbejdsopgaver skal personen udføre på tastaturet, siger Betina Gerbola.
- Mange tastaturer er for brede. Den mest afslappende arbejdsstilling er med overarmene afslappede ned langs kroppen og med underarmene drejede lidt ind mod midten. Mange skal i virkeligheden anstrenge sig for at nå den numeriske del af tastaturet mod højre. Det kan selvfølgelig også være problematisk, hvis tastaturet er for smalt, fortsætter hun.
På ergonomiske tastaturer er tasterne til henholdsvis højre og venstre hånd vinklede, så det skulle give en mere ergonomisk arbejdsstilling, da hænder er nærmere deres neutralstilling og derfor mere afslappede. Andre producenters tastaturer er to-delt med separat numerisk del og mulighed for individuel vinkling af tastaturet. Ifølge Betina Gerbola er de sidste at foretrække, fordi de kan placeres helt frit i forhold til brugerens skulderbredde. Endeligt skal tastaturet være af en størrelse, der gør, at brugeren ikke skal arbejde i en uhensigtsmæssig arbejdsstilling, når vedkommende skal række efter og bruge sin mus.
Mus findes også i et utal af forskellige versioner. Fra traditionelle med to-tre knapper, over typer, der ligner en joystick til trackballs, hvor cursoren bevæges med en kugle eller Mousetrapper, hvor en stav rulles frem og tilbage og skydes fra side til side.
Det kan være svært at finde rundt i junglen, og igen er det afhængigt af brugeren, hvilket redskab, der er det rigtige. Har brugeren store hænder, skal en mus følge trop og vice versa. Og det er mindst lige så vigtigt om musen skal bruges som værktøj til at layoute, eller om den skal bruges til manøvrere i et tekstdokument. Visse modeller er måske skånsomme for brugeren, men egner sig bare ikke til den arbejdsopgave, de skal bruges til at løse.
- Det er ikke nok bare at købe nye og bedre mus til alle. Det er nødvendigt at prøve flere forskellige typer for at afgøre, hvilken der passer en bedst. Mange vil også have glæde af at have flere forskellige at skifte imellem, pointerer Betina Gerbola.
Hun foreslår, at virksomheder opretter et muse-bibliotek for på den måde at give medarbejderne mulighed for at kunne prøve forskellige mus.
Endnu en mulighed for at aflaste en overanstrengt musearm er, at medarbejderne lærer at håndtere musen med både højre og venstre hånd. Det vil virke akavet til at begynde med, men de fleste lærer det ganske hurtigt.
- Det handler om at veksle mellem bevægelser. Folk er meget fokuseret på at benytte deres mus, uanset hvilket program de arbejder med. I stedet burde de benytte genvejstaster, når der er en mulighed for det. Det kræver selvfølgelig tilvænning, men det kan betyde, at musearmen aflastes, påpeger Betina Gerbola.
Man kan altså investere i ny hardware og opfordre it-brugere til at variere deres arbejdsmetoder. Men den mest radikale måde at undgå it-gener på er derudover at lægge strukturen på arbejdspladsen om. Den holdning deles hos Arbejdsmiljøinstituttet (AMI), som er et sektorforskningsinstitut under Beskæftigelsesministeriet.
- Hvis det viser sig at være nødvendigt for en medarbejder at holde pause hvert kvarter, og det ikke er muligt, så må der ændres på arbejdsorganiseringen. Det er nogle meget alvorlige problemer der er tale om, siger Gisela Sjøgaard, der er professor i arbejdsfysiologi.
Organisatoriske ændringer på arbejdspladsen kan eventuelt også være med til at øge arbejdsglæden for flere af de ansatte, og det kan være med til at gøre problemer med overbelastning mindre.
- Vores arbejdskultur er en hæmsko, og vi skal se parate ud hele tiden. Det er nødvendigt, at virksomheder er lydhøre over for deres ansatte og er med til at motivere dem til at foretage de nødvendige ændringer på arbejdspladsen. Der er ikke nogen tvivl om, at for eksempel stress er med til øge den skadevirkning, som ensidigt gentaget arbejde giver, vurderer trivsels- og arbejdsmiljøkonsulent Betina Gerbola.
