Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. juni 2005.
Hvor højtuddannet skal man være for slippe af sted med at se bort fra sund fornuft? Eller hvor opportunistisk? Spørgsmålene trænger sig endnu en gang på efter et par aktuelle artikler i dagspressen.
Den ene artikel handlede om, at en tredjedel af udenlandske unge, der kommer til Danmark for at studere, siger farvel og måske tak efter de har fået en gratis universitetsuddannelse. Den anden artikel handlede om bekymringen over, at antallet af efterlønnere er steget langt mere end antallet af mennesker i aldersgruppen 60 til 66, og om at de offentligt ansatte bruger efterlønnen mest.
Lad mig starte med efterlønnen først. Den har mindst med it-verdenen at gøre og er derfor hurtigst overstået.
Som bekendt har it-folk gennem årtier været så privilegerede, at mange sagde nej tak til fagforeningerne, hvilket koster dem efterlønnen. Så it-folk vil forblive på arbejdsmarkedet, medmindre de er blevet milliardærer.
Hvad angår efterlønnen, så forstår jeg ikke, at populariten af den kan komme bag på nogen. Ej heller, at det bestemt ikke kun er de fysisk nedslidte, der forlader arbejdslivets trædemølle.
Hvorfor er politikerne bekymrede? Tingets medlemmer må da have forudset problemet, selv om der godt nok er mange verdensfjerne besserwissere blandt dem.
Eller havde politikerne en særlig viden, som jeg har overset. Måske findes der perioder i verdenshistorien, hvor majoriteten af rige elskede at arbejde fuldtids. Måske findes der lande, hvor der er mere status i at være lønarbejder, end at være nok ved muffen til at holde fri de meste af tiden, hvis ikke hele tiden. Fortæl, fortæl.
At være arbejdsløs er én ting. At være ældre og efterlønner end helt anden ting - nærmest comme il faut.
Men politikerne traf altså en beslutning med hjernedræn til følge, og hermed til den næste i samme boldgade.
Integrationsminister Rikke Hvilshøj oplyser, at 32,7 procent af alle indvandrede, der udelukkende kommer til landet for at studere, rejser igen, når uddannelsen er afsluttet.
Heller ikke denne sammenhæng behøver man at være nogen Einstein for at have forudset. Vi har givet alverdens unge et tilbud om en gratis uddannelse til et beløb fra 100.000 til 500.000 kroner pr. styk. Og skulle der have været nogen af de fremmede, der gerne efterfølgende ville arbejde i Danmark, så fik de sig en grim overraskelse.
- Heraus!
På dette punkt er politikerne dog kommet til fornuft. De højtuddannede får fremover nogle måneder til få et job. I øvrigt har politikerne også sat stopper for det store danske tagselvbord. Fra 1. august 2006 skal studerende, som kommer fra ikke EU-lande og som påbegynder et studium i Danmark, betale for uddannelsen.
Det rammer til gengæld visse universitetsinstitutter hårdt.
Især inden for ingeniørvidenskaben og datalogien har den store tilstrømning fra Kina,
Pakistan og de østeuropæiske lande været mere end velkommen. Hver og en af de fremmede udløser nemlig et taxametertilskud.
Da jeg sidst - tilbage i februar 2003 - kiggede på sagen, var hver fjerde studerende på ingeniørstudiet på Syddansk Universitet udlænding, og på Danmarks Tekniske Universitet var det hver tredje. Og alle har lige siden talt om et kraftigt stigende antal ansøgere.
Integrationsministeren oplyste ikke, hvilke nationaliteter, der tæller relativt tungest i exit-statistikken, ej heller hvilke typer studieretninger.
Mon ikke det er alle de dygtige fra Kina, Pakistan og Østeuropa, der siger farvel efter et afsluttet ingeniørstudium eller datalogistudium?
Vil de forblive i Danmark, nu hvor de får nogle ekstra måneder til jobansøgningen? Det vil tallene for de næste fem-seks års dimitterende vise. Jeg tror personligt, at det fortsat er USA, Canada og hjemlandet, der lokker.
Uanset hvad, står vi tilbage med et problem. Uden tvivl vil betalingskravet medføre et kraftigt fald i søgningen til de naturvidenskabelige studier og dermed et kraftigt fald i taxameterpengene. Måske skal der skæres så dybt, at studierne slet ikke får en chance for at være i verdensklasse.
Sker det, så har de få danskere, der virkelig brænder for en naturvidenskabelig uddannelse alligevel ingen grund til bekymring. Politikerne lover jo, at de unge danskere kan tage "pengene" med til udenlandske betalingsuniversiteter (hvor mange unge vender tilbage?)
De trængte hjemlige institutter får dog en politisk håndsrækning i form af nogle millioner til at markedsføre uddannelserne i udlandet. Men er der tale om andet end en sutteklud?
Jeg så allerhelst, at millioner går til at sikre verdensklasse på de naturvidenskabelige studier, uanset hvad der end sker med tilstrømningen.
Men lige så vigtigt er det at gøre noget ved danskernes manglende lyst til de studieretninger, og her udgør efterlønnen paradoksalt nok en velsignelse. Heldigvis er den gamle garde af anti-tech folkeskolelærere er i gang med en exodus til det lykkelige land uden elever. Statistikker har jo vist, at rystende få folkeskolelærere har den nødvendige viden og interesse i teknologi og anden naturvidenskab. Og det smitter.
Forgyld dem, der får gnisten frem i de unge. Forgyld dem, der får andengenerationsindvandrere i gang med et naturvidenskabeligt studium. Den gruppe er allermest trofast over for de danske samfund. Det viser Rikke Hvilshøjs tal også.
