Nokia satser på IP-mobiltelefoner

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. juni 2005.


Konvergensen mellem kommunikationsteknologier ser først nu for alvor ud til at blive til noget. Nokia satser på at høste fordelene.
Helsinki: Nokia løftede i sidste uge sløret for sine strategier for at beholde førerpositionen som en af verdens største leverandører af mobile og digitale kommunikationsløsninger.
Strategierne dækker over væsentlige udmeldinger, som kan få store konsekvenser for branchen. Nokias størrelse gør nemlig, at virksomheden ikke nødvendigvis bare reagerer på markedets udvikling, men rent faktisk har format til at præge udviklingen, samt tendenser og teknologier.
De væsentligste udmeldinger, som Computerworld har identificeret, fordeler sig på tre områder.

Det første område er IP-mobil-konvergens. Nokia har lanceret en om end ikke helt ny, så væsentlig, erklæring om, at vedkende sig den stigende konvergens inden for radioteknologier på det mobile område. Nokia vil ikke længere blot producere små mobile enheder, der muliggør trådløs kommunikation i en række proprietære radionetværk, som udbydes af bestemte selskaber og som kræver abonnement. I stedet vil Nokia producere enheder, som kan roame umærkeligt imellem en mangfoldighed af netværk.
Eller med andre ord: Nokia vil med sine enheder ikke længere nøjes med at understøtte traditionelle trådløse telefonnetværk som GSM og 3G, de vil også over på højhastighedsnetværk og IP-netværk som WiMAX, HSDPA, HSUPA m.fl.
Mere præcist vil Nokia understøtte de mange former for IP-netværk, således at brugerne med Nokias telefoner kan ringe meget billigere, ligesom Nokia, som også tidligere udmeldt, vil understøtte UMA-telefonstandarden, en supermobiltelefon, der selv skifter til billig IP-telefoni, når den er i nærheden af et trådløst netværk og ellers ringer via de traditionelle betalingsmobilnet. Nokia lancerer sin første UMA-telefon i første halvdel af 2006. Samtidig har Nokia en langsigtet strategi om at få fat i markedet for integration af virksomhedernes fastnet-netværk, omstillingsborde og mobilnetværk. Nokia vil lancere produkter allerede i anden halvdel af i år, som muliggør, at virksomhedernes medarbejdere kan nøjes med én telefon til både fastnet og mobil. Og de første mobile IP-løsninger bliver lanceret i første halvdel af næste år.

Det andet område er udvidelse af såvel marked som markedsandel. Nokia forventer, at der vil være to milliarder
mobilbrugere i verden med udgangen af 2005 og at det tal er steget til 3 milliarder. med udgangen af 2010. Nokia vil
have del i dette marked og vil ikke bare være markedsførende inden for mobilsamtaler, men vil også øge sine markedsandele inden for mobile enheder og for mobile netværk - samt udvide disse markeder.
Det skal ske ved at vænne forbrugerne til at bruge deres mobiltelefon til meget mere end i dag.
- Vi vil have større skærme, mindre harddiske og i det hele taget understøtte multimedia i langt højere grad end i dag, siger Pertti Korhonen, der er teknologichef hos Nokia.
Nokia har allerede vænnet forbrugerne til at bruge deres telefon til meget mere end samtale. Men virksomheden vil længere. De vil også have os til at optage video med telefonerne, sende og modtage emails, og surfe på internettet. Samtidig skal vi også bruge vores Nokia-enhed til at klare kontoropgaver med dokumenter, filer osv.
Nokia vil med andre ord flytte pc'en over på mobilen - eller gøre pc'en mobil, således at vores foretrukne computer bliver en Nokia-enhed, som også kan ringe.
Endelig er det Nokias plan, at vi supplerer musikafspilleren i mobiltelefonen med tv-kiggeri i løbet af 2006, og computerspil i 2007. Året efter, i 2008, håber Nokia, at vi er nået til den tilstand, som virksomheden selv kalder "Connected Life"

Open source er det tredje område, som de strategiske udmeldinger knytter sig til. Nokia siger selv, at open source ikke er nyt for virksomheden, men at det er nyt at bruge det i telefonerne.
- Open source betyder, at man kan udvikle bedre produkter for de samme penge. Selv om vi stiller kode, som vi har brugt penge på at udvikle,
gratis til rådighed for andre, så kan det godt betale sig, fordi vi dermed får adgang til det, alle de andre har udviklet, siger Janne Uusilehto, der er chef for teknologiplatformene i Nokia.
Nokia lancerer til efteråret Nokia 770 Internet Tablet, en lille enhed, der kan bruges til at surfe på trådløse netværk. Den er baseret på Open Soruce software, idet operativsystemet i enheden er Linux. Samtidig har Nokia indgået et samarbejde med Apple, om at basere sin browser i de kommende telefoner på Apple Safari internetbrowser.

Succes er ikke givet
For Bernt Stubbe Østergaard, der er europæisk forskningsdirektør i teleanalysefirmaet Current Analysis, er det ikke givet, at Nokias strategi med at beholde markedsandelene på mobilmarkedet og ligefrem udvide markedet ved hjælp af blandt andet multimediestrategien vil lykkes.
- På den ene side har Nokia et godt udgangspunkt: De har en platform - telefonen - og en brugergrænseflade som er populær hos brugerne. På den anden side kan man sætte spørgsmålstegn ved, om den kan indeholde al konvergens, også når der kommer flere og flere radioteknologier på banen. Der er grænser for hvor mange chips, man kan putte ind i de små enheder, så de kan håndtere de mange forskellige radiofrekvenser. Og samtidig har Nokia været noget fodslæbende med hensyn til nye trådløse netværksteknologier. Det kan give dem problemer, siger han.
Han fortæller dog, at han på den anden side anser GSM-standarden for så robust, at der ikke umiddelbart er noget at frygte for Nokia.
- Nokia har samtidig indset, at de ikke selv kan opfinde alt, og at der ikke behøver at stå Nokia på alt. Derfor har de lukket andre ind, for eksempel Microsoft omkring mediaplayer. Men samtidig må de indse, at det ikke er producenterne af de mobile enheder, der bestemmer fremtidens services og telefoner. Det er operatørerne, og det har hidtil været en svær en at sluge for Nokia, siger han.
fog

Nye telefoner
Hvert år inviterer Nokia alverdens journalister til et arrangement, hvor Nokia præsenterer sine planer for, hvad der skal ske på markedet. I år foregik arrangementet i Helsinki i Finland. Nokia lancerede naturligvis også nogle nye telefoner, men på det område var der ikke de helt store strategiske nyheder. De nye telefoner kan ses på Nokias hjemmeside, men Computerworld bringer her vores umiddelbare indtryk af nogle få af de modeller, som blev udlånt til Nokia Connection 2005.

Nokia 6680
Meget langsom opstart og langsomme skift mellem menuerne. Samtidig oplever man en irriterende loop-effekt, fordi telefonen er så langsom til at åbne en ny internetside. "Cancel-knappen" er den samme som "Back"-knappen. Hvis man derfor trykker Back, men fortryder og trykker på den samme knap for Cancel, går det galt. Desuden bliver man i længden træt af, at telefonen reagerer så langsomt på kommandoerne. Telefonen virker samtidig unødig stor og klodset. fog

Nokia 6270
En lille klap-telefon, med lækkert design og med de nye stereohøjtalere fra Nokia. Til trods for telefonens lille størrelse, er kvaliteten af lyden ganske høj, omend det fortsat lyder en smule fladt sammenlignet med almindelige højtalere. Menuopbygningen er ok, og telefonen har de sædvanlige ting som kamera, telefonegenskaber samt en FM-radio. fog

Nokia 770 Internet Tablet
Prototypen på Nokia 770 Internet Tablet ligger langt fra, hvad man kan forvente af et moderne 2005-produkt til trådløs
surfing på internettet. Ganske vist er enheden lille, let og lækker, men anvendelsen af den lader meget tilbage at ønske. Når man åbner et nyt browservindue eller skifter mellem programmer og menupunkter, går det drabeligt langsomt, og man mister hurtigt tålmodigheden og går ind til sin stationære computer, hvor responstiderne er mere tålelige. fog




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere