Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. maj 2005.
Driften af den nordiske storbank Nordeas it-systemer skulle efter de oprindelige planer være samlet i København i starten af 2003. Besparelsen lød på mindst 500 millioner kroner årligt, men så gik der landekrig i sagen.
Nordea er blevet et skrækeksempel på, hvor galt det kan gå på it-fronten, når firmaer fusionerer. En veritabel intern krig - her på tværs af landegrænser - har foreløbig kostet Nordens største pengeinstitut besparelser på et trecifret millionbeløb på it-driften. Det erfarer Computerworld.
Landekrigen, som de oprindelige planer om at centralisere driften førte til, havde endnu en taber. Danmark gik glip af mange hundrede it-arbejdspladser. Stockholm blev vinderen.
Nordeas bestyrelse var ellers på rette spor, da den i juni 2002 behandlede en indstilling fra direktionen om at centralisere driften af de fire landes forskellige systemer. Alle fusionerserfaringer viser, at en sådan konsolidering er en sikker vej til store besparelser.
Computerworld er ikke i besiddelse af indstillingen, som blev forelagt bestyrelsen, og derfor kendes den præcise besparelse ikke. Men den ligger ifølge Computerworlds kilder i hvert fald over 70 mio. euro - godt 500 millioner kroner - årligt. Planen var, at besparelsen kunne høstes fra primo 2003. Da ville driftscentraliseringen, som skulle ske i København, ifølge planerne være tilendebragt.
Centraliseringen var afklaret med fire involverede fagforeninger. De havde accepteret, at der på nordisk plan skulle siges farvel til omkring 250 ansatte, men at disse ville blive tilbudt en opkvalificering af kompetencerne. Desuden var der i planerne sørget for, at der fortsat ville være processer, som skulle håndteres lokalt. Kun hardwaren skulle centraliseres i København.
Af planerne fremgik også, at det var Nordeas egen it-
organisation, som skulle forestå centraliseringen.
Primo 2003, hvor centraliseringen skulle have været tilendebragt, kørte driften fortsat separat pr. land. De mange hundrede millioner i besparelser kunne ikke høstes.
Efteråret 2003 lød i stedet startskuddet for en 16,6 milliarders aftale mellem Nordea og IBM. Partnerne indgik en aftale om, at bankdriften ved udgangen af 2006 skulle være centraliseret, men i Stockholm. I et fælles driftscenter, som IBM ejer 60 procent af.
IBM-aftalen ville give besparelser på 70 mio. euro årligt, lød den interne udmelding i Nordea. Da IBM også skal tjene på opgaven, ville den oprindelige plan nok havde givet langt større besparelser.
At centraliseringen af Nordeas it-drift sker i Stockholm i stedet for København, i 2006 i stedet for 2003, og med IBM som projektleder i stedet for Nordeas egen it-organisation, er ifølge Computerworlds oplysninger resultatet af en landekrig.
Fortsættes på side 6
Fortsat fra forsiden
Centraliseringen af driften i København vakte modstand fra Sverige og Norge. Stockholm var det rette valg, hævdede de. Finnerne havde som altid travlt med et sololøb.
Forud for bestyrelsens behandling af indstillingen var gået trekvart års analyser af de nordiske arbejdsmarkedsforhold, selskabsret, moms, ressourcer på mainframeområdet og intern it-know how. Den danske hovedstad slog de øvrige.
At Nordeas egen driftsorganisation skulle forestå centraliseringen skyldtes især, at IBM's oprindelige tilbud langt fra gav så store besparelser. Men bestyrelsens beslutning blev modarbejdet fra dag et, og bestyrelsen slog ikke igen. Danske nøglepersoner med stor erfaring inden for driftssammenlægning tog konsekvensen og forsvandt. Til sidst fik IBM chancen.
Det er ikke lykkedes at få en udtalelse fra Nordea-direktør Peter Lybecker, der i oktober 2004 blev souschef for området processer og teknologi. Nordeas informationschef i Danmark, Claus Christensen, afviser, at bestyrelsen traf valget i juni 2002.
- Beslutningen om konsolidering blev taget i foråret 2003, og Stockholm var ud fra alle kriterier det bedste valg, siger han.
At bestyrelsen var så længe om at træffe et valg med så stort besparelsespotentiale, skyldes ifølge informationschefen, at man ville sikre et rigtigt valg. Bestyrelsen besluttede efterfølgende, at IBM var de bedste til at forestå opgaven.
Computerworld kilder afviser informationsdirektørens udlægning af sagen. toft
Boks:
Langstrakt fusion på it-fronten:
1997: Svenske Nordbanken og finske Merita Bank fusionerer til MeritaNordbanken
Marts 2000: Unibank fusionerer med MeritaNordbanken
Oktober 2000: Norske Christiania Bank og Kreditkasse bliver en del af storbanken, og et navneskifte til Nordea bebudes
Juni 2002: Bestyrelsen vedtager, at koncernens it-drift samles i København, og at Nordeas it-organisation forestår arbejdet
Primo 2003: It-driften er endnu ikke centraliseret i København
Efteråret 2003: Bestyrelsen indgår aftale med IBM. Driften skal centraliseres i Stockholm med IBM som projektleder
Ultimo 2004: Driften af de norske systemer overføres til Stockholm
Maj 2005: Mislykket forsøg på overførsel af de danske systemer til Stockholm
Ultimo 2006: Ifølge IBM-aftalen skal centraliseringen være afsluttet
Udestående: En fælles softwareplatform, der erstatte de mange landespecifikke systemer
