Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. april 2005.
Resumé: Sidste uges klumme handlede om frygten for, at Microsoft er ved at gøre det offentlige Danmark til sit smørhul. Nogle mener, at det ender med en stavnsbinding til softwaregigantens egen verden, hvilket sætter konkurrencen ud af spil. I den sammenhæng høres også kritik af, at regeringen stort set kun har sat Microsofts direktører ind i fremtidsrettede råd. Kritikerne efterlyser en større satsning på åbne standarder.
Det gav genlyd, da Miljøministeriet i efteråret 2004 offentliggjorde, at Microsofts gamle Office-pakke ville blive sat på porten. Ministeriet, der har ry for at være det mest idealistiske af alle, skiftede til en kontorpakke fra den verden, som idealisterne finder ideel: open source-verdenen.
Her bygger man på standarder. Her lægges programkoderne frem til fri inspektion, og her tilbydes gratis brug af softwaren. Over en treårig periode kunne ministeriet tilmed spare 3,6 millioner kroner.
Få måneder efter fik ministeriet alligevel installeret Microsofts nyeste Office-pakke.
Hændelsen bekræftede min fornemmelse af, at det offentlige roder rundt i blinde på it-fronten. Man mangler en slags førerhund, der viser vej.
At Microsofts software pludselig var det bedste valg, blev begrundet med, at open source-verdenen alligevel ikke var moden nok. Men hvad jeg især hæftede mig ved, var en anden begrundelse: Ministeriet havde bundet mange penge i Microsoft-platformen (fremstilling af såkaldte makroer).
Har kritikerne mon ret, når de forudser, at på et tidspunkt vil det offentlige have bundet så mange investeringer i Microsoft-arkitektur, at et skift ikke vil kunne lade sig gøre alene af økonomiske årsager?
Hvad siger den officielle førerhund? Hvad siger Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU), hvor IT- og Telestyrelsen har følgende opdrag:
"IT- og Telestyrelsen har som hovedopgave at udvikle og gennemføre initiativer inden for de centrale områder af regeringens it-politiske strategi. En strategi, der har til formål at sikre optimale it- og telemæssige rammer ....".
Kritikere hævder, at ministeriet ikke er en førerhund, men snarere Microsofts skødehund. Man kan end ikke tage en diskussion med ministeriet om open source-flagskibet, styresystemet Linux, lyder det. Og det på trods af, at en tredjedel af Europas virksomheder har lukket open source ind i varmen til daglig drift i et vist omfang. På trods af, at der er Linux på to ud af tre servere, der verden over er koblet op mod internettet.
Ministeriet som skødehund? Det er næppe en helt fair udlægning, men noget er galt. Mit gæt er, at problemet ligger både i beslutningsgangen og i it-kompetencen.
Jeg erindrer tydeligt, da Telestyrelsen for godt tre år siden blev til IT- og Telestyrelsen. Det skete, da Statens Information blev lagt ind under styrelsen. "Nu har vi fået it-ekspertise i hus," lød begrundelsen. Statens Information havde da også et par websteder til deres informationer!
Det var chefen for den gamle styrelse - en mand med dybe rødder i televerdenen - der også blev chefen for den nye. Men ret skal være ret. På it-siden fik styrelsen lidt efter lidt flere kræfter ind. Og vicedirektøren fik stærkt fokus på it.
Det ejendommelige er imidlertid, at styrelsens øverste chef de facto stadig kun agerer på teleområdet. Han er nok den formelle chef, men den uformelle - den som alt om it havner hos - er den direktør i ministeriet, der har ansvaret for informationsteknologi og kommunikationsteknologi.
At organisationsdiagrammet ikke afspejler virkeligheden har dog aldrig været ensbetydende med en katastrofe. Men problemer er der, siger personer med kontakt til ministeriet.
Styrelsens it-fokuserede vicedirektør er dygtig og engageret, men han tænder ikke på det lange seje træk. Han foretrækker at skyde fra hoften - han foretrækker kampagneprojekter, siger iagttagere.
Ministeriets it-direktør roses for at være en ørn til at sikre processer, administration, de praktiske sager. Men når det hårde arbejde på it-fronten ikke fuldføres i styrelsen, er der brug for langt mere. Så skal der nødvendigvis være tung it-mæssig viden bag beslutningskompetencen.
Direktøren skal ikke smide Microsoft på porten. Softwaregiganten har masser af gode produkter, men ingen er tjent med en stavnsbinding. Ministeriet skal derfor sikre, at der altid holdes en bagdør åben.
It-direktøren og hendes minister skulle måske tage et kig "down under". Den australske regerings it-styrelse har netop offentliggjort en open source softwareguide, der ifølge en af regeringens ministre rummer "de rette spørgsmål at stille", når embedsmænd regner på anskaffelse af "lukket" software kontra åben.
Regnestykket skal foretages, når et valg er realistisk. "Køb den software, der har den bedste værdi på langt sigt," lyder opfordringen fra ministeren.
Se der har vi en førerhund!
