Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. april 2005.
Automatisede systemer, der selv træffer beslutninger ud fra eksperternes regler, vil koste masser af videnarbejdspladser.
I Danmark og i den øvrige vestlige verden samles kloge folk i råd og tænketanke for at tackle problemet med, at både rutinearbejde og videnarbejde sendes til lande med lavtlønsniveau. Et endnu større problem, hvad angår arbejdspladser lurer dog i horisonten.
- Software kommer til at overtage mange af de beslutninger, som i dag træffes af videnarbejdere, siger professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus.
Professoren, der er tilknyttet Institut for Ledelse, peger på, at forsikringsselskaber allerede trækker på software, når der skal ske en umiddelbar vurdering af, hvorvidt der er tale om forsøg på bedrageri i forbindelse med en anmeldelse af et erstatningskrav.
Også i banksektoren ses der stigende brug af såkaldte automatiske beslutningssstøttesystemer som første filter, når en kunde anmoder om at få bevilget et lån. Det er eksperterne selv, der lægger deres egne helt faste regler ind i systemerne. Computeren træffer derefter beslutningerne ud fra de mange regler. Men der er grænser for, hvor mange parametre, computeren kan håndtere.
- Maskinen skal kunne regne langt bedre end i dag, før videnarbejderen for alvor er truet, og det vil tage tid. Tænk blot på IBM-computeren Deep Blue som slog verdensmesteren i skak. Det tog 25 år, selv om man indledningsvis havde sagt 15 år om noget så simpelt som skak, siger Anders Drejer og tilføjer:
- Først når maskinen er så kraftig, at den kan simulere en menneskehjerne, bliver det alvorligt.
Anders Drejers optimisme på menneskets vegne deles ikke af den amerikanske professor Tom Davenport, der i årtier har studeret videnarbejderes produktivitet - en mand, som også Anders Drejer kender.
Tom Davenport, der har forfattet mange bøger om emnet, lægger ikke skjul på, at både værktøjer til beslutningsstøtte og kunstig intelligens har skuffet. Men deres fælles "barn", de automatiserede beslutningsstøttesystemer, er stærke og allerede godt i gang med at eliminere videnarbejdspladser, skriver han i Computerworlds amerikanske søstermagasin CIO.
- Det er både meget lettere og billligere at automatisere disse job, end det er at sende dem offshore, skriver professoren. Han tilføjer, at disse værktøjer er en langt større trussel mod beskæftigelsen end trafikken med at eksportere job til lavtlønslande.
- Økonomer har sagt, at vækst i produktiviteten er ansvarlig for 2,7 millioner tabte job i USA siden 2001, mens offshoring kun har kostet 300.000 job de sidste tre år, skriver Davenport.
Professoren nævner et eksempel på virksomhed, som har fået indiske programmører og statistikere til at udvikle et automatiseret beslutningsstøttesystem. Altså en dobbeltafklapsning til den amerikanske videnarbejder.
Davenport er ikke i tvivl om, at der altid vil være brug for de allerklogeste hoveder. Men deres "fødelinie" - videnarbejderne, der træffer beslutninger på et lavere niveau - erstattes af computerne. Det rejser spørgsmålet om, hvordan man skal få udviklet de nye topeksperter.
Chefredaktør Ulrik Haagerup, Nordjyske Medier, er ikke i tvivl om alvoren i truslen. Han har i bogen "En god idé - fik du den?", udgivet på Aschehoug i 2004, beskrevet ikke alene de trusler, som Danmark står over for, men også vores muligheder for fortsat at have noget, vi kan leve af.
Bogen fortæller blandt andet, at Danmark bliver nødt til at speede innovationsprocessen op, for vi kan ikke konkurrere på viden eller antal eksperter.
