Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. april 2005.
Selv videnarbejdere trues nu af konkurrencen fra lavtlønslande som Indien og Kina. Derfor er det afgørende for de vestlige lande at få øget videnarbejderens produktivitet. Det betyder, at it-systemerne må ændres, så de fungerer på videnarbejderens præmisser i stedet for på computerens.
Videnarbejdere evner at være effektive, selv om de måske har tvetydigheder i materialet, der arbejdes på. Tvetydigheden bør også kunne reflekteres i computeren, mener Microsoft-forsker.
Nok rummer dagligdagen masser af eksempler på, at vi alle får stor nytte af produktivitetsværktøjer og andre it-systemer. Men dagligdagen er også fuld af frustrerende eksempler på, at teknologien ikke letter vores hverdag i så høj grad, som den burde kunne.
Tag blot noget så banalt som den adressebog, mange af os har på computeren. Vi slår telefonnummeret op på personen, vi vil kontakte. Men vi kan ikke ringe op med et dobbeltklik. I stedet skal vi aflæse nummeret og indtaste det på telefonen tal for tal.
Bag dette helt enkle eksempel på, hvordan vi besværes af manglende sammenhæng mellem teknologier, står datalogen, ph.d. Elin Rønby Pedersen, der den 1. marts startede som seniorforsker hos Microsoft i Redmond ved Seattle.
Her har man startet et toårigt såkaldt inkubationsprojekt med navnet Firebird, der skal gøre systemerne bedre til at tage udgangspunkt i videnarbejderens behov. Gruppen har seks faste medarbejdere og et omfattende samarbejde med to grupper i forskningscentret Microsoft Reseach samt med udviklere i flere produktdivisioner.
I dag sker arbejdet typisk på computerens præmisser.
- Målet er at udforske den måde, som videnarbejdere arbejder på og at få det, vi observerer, oversat til et design, der gør brugeroplevelsen af systemerne bedre, forklarer Elin Rønby Pedersen.
Konkrete produkter skal man ikke forvente fra projektet. Det skal først og fremmest være et bud til Microsoft om, hvilke teknologiske krav og muligheder, der ligger i et fem til otte års perspektiv. Ting, der måske bør reflekteres bredt i Microsofts produktportefølje - fra styresystemer og kontorpakker til forretningsapplikationer.
Mange it-selskaber og forskningscentre har fejlet med lignende projekter, men den danske forsker er fortrøstningsfuld.
- Vores projekt skal ikke løse alt for den kreative professionelle. Vi ser kun på, hvordan mennesker håndterer tvetydighed. Mennesker kan på fantastisk vis være effektive, selv om præmisserne for, hvad de skal lave er flydende. Selv om fakta ikke er hundrede procent på plads. Men vi kender konteksten - sammenhængen, som opgaven løses i, og den ryger, når data skal ind computeren. Derfor mangler konteksten også for det output, computeren spytter ud, forklarer Elin Rønby Pedersen.
It-systemer fordrer, at alt er explicit. Uden tvetydighed. Videnarbejderen skal derfor typisk tilføje forklaringer, når data videresendes til andre.
Et problem er også, at man skal bruge systemerne på en forud fastlagt måde. Og oveni kommer, at videnarbejdere typisk også bevæger sig over i mail-systemet, Word og andre it-værktøjer. Men sammenhængen mellem it-værktøjerne mangler.
- Vores produktivitet-værktøjer løser måske halvdelen af vores problemer, men efterlader os med store mængder af "vedligeholdelsesarbejde". Vi må konstant omformattere og kopiere data manuelt fra et program til et andet, og vi bruger masser af tid på at genetablere den nødvendige sammenhæng mellem de rå data i computeren og virkelighedens aktivitier, siger Elin Rønby Pedersen.
Hun mener, at it-udviklingen har nået et kritisk punkt. Der er meget få, store klumper af rutinearbejde tilbage at automatisere. Der er altså ikke mange flere produktivitetsgevinster at hente her.
Samtidig hindres de højtuddannede og kreative - dem, hvis timer stadig står i høj kurs - i at udnytte timerne fuldt ud til det, der kan faktureres.
- Vi mener, at vi - med dagens og morgendagens teknologi - kan tilpasse teknologien til vores måde at løse problemer på og få endnu større udbytte ud at samspillet. Den største hindring er teknologisk vanetænkning, siger hun.
Den må brydes, mener hun. Også af hensyn til den vestlige verdens chancer i et globalt samfund, hvor selv videnarbejdspladser flyttes til lavtlønslande.
Billedtekst:
vakuum - Det har været som om teknologi typisk fødes i en slags vakuum, og så må man finde ud af at bruge den. Vi går ud og bliver inspireret af, hvad folk ude i verden kan, vil og ønsker, siger Microsoft-seniorforsker Elin Rønby Pedersen, der tilføjer, at gruppen også vil udvikle prototyper på ønsket teknologi undervejs.
Foto: Torben Klint
Boks:
Rummelige Microsoft
Elin Rønby Pedersen har som så mange andre forskere inden for datalogigen sværget til Apple-verdenen, og hun har langt fra været imponeret over Microsoft-verdenen.
Derfor tændte hun ikke umiddelbart på en henvendelse fra en headhunter, der havde et tilbud fra Microsoft. Det vedrørte en stilling som seniorforsker. Men hun tog alligevel mod tilbuddet om en todages interviewrunde, hvor hun ville møde sine kommende kolleger.
Under interviewet blev hun spurgt om, hvad hendes største kritikpunkter var mod Microsoft.
- Jeg svarede, at jeg ofte så Microsoft som en institution, der grådigt slugte alle de små geniale, innovative ideer, men som resultat spyede middelmådige produkter ud, fortæller Elin Rønby Pedersen, der tidligere har arbejdet i flere af USA's kendt forskningscentre.
Men hun tilføjede, at hun havde en forståelse for, at det til dels kunne være en naturlig konsekvens af at skulle servicere et så enormt marked med et stadigt stigende antal produktserier.
- Og så sagde jeg, at jeg kunne ønske en stærkere stræben efter det magiske, det usikre, det totalt anderledes.
Hun fik jobbet. Mødet med de kommende kolleger havde været overmåde positivt. Efter 16 dages betænkningstid slog hun til. Lukkede sit konsulentfirma, Kraka, udlejede sit hus i det solrige Californien, og fandt ny bolig i regnfulde Seattle.
Boks:
Videnarbejdere og produktivitet
Der har ikke været samme store fokus på at øge produktiviteten hos videnarbejdere, som i produktionen og blandt folk, der arbejder med typiske administrative opgaver. Det er der imidlertid mange grunde til, mener amerikaneren Tom Davenport, der er professor i it og ledelse ved Babson College, og som hører til blandt forskerne, der har haft allermest fokus på videnarbejderes produktivitet.
I Computerworlds amerikanske søstermagasin CIO lister han årsagerne:
• Videnarbejde er svært at måle på, så de fleste af os har ikke gidet påtage os besværet.
• Selv videnarbejdere ikke er ens, så er der ingen standardklassifikationer eller segmentering, som man kan anvende for dem.
• Der er masser af it-baserede såkaldte produktivitetsværktøjer for videnarbejdere - for mange - og de er indbyrdes dårligt forbundne.
• Den organisatoriske support, som skal gives til videnarbejdere, er typisk fragmenteret, både hvad angår it-støtte og anden støtte. Nogen står for videnopsamlingssystemet, andre for mailsystemet etc.
