Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. april 2005.
Debatten om bredbånd handler om fibernedgravning, nye trådløse teknologier og ADSL-priser. Den drejer sig meget lidt om, hvordan bredbåndsforbindelserne kan udnyttes kommercielt og privat.
Hvad kan man egentligt bruge en fiberbaseret bredbåndsforbindelse på 100 Mbit/s til? I dag meget lidt, som ikke kan lade sig gøre med en på 2 Mbit/s leveret over TDC's kobbernet, mener Esben Dahl-Nielsen, business development manager i Alcatel Danmark.
Han ærgrer sig over, at den danske bredbåndsdebat i dag er en ren infrastruktur-diskussion i stedet for at kredse om, hvad der skal til for at få private og virksomheder til at sukke efter lynhurtige internetforbindelser. Et eksempel er diskussionen om elselskabernes indtræden på bredbåndsscenen, hvor de tilbyder danskerne lynhurtigt internet, tv og telefoni leveret over fiberoptiske kabler.
- Måske er det fordi, der er tale om infrastruktur, at elselskabernes bredbåndsplaner blandt andet får teleselskaber, politikere og forbrugere op af stolene. Det er også godt nok, men det eneste, der bliver diskuteret, er det fornuftige ved selve anlægsopgaven, mens fiberteknologiens fremtidsperspektiver glider i baggrunden, siger Esben Dahl-Nielsen.
Han mener, at debatten skal drejes til en diskussion om, hvilket indhold vi skal bruge de store forbindelser til. Han er overbevist om, at fiberteknologien er fremtiden og kan betyde et it-mæssigt kvantespring for private, virksomheder og det danske samfund som helhed.
- Men det er ikke den virkelighed, vi er nået til i dag. I øjeblikket er superbredbånds-forbindelser meget lidt udbredte. Det skyldes blandt andet, at de er dyre, og at der mangler tjenester, hvor kunderne reelt set kan bruge de høje båndbredder til noget, siger Esben Dahl-Nielsen.
Center For Information and Communication Technologies (CICT) - der trods det udenlandsk klingende navn hører hjemme på Danmarks Tekniske Universitet i Kongens Lyngby nord for København - når i en ny rapport til Videnskabsministeriet om forholdene på det danske bredbåndsmarked frem til, at infrastrukturudvikling og tjenesteudvikling spiller lige store roller for bredbåndsudviklingen.
- Efterspørgsel efter indhold og applikationer, som kræver større båndbredde, er en vigtig drivkraft for udbuddet af infrastruktur-kapacitet, men en større kapacitet medvirker også til at øge brugeres efterspørgsel efter mere båndbreddekrævende indhold og applikationer, lyder det i rapportens konklusion.
Den konklusion er Esben Dahl-Nielsen ikke enig i. Han mener tværtimod, at det primært er udviklingen af bredbåndskrævende indholdstjenester, som skal få forbrugere, virksomheder og institutioner til at efterspørge fiberteknologien.
- Transmission af højtopløselige HDTV-billeder og IP-tv generelt kan få private til at kaste sig over fiberteknologien, mens internationale virksomheder kan blive knyttet endnu tættere sammen på tværs af landegrænser, hvis de har båndbredde til at køre videokonferencer med billede og lyd, som kører gnidningsløst, eksemplificerer han.
Han mener, at det manglende fokus på indholdstjenester betyder, at teleselskaberne med TDC i spidsen vil sætte sig tungt på bredbåndsmarkedet i de næste mange år.
- TDC tilbyder 8 Mbit/s ADSL-forbindelser senere i år, og med teknologier som VDSL2+, der kan give hastigheder på op til 24 Mbit/s, kan TDC sagtens levere både tv, internet og telefoni på én forbindelse til forbrugeren over kobbernetværket og dermed konkurrere med fiberteknologien i mange år frem, siger han.
I denne uge tog TDC et initiativ, som tyder på, at Esben
Dahl-Nielsen har en pointe. TDC sætter farten op på danskernes ADSL-forbindelser, så eksempelvis de 60 procent private ADSL-kunder, som i dag en har 512/128 kbit/s-forbindelse får fordoblet hastigheden til 1028/128 kbit/s.
- Danskerne har hurtigt vænnet sig til højere fart på nettet, og nu sætter vi fartgrænserne op for en meget stor del af vores bredbåndskunder. Samtidig bliver der stadigt mere at bruge sin internetforbindelse til eksempelvis tv og musik, siger Gert Rieder, direktør i TDC Privat.
