Kraftig bærbar i aluminium

Bærbare til forretningsfolk er en alvorlig affære. Men derfor kan hardwaren godt være kraftig og designet solidt - som hos Dell Lattitude E6400. Vi har testet maskinen.

Kraftig bærbar i aluminium

Forretningsbærbare skal være lidt kedelige og ikke gøre for meget opmærksom på sig selv.

Men samtidig er design ikke længere totalt forbudt, og lidt diskret charme er tilladt. Og det har Dell E6400 en hel del af.

Vores model var udstyret med en Intel Core2Duo P9500 processor på 2,53 gigahertz, fire gigabyte ram og en 200 gigabyte harddisk der snurrede med de hurtige 7.200 rpm.

Skærmen er 14,1 tommer og leveres med en opløsning på enten 1.280 x 800 pixels eller 1.440 x 900 pixels. Den endelige specifikation - og pris - afhænger dog af hvordan du sammensætter maskinen.

Det er fine specifikationer, og maskinen var da også tilsvarende kraftig i brug. Det er dog ikke E6400, som du skal spille de store spil på, for det medfølgende grafikkort fra nVidia er primært rettet til forretningsbrug. Det samme er styresystemet Vista Business.

Interessant nok understøtter E6400 op til otte gigabyte ram, hvis du tilfældigvis skulle være indehaver af Nordeuropas største Excel-ark eller andre krævende opgaver.

Desuden har Dell E6400 selvfølgelig et dvd-drev, trådløst netværk, fingeraftrykslæser, fire USB-porte, firewire, Ethernet-stik og VGA-udgang.

Solidt tastatur

En test i benchmarkprogrammet PCMark Vantage viste, at Dell E6400 opnår 3.781 point, hvilket er en flot score for en bærbar i business-klassen.

På trods af de potente specifikationer formår Dell E6400 at holde sig slank og rimelig stilfuld. For godt nok er kabinettet ikke rundet, sådan som linjerne i den stilrene Dell Studio XPS 13 er det, men til gengæld er valget af aluminium til alle overflader med til at give et indtryk af en solid maskine. Det gør også, at vægten starter på et par gram under to kilo.

Samme solide egenskab går igennem på tastaturet, som er fast og nemt at skrive på.

Dell har desuden udstyret E6400 med både en trackpad og et lille stick inde midt i tastaturet. Begge dele har knapper tilknyttet, så tilhængere af den ene eller anden teknologi vil ikke føle sig snydt.

Batterilevetiden er på mellem fire og seks timer, afhængigt af hvor meget baggrundslys du skal bruge, og hvor intensivt du bruger maskinen, og det er i vores øjne et flot resultat, når man tager det kraftige - og dermed mere strømslugende - hardware i betragtning.

Alt i alt er Dell E6400 en kompetent forretningsbærbar, som også burde kunne tiltale privatbrugere, som gerne vil have en solid maskine men som ikke har behov for det store inden for 3D-grafik. Priserne, som starter fra 7.000 eksklusive moms for den mest skrabede model, er dog ikke i den forbruger- eller udgiftsvenlige klasse og er dermed med til at trække det samlede indtryk af maskinen ned.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere