Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. september 2004.
At fætter Carl tjener en håndøre på at "vikariere" for Bjarne, når Bjarne skal i brummen for promillekørsel, har vi hørt om i årtier. Men at vi stadig - i år 2004 - skal høre om det, forstår jeg ikke.
Jeg tænker selvfølgelig på hændelsen med en fupfange for en lille måneds tid siden - en hændelse, der tilsyneladende var arrangeret af Ekstra Bladet. En person ved navn Per Thorbjørn Lonka melder sig til afsoning under navnet Jan Pedersen.
Stor ståhej, da Ekstra Bladet afslører sagen, som skulle fyre op under justitsminister Lene Espersen. Hun havde nemlig - et halvt år tidligere - lovet at sætte en stopper for vikarierende fanger.
I medierne skiftedes man til at være forarget over Ekstra Bladet og over fupfanger.
Jeg blev forarget over noget helt andet, nemlig den himmelråbende mangel på brug af teknologi til at sikre, at det er rette fange, der bures inde.
Tjekskema
"Vi fik ikke afkrydset det tjekskema, der sikrer, at alle procedurer er overholdt", lød undskyldningen fra politiside.
Afkrydse et tjekskema!
Det er, hvad justitsministeren kalder, de "nye skærpede retningslinier vedrørende kontrol af de indsattes identitet".
Nogen burde måske fortælle politiet - og justitsministeren - at fingeraftryksscanneren er opfundet. Den er faktisk blevet så almindelig, at selv Microsoft, der aldrig sætter noget i produktion, uden der er sikkerhed for et massemarked, netop har lanceret tastatur med fingeraftrykslæser og en tilsvarende mus.
Fingeraftryksscannere kan også købes løst, og de koster garanteret langt mindre over tid end papirnusseriet med et tjekskema, kryds og bolle og fupfanger.
På den anden side burde jeg nok ikke forarges. Nysgerrigheden er mere på sin plads. Hvorledes kan den antiteknologi-kultur, som i årtier har gennemsyret politi og domstole, dog overleve så vel?
Der høres godt nok mange begrundelser for, hvorfor man undgår teknologi, selv der hvor det er logik for burhøns at bruge teknologiske hjælpemidler.
"Der er ikke penge til it", siger de, som ikke vil give slip på sekretærerne.
"Vi får et overvågningssamfund. Big Brother", siger opinionsdannere, der deponerede deres hjerner i 1968.
"Det er alt for farligt. Hackerne kan gå i vores registre", siger andre, at de it-kyndige siger.
Kan du huske, da landpolitiet for få år siden ikke måtte få pc, men kun måtte skrive på en skrivemaskine af sikkerhedsmæssige årsager? Kan du så huske dengang en betjent skulle huske at spidse sin blyant, inden han gik hjem, så ingen kunne se, hvad han havde skrevet på papiret. Nå, spøg til side.
Men selv hos bagmandspolitiet - der, hvor økonomisk kriminalitet optrævles - bruger politifolkene ikke internettet. Derfor kan man heller ikke tippe nogen direkte via nettet. Men man kan da skrive til bagmandspolitiets eneste e-mailpostkasse, og så er der nok en barmhjertig sjæl, der indimellem printer ud og fordeler i dueslagene.
Gad vide, hvor mange minutter, timer, dage det manglende internet koster for samarbejdet med bagmandspolitiet i andre lande.
Til slut til de danske domstole! Uha, uha. For her kniber det på virkelig mange fronter, men lad os nøjes med at spørge, hvorfor danske dommere kun kan forhøre fanger, mistænkte og vidner, hvis de transporteres til retssalene.
I Sverige besluttede man sidste år at åbne for fjernafhøring - altså via videokonference-udstyr. Og det blev legalt at fremvise bevismateriale via skærme.
Vi sparer ikke alene tid, papir og penge, men får også øget kvaliteten, siger svenskerne.
I Storbritannien indledte man allerede i 1999 pilotforsøg med fjernafhøring. Et af resultaterne var, at antallet af fangeflugter faldt.
Herhjemme støtter vi stadig benzinstationerne. Lovgivningen hindrer fjernafhøring. Politikerne hindrer det. Men de trives selv ganske godt som små linselus ved fjerninterviews, så måske er der stadig håb.
