Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. juni 2004.
Når it-byen Katrinebjerg i Århus har noget nær uofficiel Danmarksrekord i at skaffe sig bevillinger til forskningsprojekter, skyldes det langt hen ad vejen det grundlag, der udgøres af forskningen på Datalogisk Institut.
Datalogisk Institut, som også bærer navnet Department of Computer Science, udgør traditionelt det måske vigtigste vækstlag for it-innovationen i Midtjylland. En lang række af områdets udviklingsvirksomheder har deres udspring i forskning på instituttet, der i dag ligger i Katrinebjerg-kvarteret i det nordvestlige Århus.
Her deler Datalogisk Institut faciliteter med Institut for informations- og medievidenskab og med Alexandrainstituttet, som nogle af forskerne refererer til som en penge- og projektmaskine, der skaffer bevillinger til særlige forskningsprojekter og til nogle af de specialiserede centre under institutterne.
Alexandrainstituttet er i en række tilfælde det, der i universitetsjargonen hedder operatør, på projekterne, hvilket betyder, at det står for afviklingen af de danske dele af de internationale projekter: Her er et af de seneste PalCom-projektet, hvor forskerne i Katrinebjerg over de næste fire år skal udvikle en objektorienteret grundstruktur for "pervasive" - også kaldet allestedsnærværende - "computing". Dermed går tre af de i alt 12,5 millioner euro, der er bevilget under EU's 6. rammeprogram, til Århus til et projekt, der foruden universitetet også inddrager udviklingsvirksomheden OOVM.
Det er netop evnen til at indgå i projekter, som forskerne på Datalogisk Institut peger på, når man tvinger dem til at være ubeskedne og nævne instituttets bidrag til den succes, it-miljøet i Katrinebjerg har med at få del i bevillinger.
- Her er en meget høj grad af vilje til samarbejde hos seniorforskerne. I USA og i Asien foregår samarbejder mellem virksomheder og universiteter typisk ved, at firmaerne rekvirerer et svar på et problem, de står med. Her fører vi en bredere, løbende dialog om projekterne, og vores erfaring er, at det bliver rigtigt spændende, når både virksomheden og forskerne må ændre deres synspunkter, siger professor Morten Kyng.
Projekterfaring
I dag har Datalogisk Institut et par og tyve fastansatte forskere og undervisere, og omkring hundrede, når man regner de korttidsansatte med, som netop ofte er tilknyttet de mange forskningsprojekter, instituttet er involveret i.
- Aktiviteterne er i høj grad styret af projektbevillingerne, som dækker to tredjedel af aktiviteterne, siger professor Susanne Bødker.
Det gælder de fleste forskningsaktiviteter på universiteterne, at de i stigende grad er finansieret ved projektbevillinger, og der er flere samarbejder med erhvervslivet på it-omådet, fordi det er nemmere at etablere projekter på dette område. Desuden mener man på Datalogisk Institut at have en fordel på dette område, da man her har en tradition for at arbejde i projekter, der går tilbage til 70'erne, og fordi instituttet de senere år har afviklet mange projekter sammen med erhvervslivet.
Teori i praksis
Udflytningen til Katrinebjerg har medført, at Datalogisk Instituts to grene er blevet genforenet fra 1. januar i år. Det drejer sig om de eksperimentelle og teoretiske dele, der havde været geografisk adskilt en periode. Det anser forskere fra begge lejre for at være en fordel, fordi de to retninger de seneste år har nærmet sig hinanden.
- Tidligere var der et gab mellem eksperimentel og teoretisk datalogi, men de forskellige retninger får stadig mere brug for hinanden, siger lektor Mogens Nielsen fra BRICS-forskningscentret under Datalogisk Institut.
BRICS står for Basic Research and Computer Science, som er et center, der er finansieret af en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond, og som løber i perioden 1994-2006. Forskerne tager udgangspunkt i studiet af matematiske modeller i udvikling af modeller til at studere algoritmer i. Her er erfaringen, at de teoretiske forskere stræber efter at fuldføre deres arbejde med eksperimenter.
- I dag forventer forskerne at kunne vise deres teoriers slagkraft ved enten at føre projektet helt frem til en prototype eller at sandsynliggøre en praktisk anvendelse, siger Mogens Nielsen.
Dette medfører, at teoretisk datalogi er begyndt at arbejde med, hvad forskerne på området kalder "de store udfordringer", som for de uindviede knapt er til at skelne fra praktiske problemstillinger: Det drejer sig for eksempel om at skabe den matematik og den kodning, der skal til for at sætte alle mulige enheder i stand til at kommunikere med hinanden i ad hoc-netværk, eller at udvikle den arkitektur, der skal til, når eller hvis man i fremtiden bevæger sig fra silicium-baseret teknologi til kvante-baseret.
Få er nok
Under instituttets eksperimentelle del hører softwaregruppen, hvor der blandt andet bygges videre på de landvindinger, der blev gjort på instituttet inden for objektorienteret programmering fra 80'erne og frem. I dag betyder dette, at softwaregruppen har betydelig ekspertise inden for Java.
- Væsentlige dele af sprogkonstruktionen i den nyeste version 5.0 af Java er udviklet på instituttet, som på dette område deltager i projekter med Sun Microsystems, fortæller adjunkt Klaus Hansen.
Softwaregruppen omfatter en håndfuld fastansatte og i alt 15-20 forskere, men det er ifølge Klaus Hansen nok til at være med i den grundlæggende udvikling af ny software.
- Ofte er det en til to personer, der laver det grundlæggende. Således var det Charles Simonyi, der for Xerox udviklede den grafiske brugerflade, som stadig er grundlaget for Word i dag, mens Microsoft i dag nok har tusind udviklere i deres Words-gruppe, der skal nå frem til et færdigt produkt, siger han.
Center for sikkerhed
Et sted mellem instituttets teoretiske og eksperimentelle del er Center for IT-sikkerhed placeret. Det bygger på de teoretiske forskeres landvindinger inden for kryptografi, men søger også i projekter at inddrage forskerne, der arbejder med "pervasive computing". Dette center arbejder med det såkaldte SCET-projekt (Secure Economy and Trust), der går ud på at udvikle auktionsformer til for eksempel licitationer, der forhindrer tredjepart i at få adgang til fortrolige oplysninger. Foruden instituttet deltager Landbohøjskolen, Danisco og Cryptomatic. Efter sommerferien ventes et andet EU-finansieret projekt at starte på centret, som går ud på at medvirke til udvikling af en åben platform til såkaldte ansatte på farten.
It i sammenhæng
Blandt de eksperimentelle forskere fra Datalogisk Institut, som er med til at differentiere instituttet fra lignende forskningsinstitutioner i udlandet, er en gruppe, der arbejder med menneske/maskin-interaktion.
- Vi arbejder med ideer og løsninger, der får den nye teknologi til at passe ind i brugernes hverdag. Her går en del af vores bestræbelser ud på at få de studerende til at holde op med at tage de leverandørbaserede fremgangsmåder for givet og tænke i, om ikke det kan gøres anderledes og bedre, siger professor Susanne Bødker.
Repræsentanter fra menneske/maskingruppen på Datalogisk Institut var således med til at udvikle brugerfladerne for betalingssystemerne på Storebæltsbroen.
Det er et område, hvor man var tidligt ude i Århus, og hvor man har en teoretisk tilgang, der afviger fra den, der er dominerende i USA. Her ser man populært sagt isoleret på interaktionen mellem computerne og brugerne, mens forskerne i Århus inddrager sammenhængen: Hvor og hvordan foregår interaktionen, og hvilken arbejdsproces indgår den i?
- Når vi er en af de førende grupper på dette område i Europa, og måske på verdensplan, skyldes det netop, at vi har teorier til at reflektere over, hvad de fysiske betingelser betyder for anvendelsen af ny teknologi, siger Susanne Bødker.
Billedtekst:- Her fører vi en bredere løbende dialog om projekterne, og vores erfaring er, at det bliver rigtigt spændende, når både virksomheden og forskerne må ændre deres synspunkter, siger professor Morten Kyng.
