Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. maj 2004.
Den populære innovationskonsortieordning er amputeret i år. Årets sandsynligvis eneste ansøgningsrunde er netop overstået, og der var rift om midlerne.
forskning
Knap 36 millioner kroner har Videnskabsministeriet at gøre godt med i år - kun omkring en tredjedel af de cirka 110 millioner kroner, der blev uddelt sidste år. Ifølge foreløbige tal for den netop afsluttede ansøgningsrunde har 16 ansøgere bedt om i alt 157 millioner kroner til deres projekter, som har en samlet værdi af 407 millioner kroner.
Ny version
Innovationskonsortieordningen er en ny version af de tidligere centerkontrakter.
Hvert konsortium består af virksomheder, forskningsinstitutioner og teknologiske serviceinstitutter, som arbejder almennyttigt.
- Interessen i erhvervslivet er markant og søgningen meget stor, siger fuldmægtig Kim Bek fra Videnskabsministeriet.
Alligevel, og trods en angiveligt stærk bevågenhed i regeringen, bliver dens første selvstændige leveår magert. Formålet med ordningen er at gøde samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv og - ikke mindst - at skabe konkrete resultater, som kan komme en bred kreds af virksomheder til gode.
Baggrunden for dykket i midlerne er, at man ikke i 2004 har taget højde for frafaldet af den gamle centerkontraktordning. Midlerne herfra blev i 2003 lagt sammen med innovationskonsortieordningen, men der er ikke i Finansloven kompenseret for, at de faldt væk i 2004. Det er uvist, om bevillingerne bringes tilbage op på niveau i næste års Finanslov.
Således må Rådet for Teknologi og Innovation prioritere hårdt mellem projekterne. De skal både have betydelig innovationshøjde og almen og bred nytteværdi.
Læs tema om forskning på side 20 - 24
