Konsulenter indstiller sig på nye krav

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. maj 2004.


En kommende rammeaftale for levering af it-konsulentydelser til det offentlige stiller nye kvalitetskrav, som danske konsulenter ikke er vant til, men som virksomhederne begynder at indstille sig på.

rammeaftaler
Både store og små konsulentvirksomheder hilser initiativet fra SKI, Statens og Kommunernes Indkøbs Service velkommer. Det har modenhed som vigtigste delkriterie i sine kvalitetskrav til tilbudsgivere på SKI's første rammeaftale for konsulentydelser.
Få har begivet sig ud ad den vej, SKI nu betræder. Nogle er allerede i gang med den internationale standard CMMI (Capability Maturity Model Integration), som borger for virksomhedens modenhed, udtrykt i kvaliteten af dens organisationsprocesser. Andre efterlyser en business case, der kan retfærdiggøre investeringen.
Hos Tietoenator er det en strategi for koncernen, at alle enheder skal være certificeret på niveau to - det næstlaveste på CMMI-skalaens fem trin - inden udgangen af 2006. I Danmark venter Tietoenator at være klar næste år.

Skærpet konkurrence
Annette Ibsen, som leder den danske afdelings Proces- og Metodeafdeling, peger på, at indsatsen skal ses i lyset af den skærpede internationale konkurence fra Asien og Østeuropa, og at standardiserede kvalitetskrav er nødvendige for at kunne håndtere tilbud fra ukendte leverandører. Men danske konsulentfirmaer har ikke tradition for den slags.
- SKI er modig, og det er den rette vej at gå, for der vil komme så mange udbydere af it-konsulentydelser, og man bliver nødt til at have noget at måle på. Den største udfordring for at indføre CMMI og den type kvalitetsmålinger i Danmark er den manglende forståelse hos medarbejderne for at blive målt. Det er processen, man måler, men medarbejderne føler, det er dem. Det er man vant til i USA, men det er meget lidt dansk. Til gengæld kan alle godt se den forretnings- og markedsmæssige fordel, siger Annette Ibsen.
Højere effektivitet
Per Buchwaldt, formand for Dansk IT, bekræfter, at internationale modenhedskrav og certificering mere er en anglo-amerikansk disciplin end noget, vi har været vant til i dansk kultur. Men det er ved at ændre sig, mener han og tilføjer:
- Min grundlæggende holdninger er, at modenhed går hånd i hånd med effektivitet og evnen til at levere varen - og dermed også med en lav pris.
Annette Ibsen peger på udfordringen for ledelsen ved at investere i CMMI og lignende standarder. For selv om de vil give en forbedring af effektiviteten på over 20 procent, er det ikke noget man ser her og nu. Tietoenator-koncernen med dens 13.000 medarbejdere investerer tre millioner euro eller godt 21 millioner kroner over tre år for at blive CMMI-certificeret.

Lav pris
Fra videncentret Delta, der skal bistå SKI med vurderingen af tilbudsgivernes modenhed, siger seniorkonsulent Morten Korsaa, at prisen for at få styr på modenheden ikke behøver være så høj endda. En såkaldt ‘light assessment' på et fokuseret område behøver ikke koste mere end 30-40.000 kroner. Det giver ikke et internationalt certifikat, men dokumentation for, at der er styr på processerne.
Mindre konsulentfirmaer hylder også både rammeaftalen og - med forbehold for detaljerne i SKI's krav - kravet om modenhed.
- Det er dyrt og besværligt for små virksomheder at byde på et EU-udbud, så vi har faktisk håbet på, at SKI ville lave en rammeaftale. Hvis modenhedsmodellen bliver gjort praktisk anvendelig for konsulentydelser, oplever vi også det krav som positivt. For så kan vi få ryddet op i branchens useriøse spillere. Hvad omkostningerne for mindre selskaber angår, så tror jeg, at hvis en lille spiller har fundet en niche, hvor man ønsker at være bedst, vil man også kunne lade sig certificere her. Ved på den måde at fremlægge sine spidskompetencer, gør man det også lettere for kunderne at finde leverandører med de rette kompetencer. Og så er det i øvrigt op til SKI at respektere, at der også er behov for nichespillerne, siger Michael Borges, administrerende direktør for konsulentfirmaet Platon.

Større objektivitet
En tilsvarende holdning lægger Michael Jensen, afdelingschef i Integra Consult, for dagen.
- Alt afhænger af, hvor strenge kravene bliver. Der vil altid blive et stykke arbejde at gøre. Men i de nicher, vi har specialiseret os i, har vi veldokumenterede processer, så jeg tror ikke, det vil blive så vanskeligt for os, siger han. De to store spillere på det offentlige marked, CSC og KMD, ser begge positivt på SKI-initiativet. KMD's marketingdirektør, Hans Henrik von Platen-Hallermund siger, at det er lettere at behandle den type ydelser i rammeaftaler og naturligt at lægge kvalitetskrav som modenhed ind.
KMD arbejder i forvejen med en anden international standard, RUP (Rational Unified Process), som mere retter sig mod produkter end projekter. Det kræver noget tilpasning, men den er vi klar til at lave, siger marketingdirektøren.
Hos CSC noterer kommunikationsdirektør Markus Bjørn Kraft, at rammeaftaler med kvalitetskrav sikrer større objektivitet og gennemskuelighed. CSC har efter den internationale CMM-standard, en softwarestandard der ligger til grund for CMMI, niveauet 3,75.

Billedtekst: - Modenhed går hånd i hånd med effektivitet og evnen til at levere varen, siger Per Buchwaldt, formand for Dansk IT. Foto: Hans Juhl




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere