Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. marts 2004.
Statens Lønsystem (SLS) er omsider rullet helt ud. Systemet virker, men driftsforstyrrelser har plaget implementeringsperioden, og betydelige problemer med rapporter - såkaldte uddata - fra SLS udestår.
Efter at Forsvaret som den sidste blev koblet på i denne uge, får omtrent en halv millioner danskere nu udbetalt løn og pension gennem Statens Lønsystem, SLS. Det centrale lønsystem for de statsansatte har været 13 år undervejs og foreløbig kostet 426 millioner kroner.
Det har taget et års tid at få de cirka 400 statsinstitutioner koblet på, og i den tid har SLS været præget af driftsforstyrrelser. I spidsbelastningsperioder kører systemet langsomt og går så i stå. Til tider er det nede flere timer af gangen, beretter en række brugere.
- Jeg synes, det kører meget ustabilt. Siden vi kom på SLS i juni 2003, tror jeg ikke vi har haft en eneste lønkørsel uden problemer, siger René Handest, lønenhedsleder i Kunststyrelsen, der fungerer som løncenter for 14 institutioner.
Københavns Universitet har sammen med sin SLS-brugerdriftsgruppe klaget til Økonomistyrelsen over systemet.
- Det har været en blandet fornøjelse. Der er også gode ting ved systemet, men der er problemer med performance, oppetider og nedbrud. Vi havde forventet ‘børnesygdomme', men det har været værre, siger Pernille Buch Michaelsen, afdelingsleder for lønkontoret på Københavns Universitet.
Økonomistyrelsen er ansvarlige for systemet. Her erkender direktør Claus Juhl problemerne med driften.
- Brugerne er ikke helt tilfredse, og det forstår jeg godt. Driften har været ustabil, i takt med at systemet er belastet mere og mere, efterhånden som vi har fået stadig flere brugere på. Driftsoptimeringen har ikke kunnet følge med. Nogle gange har vi også råt og brutalt valgt at lukke for systemet som led i en prioritering af at holde tidsplanen for udrulningen. I de seneste 14 dage er adgangen for brugerne dog blevet mærkbart forbedret, siger Claus Juhl.
Han lover, der vil blive arbejdet videre med at optimere driften, men forudser, at problemerne kan fortsætte et par måneder endnu. Derudover anser han forløbet for en succes. Kerneydelsen, nemlig at der udbetales løn, er leveret, og tidsplanen samt det reviderede budget er overholdt.
Leverandøren af systemet, CSC, som har kørt parløb med Økonomistyrelsen om udviklingen af systemet, kom ved årsskiftet over på en fireårig driftskontrakt. Her siger kommunikationsdirektør Markus Bjørn Kraft:
- Det har selvfølgelig givet forstyrrelser, at over 400 institutioner har skullet på systemet. Men nu kører det stabilt, og vi har opfyldt de grundlæggende succeskriterier - at udbetale den rette løn, til de rette personer, til rette tid i hele perioden.
Uddata og pengespild
På positiv-siden roser flere SLS-systemet for at være et godt og brugervenligt system. På negativ-siden peges der på manglende funktionaliteter og - frem for alt - på problemer med rapporter fra SLS, de såkaldte uddata. René Handest giver et eksempel:
- Vi får fem forskellige typer uddata sendt for hver af vores 14 institutioner. Så nu skal vi åbne 70-80 kuverter efter hver lønkørsel, og der er porto på hver forsendelse. Vi bliver begravet i kuverter, og Økonomistyrelsen må have portoudgifter, der siger spar to! Vi får også tilsendt kopier af lønsedler, 800-1.000 styk, hver måned, selv om vi ikke er interesseret. Jeg har en hel flyttekasse fuld af fortrolig information, som skal makuleres.
SLS-følgegruppen, som anføres af Erik Bonnerup, har længe gjort opmærksom på uddata-problemerne, som det imidlertid endnu ikke er lykkedes Økonomistyrelsen at få løst.
I sidste halvdel af 2003 gennemgik PA Consulting først uddataløsningen, og herefter blev Devoteam bedt om at analysere hele uddatasiden i SLS. Devoteams rapport skulle have været klar inden årsskiftet, men den foreligger ikke endnu. Det forventes, at uddata på længere sigt i vidt omfang skal distribueres elektronisk.
I en foreløbig mundtlig rapport til SLS-følgegruppen har Devoteam peget på, at hverken værktøjet til at generere data eller strukturen af databasen er hensigtsmæssig. Følgegruppen konstaterer på den baggrund, at der er grundlæggende problemer i løsningen. En tilpasning vil medføre udgifter, som er høje sammenlignet med budgettet til vedligeholdelse og udvikling af SLS i de kommende år, skriver følgegruppen.
Hertil siger Claus Juhl, at de seneste vurderinger i Økonomistyrelsen er, at omkostningerne ikke bliver så voldsomme endda.
