Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. februar 2004.
I denne uge blev der sat punktum for fire års hårdt arbejde med at nå til enighed om nye regler for EU-udbud. De modtages med glæde - iblandet bekymring over risici.
En lang og besværlig proces sluttede i denne uge med, at Ministerrådet blåstemplede de nye EU-direktiver for offentlige udbud. De åbner for en bredere vifte af muligheder for udbyderne og mere gennemsigtighed - men også risici - for leverandørerne.
Overordnet er der tale om forbedringer, samstemmer en række leverandører og udbydere, Computerworld har talt med. De hæfter sig frem for alt ved muligheden for at gå i "konkurrencepræget dialog" og altså have kommunikation mellem udbyder og leverandør i processen.
- Dermed reduceres risikoen for misforståelser. Det vil helt klart have en positiv effekt i form af bedre løsninger og bedre processer. De gamle reglers grænser for dialog er en ulempe, især i store komplekse sager, hvor man har behov for at kende en masse detaljer, også efter udbudsforretningen er sat i gang, siger Jimmy Kevin Pedersen, vicedirektør i Økonomiforvaltningen og it-ansvarlig i Københavns Kommune.
Organisationen Dansk IT har længe savnet bedre dialog mellem køber og leverandør. Men Ejvind Jørgensen, formand for Dansk IT's udvalg for it i den offentlige sektor og underdirektør i PLS Rambøll Management siger, at man i Danmark har gjort de gamle regler værre end nødvendigt ved at tolke dem for stramt. Langt strammere end lande som Tyskland og England - hvilket Konkurrencestyrelsen bekræfter.
- Vi med vores stærke forsigtighedskultur har opført os som spejderdrenge i korte bukser og gjort det sværere end nødvendigt for os selv. Den største effekt i Danmark af de nye regler vil være, at de rykker ved den gældende opfattelse, så vi tør gå lidt længere end hidtil, siger Ejvind Jørgensen. Den stramme fortolkning af reglerne tilskriver han såvel Kammeradvokaten og Klagenævnet for Udbud som en lidt for jomfrunalsk holdning hos udbudsgiverne.
Splid om dialog
Spørgsmålet om konkurrencepræget dialog var fra starten et kontroversielt punkt - og anledning til splid mellem udbudsgivere og leverandører. Virksomhederne var utrygge. For i dialog-runden, hvor man spiller sine ideer ind som løsningsforslag på basis af behovsbeskrivelsen fra udbudsgiver, kan udbudsgiver hugge og plukke fra de gode ideer fra samtlige leverandører.
Cherry-picking kalder Ejvind Jørgensen det:
- Leverandørerne føler sig udnyttet. En får ordren; de øvrige oplever, at deres ideer bliver hugget og omplantet. Det er ikke sundt i længden. Som kunde skal man tænke sig om og have etikken på plads. Ved at tage det bedste fra alle og stykke sin kravspecifikation sammen på den måde risikerer man både at få lavet en hybrid, der ikke passer til nogens koncept, og at blive uvenner med leverandørerne.
I den anden ende af skalaen med udbud af meget simple varer rummer de nye regler også mulighed for elektroniske udbud - altså brug af it i kommunikationen mellem udbudsgiver og leverandør. Et punkt der kan give Statens og Kommunernes Indkøbs Service nye muligheder - eksempelvis auktioner på vegne af kommuner.
Ny er også en passus om, at det offentlige kan betale tilbudsgivere, der har gjort en udviklingsindsats ud over det sædvanlige. Fra IT-Brancheforeningen siger advokat Sven Petersen, at man her havde foretrukket "skal" frem for "kan". Det samme havde flere lande i debatten om direktiverne. Men som procedureregler lå det uden for mulighederne. Til gengæld blev der sendt et signal, i og med at pointen om betaling kom med i betænkningen, siger chefkonsulent i Konkurrencestyrelsen Marianne K. Larsen.
Her arbejder man på vejledninger til de nye direktiver, som ventes at være på plads til ibrugtagning i løbet af efteråret.
