Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. januar 2004.
Gode løsninger, attraktive priser og en dominerende standard. Sådan lyder det håbefulde skudsmål til de fællesoffentlige rammekontrakter til indkøb af sags- og dokumenthåndteringsløsninger. Men uden disciplin sættes fordelene over styr.
FESD
Det skortede ikke på lovord, da resultatet af FESD-projektet blev fremlagt. Enestående. Et gennembrud for den digitale forvaltning, lød det fra panelet af ansvarlige embedsmænd og udvalgte leverandører.
Kommende kunder er også tilfredse.
- Vi har fået et meget bedre projekt, end vi selv kunne have lavet, og vi har sparet mange penge, siger Christian Bennetzen, projektchef fra Ribe Amt. Amtet er blandt de 11 særtogs-organisationer, der har bidraget til FESD-arbejdet.
Faldgruber
Men der er stadig et stykke vej til målet. Tilstrækkeligt mange skal vælge en af de tre FESD-løsninger, for at standarden kan blive etableret.
- Offentlige myndigheder kan stadig vælge at gå i selvstændigt udbud. Der vil være konkurrence op mod rammeaftalerne. Men mens der er varedeklaration på rammeaftalerne, kommer vi ikke til at godkende løsninger udenfor, siger FESD-projektleder Lars Frelle-Petersen.
Andre aktører på markedet har ikke desto mindre travlt med at markere sig. Eksempelvis KMD, der ikke kom med i FESD-finalen. Deres produkt KMD Sag vil ifølge vicedirektør i KMD Jon Johnsen komme på markedet omkring 1. maj. FESD-rammekontrakterne lanceres 1. juni.
Henrik Zangenberg, direktør i Gartner Danmark, bekymrer sig over, at styringsmodellen ikke er ændret, så der stadig er valgfrihed for de offentlige myndigheder.
- Den politiske tilbageholdenhed med central styring viser igen sin svaghed. Hvis ikke it skal blive stadig mere omkostningskrævende, skal der mere central styring og koordinering til. At de offentlige enheder er relativt små, er en del af problemet. Det kræver volumen både i mandskab og vareantal at købe professionelt ind til den rigtige pris, siger han.
Uvaner
Strukturreformen står for døren, vel timet i forhold til FESD. Lars Frelle-Petersen tror på, at de standardiserede FESD-systemer vil blive benyttet som optakt til strukturreformen med dens sammenlægninger. Men han advarer også mod gamle uvaner i det offentlige - trangen til særlige tilpasninger.
- Man kan stadig lave om i grundkerneydelsen på de standardiserede systemer og på den måde få det, som man vil have det. Men vi vil fraråde, at man i udgangspunktet piller ved kerneydelserne eller pakkemodulerne. Begynder man på det, bliver det dyrere, advarer Lars Frelle-Petersen.
Den dyreste sætning i it er "systemet skal tilpasse sig brugerne", tilføjer han.
I kommuner og amter peger man på, at særlig staten vil have store muligheder for at samarbejde og ad den vej opnå store besparelser. FESD-forretningsmodellen rummer yderligere besparelser for indkøb til henholdsvis 5.000 og 10.000 brugere - ud over arketyper på 100, 300 og 1.000 brugere.
Men de statslige enheder er karakteriseret af stor selvtilstrækkelighed og har ingen tradition for samarbejde, i og med at hver minister har sit eget ressort, og der er et højt videnniveau i organisationerne. Derfor er det svært at forestille sig fælles indkøbsbeslutninger her, lyder en vurdering.
Billedtekst: Vi fraråder, at man i udgangspunktet piller ved kerneydelserne eller pakkemodulerne. Begynder man på det, bliver det dyrere, advarer Lars Frelle-Petersen, leder af FESD-projektet. Foto: Hans Juhl
Boks:
Tre rammekontrakter - tre systemer
Der blev skrevet kontrakt med alle tre finalister i projektkonkurrencen om levering af fællesoffentlige elektroniske sags- og dokumenthåndteringsløsninger i det såkaldte FESD-projekt. Nemlig:
* Accenture med Traen Informationssystemer og Rambøll Informatik.
* CSC med ScanJour og PLS Rambøll Management.
* Software Innovation med PLS Rambøll Management.
Det er fireårige rammekontrakter, som kan forlænges med yderligere to år. Med dem kan organisationer i stat, amt og kommune både spare et EU-udbud og være sikre på at kunne udveksle data elektronisk på kryds og tværs, i og med at FESD-standarden er lagt an til at være den altdominerende - selve rygraden i den digitale forvaltning.
Kontrakterne er på over tusind sider, og forhandlingerne har varet omkring et halvt år. Forløbet har ikke været udramatisk, undervejs har flere af konsortierne således været tæt på at ryge ud.
Undervejs er også kommet en ekstra underleverandør ind. Dansk Internet Selskab, der var med i prækvalifikationsrunden sammen med KMD, blev inviteret om bord hos CSC for at håndtere intranet-siden i dette konsortiums løsning.
Løsningerne lever alle op til FESD-standarderne. Men de er også forskellige.
Accentures løsning beskrives som et forholdsvis nyt produkt, der er let at bruge. Det ventes at tiltale små og mellemstore organisationer.
CSC's løsning retter sig prismæssigt mod større organisationer, typisk mere konservative med høje driftskrav og standardiserede arbejdsgange. Løsningen er i dag meget udbredt i staten og vil fortsat tiltrække også den type kunder
Software Innovations løsning beskrives som et meget visionært produkt, der imidlertid stiller krav til kundens modenhed. Organisationen skal kunne beslutte sig for, hvad den vil have.
Løsningerne består af en kernefunktion, der skal kunne opfylde minimum 80 procent af organisationens behov, plus tillægsmoduler for blandt andet scanning, dagsorden, workflow og GIS.
Standarden er baseret på retningslinierne i Hvidbogen for IT-arkitektur og tager udgangspunkt i NOARK 4 standardens datamodel og databeskrivelser.
