Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.
Peter Warnøe ærgrer sig over, at han lod sig rive med af tidsånden, men mest over, at tiden ikke var med ham.
Peter Warnøe satte 20 millioner kroner af sin formue over styr på drømmen at skabe et internationalt konsulenthus - Aston IT Group. Umiddelbart er det peanuts ved siden af bankforbindelsen Nordeas tab (dengang Unibank) og peanuts i forhold til tabet for hovedaktionæren, investeringsselskabet CVC Capital Partners, men det er immervæk en god sjat penge for en privatmand.
I dag er Warnøe imidlertid stadig overbevist om, at ideen med Aston var god. Grundstammen i Aston bestod af dygtigt ledede profitable selskaber, men for meget gik galt. Det overophedede marked for it-aktier gjorde, at det ambitøse projekt blev overambitiøst. Oveni slog Nasdaqs-nedturen og afmatningen benene væk under koncernen. Timingen var den værst tænkelige.
Børsnotering efter 1000 dage
- I dag repræsenterer en helt anden tidsalder, så det er nemt at være bagklog. Men jeg skulle have været langt mere årvågen over for det at arbejde med et ventureselskab. Jeg valgte at læne mig op ad CVC's visioner - for meget - i stedet for at stole noget mere på min egen intuition som erhvervsmand, siger Peter Warnøe.
Aston blev stiftet i august 1999, og oprindeligt var ideen, at selskabet skulle børsnoteres efter 1.000 dage. Men udsigten til at score en kæmpegevinst ved at smede, mens jernet - markedet - var varmt, gjorde at man kørte sig i stilling efter blot ét år.
Allerede i foråret 2000 blev den finansielle sværvægter Jens Due Olsen hentet til Aston for at forberede en børsnotering. Han kom fra en post som finansdirektør i FLS Industries og var i medierne nævnt som en sandsynlig kandidat til topposten hos FLS.
Blot et år efter var Aston imidlertid ude i så alvorlig en krise grundet kæmpegæld efter opkøb af selskaber, at Unibank måtte træde til som redningsmand i håb om dog at redde nogle af stumperne selv. Men i slutningen af 2001 var det storstilede erhvervseventyr slut. Aston blev bragt i knæ af en gæld på 1,1 mia. kr.
CVC's barn
Aston var faktisk ikke Peter Warnøes barn.
- Jeg blev kontaktet af det private equityselskab CVC, der er blandt verdens største, allerede tilbage i 1998, da jeg var direktør i Merkantildata Danmark. Og igen i foråret 1999 blev jeg kontaktet, fortæller Peter Warnøe, der naturligt nok blev smigret over henvendelserne.
CVC ville etablere en international it-virksomhed, der skulle børsnoteres inden for tre år. For Peter Warnøe var det en udfordring, som han ikke kunne sige nej til.
Fra april frem til august arbejdede han og CVC med strategierne og med at få en bankforbindelse på plads. CVC ville traditionen tro ikke investere alt. Det hed "noget for noget", og for banken hed guleroden børsnoteringen.
Grundpillerne i Aston, der fra dag et havde 300 ansatte, blev først og fremmest det succesrige SAP-hus, R5, samt landets nok største Navisionhus, Naviteam.
Ved præsentationen fortalte Peter Warnøe om et selskab, der efter 1.000 dage ville sælge for en mia. kr., tjene 200 mio. kr. og beskæftige 800-1.000 medarbejdere.
Nogle måneder senere blev det storprofitable managementkonsulenthus Promentor købt i dyre domme. Aston ville kunne tilbyde væg til væg-leverancer.
Aston ville også være Nordens førende Navisionhus, men de ambitioner eksploderede, da otte amerikanske Navisionforhandlere, samlet gerne ville være med.
- CVC sagde, at dette var en "opportunity", som vi ikke måtte gå glip af, så nu skulle vi være verdens førende Navisionhus. På Navision-siden fandtes der ingen pendant til Columbus IT Partner, der var Damgaards internationale partner, fortæller Peter Warnøe.
CVC skønnede, at det samlede Navision-marked var 20 mia. kr. værd. Og så gik det slag i slag med Navision-opkøb verden over.
- Alle inklusive jeg selv svævede på en lyserød sky. It-aktierne tordnede i vejret, og alle ville tale om it - ved middagsselskaber og overalt, fortæller Peter Warnøe.
Han illustrerer tidsånden ved at fortælle, at CVC gang på gang indskærpede, at man ikke "forærede" aktier væk, kun kontanter, fordi kontanter var det letteste at få.
Forsøg på børsnoteringer
Første gang, Aston blev kørt i stilling til en børsnotering, var i efteråret 2000. I dagbladet Børsen kunne man læse, at Warnøe på det tidspunkt opskrev forventningerne. Koncernen ville have 4.000-5.000 ansatte i løbet af fire år. Børsen citerede også analytikere for, at Aston med sine 1.900 ansatte ville få en børsværdi på omkring seks mia. kr.
Ifølge Warnøe skønnede investeringsbankerne bag børsprojektet, Enskilda Securities, Carnegie og Nordea Securities, at værdien lå på 8,5 mia.
Børsnoteringen skulle være sket i november, men måtte opgives. Koncernen var simpelthen for ung, forklarer Peter Warnøe. Strategierne var ikke ordentligt på plads.
Næste gang der blev forsøgt en børsnotering var i starten af 2001, men investeringsbankerne trak i nødbremsen. Udsigten til at få de store institutionelle investorer med var kulsort. 2000-regnskabet ville blive præget af tab og stor gæld som følge af opkøbet af de omkring 60 selskaber. Analytikerne skønnede, at værdien var faldet til fire mia. kr.
Fiaskoen satte en kædereaktion i gang.
I marts blev Peter Warnøe arbejdende bestyrelsesformand, og Mogens Elsberg, der året før kom fra en direktionspost i IBM, overtog posten som administrerende direktør. Finansdirektøren Jens Due Olsen forlod Aston.
Drastisk rekonstruktion
It-koncernen var ved at kuldsejle på grund af rentebyrden af den store gældspost, og hovedaktionæren CVC, der ejede 50 pct. af aktierne, var ikke til sinds at redde skuden. Unibank konverterede imidlertid gæld til 25 pct. af aktierne og satte egne folk i bestyrelsen. Den værste fare syntes at være overstået.
Men ved årskiftet blev det nødvendigt at gennemføre en drastisk rekonstruktion. De selskaber, som banken vurderede som værd at satse fremtiden på, blev overført til et nyt selskab. Kun en tredjedel af gælden på 1,1 mia. kr. blev ført med, og Unibank ejede 75 pct. af det nye Aston.
Siden da er koncernen blevet et rent Navisionhus. Det profitable SAP-hus blev for eksempel solgt til Mærsk Data.
- Jeg glæder mig over, at det går relativt godt i Aston i dag. At vi fik skabt noget, der er unikt, siger Peter Warnøe. Han henviser blandt andet til, at den brede Navision-repræsentation er medvirkende til, at selskabet har fået internationale ordre i hus efter forhandlinger, hvor den nye Navision-ejer, Microsoft, har siddet ved bordenden.
- Og jeg tror også, at Nordea skal få noget ud af Aston-forretningen, siger Warnøe.
Efter en pause tilføjer han:
- Vi var jo ikke som internetfirmaer som Framfab og Icon Medialab, der blot havde fantastiske markedsværdier. Forskellen var, at Aston tjente penge på driften.
Aston købte selskaberne for dyrt. Men også det kan først konstateres i bagklogskabens klare lys.
- Ingen af os kunne forudse afmatningen, og prisen sættes jo i relation til den forventede indtjening, siger Peter Warnøe.
Billedtekst:
Magasinet IT-Branchen skrev 21. maj 2001: "Aston Groups nye hus, der ejes af Magistrenes Pensionskasse, ligger på Teglholm Alle i Københavns Sydhavn. Huset, der er tegnet af Arkitektfirmaet Design Group, rummer både hovedkontoret og de fleste af Aston-selskaberne. De i alt 12.000 kvadratmeter er bygget på et år og en dag og er udviklet og opført af NCC Danmark. Bygningen huser i øjeblikket omkring 600 arbejdspladser. Aston Group beskæftiger i alt cirka 1.300 medarbejdere i ind- og udland" . Foto: Torben Klint
