Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. oktober 2003.
Den nye årsregnskabslov giver ikke blot grå hår i regnskabsafdelingen. Også på direktionsgangene vækker lovens skrappe krav bekymring. Oplysninger, der af ledelsen betragtes som forretningshemmeligheder, skal fremover stilles til
offentlig beskuelse - men der er lempelser på vej.
En effektiv overvågning af konkurrenterne kan med fordel indledes med en søgning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens database over offentligt tilgængelige regnskaber.
Mens årsregnskabet hidtil har været en meget begrænset kilde til brugbar information om et selskabs markedssituation og potentiale, har vedtagelsen af den nye årsregnskabslov ændret den situation markant.
Tanken bag den nye lov er, at årsrapporten - som årsregnskabet nu hedder - fremover skal vise den reelle værdi af virksomhedens aktiver og forpligtelser frem for at have fokus på resultatet af de gennemførte transaktioner.
Det betyder blandt andet, at de store og de børsnoterede selskaber skal opdele deres væsentligste aktiviteter i forskellige segmenter og for hvert segment oplyse segmentets nettoomsætning, resultat før renter, anlægsaktiver og forpligtelser.
De krav vil i høj grad give anledning til hovedbrud i såvel regnskabsafdelingen som på direktionsgangen, hvor der kæmpes for at holde kortene tæt til kroppen.
Som modvægt til lovens skrappe krav har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foreslået en række ændringer og lempelser. Forslagene er sendt til pre-høring i styrelsens regnskabsråd og vil blive sendt i officiel høring i løbet af efteråret.
Lempelserne går blandt andet ud på at lette de administrative byrder for især små og mellemstore virksomheder.
Det kan ske ved at justere grænserne for, hvornår en virksomhed er at betragte som meget lille, lille, mellemstor og stor.
De nuværende grænser for små virksomheders balance på 20 millioner kroner og nettoomsætning på 40 millioner foreslås hævet til henholdsvis 29 millioner og 58 millioner kroner.
Grænsen for mellemstore virksomheder foreslås hævet fra en balance på 75 til 119 millioner kroner og en nettoomsætning fra 150 til 238 millioner kroner.
Det vil ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen betyde, at omkring 20 procent af de nuværende store virksomheder skifter status til mellemstore virksomheder, mens cirka 33 procent af de mellemstore virksomheder overgår til at være små virksomheder.
Fritaget indtil årsskiftet
For de små virksomheder foreslår Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at der ophæves en række oplysningskrav til nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder og oplysninger om ledelsesvederlag og incitamentsprogrammer.
Af allerede vedtagne undtagelsesbestemmelser fremgår det, at mellemstore og store virksomheder kan undlade at inddele deres nøgletal i forskellige segmenter frem til 1. januar 2004. Men styrelsen foreslår, at segmentoplysningskravene for fremtiden kun skal gælde for børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber.
De mellemstore og store virksomheder skal efter de nye regler opgive hoved- og nøgletal for de seneste fem år og udtale sig om den forventede økonomiske udvikling, særlige risici og årets resultat sammenholdt med de tidligere udmeldte forventninger - og afvigelserne fra tidligere udmeldinger skal forklares.
Alle virksomheder - på nær de meget små eller personligt ejede - skal inkludere noter i årsrapporten om egenkapitalopgørelse, indregnede aktiver, hvor virksomheden ikke har den juridiske ejendomsret, eventualaktier, incitamentsprogrammer for ledelsen (aktieoptioner, warrants eller særlige bonusordninger) samt oplysninger om nærtstående parter, der har bestemmende indflydelse på virksomheden.
De små virksomheder skal efter de nye regler oplyse om hovedaktiviteter, usikkerheder, usædvanlige forhold, økonomisk udvikling og betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning.
Ledelsesansvar på skrift
Der er med de nye regler også sat spot på ledelsens ansvar for årsrapporten og de supplerende beretninger. Alle medlemmer af den ansvarlige ledelse, det vil sige typisk bestyrelse og direktion, skal nemlig i en særskilt ledelsespåtegning udtale, om årsrapporten og de supplerende beretninger er aflagt i overensstemmelse med kravene, og om de giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat.
Det er heller ikke længere muligt at straksafskrive koncerngoodwill over egenkapitalen. Koncerngoodwill skal efter de nye regler indregnes som et aktiv og afskrives. Det betyder, at den danske regnskabsregulering væsentligt nærmer sig den internationale praksis på området.
boks:
Det kommer an på ...
Kravene til, hvilke oplysninger virksomhederne fremover skal oplyse i deres årsrapport, afhænger af virksomhedernes selskabskonstruktion, omsætning, balance, og antal ansatte.
