Bikinimodellen slipper igennem

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. oktober 2003.


Enologic A/S's filtreringsprogram blokerer for adgangen til pornografiske hjemmesider. Programmet leder efter bar hud, udfordrende øjne og kønsorganer, og mens en lyserød gris eller smuk bikinimodel slipper igennem censuren, er der lukket for Side 9-pigen hos Ekstra Bladet.

Den store udfordring for producenter af filtreringssoftware til sikker surf er, at man ikke blokerer for forkerte sider. Spærrer softwaren sider på nettet med masser af bar hud, men ingen porno, lurer fiaskoen lige om hjørnet.
- Vores filter er baseret på billedanalyse og ikke på en række blacklister, som hele tiden skal holdes opdateret for at virke optimalt. Vores billedanalyse fanger over 99 procent af al porno og blokerer kun sjældent for for meget, siger Enologics administrerende direktør Jesper Kjærsgaard.
For at få udbredt kendskabet til selskabets software i hele verden er han på jagt efter teknologipartnere.
- Fordi vores program bygger på billedanalyse og ikke tekst, kræver det ikke en masse oversættelse for at slå igennem i andre lande. Faktisk er det kun brugergrænsefladen, der skal tilpasses.
Selskabet har salgskanal gennem blandt andre CSC, der leverer til biblioteker. 70 procent af salget retter sig mod erhvervsmarkedet, hvor specielt finansielle kunder og ISP'er skal skubbe gang i salget.
- Vi har haft en lang udviklingsfase, men inden for relativt kort tid får vi sorte tal, lover Jesper Kjærsgaard, der i første omgang håber på kontakter i de moderne europæiske lande, som han kalder dem.
Programmet kan installeres lokalt, centralt eller hos en ISP. Passwordbeskyttelsen skulle sikre, at selv ikke sønnikes mest nørdede ven kan omgå filtret, der foruden porno kan sættes til at blokere for P2P-tjenester, Instant Messaging, chat og bestemte filtyper som eksempelvis mediefiler eller Mp3.

- Fordi vores program bygger på billedanalyse og ikke
tekst, kræver det ikke en hel masse oversættelse for at
kunne slå igennem i andre lande, vurderer administrerende
direktør hos Enologic Jesper Kjærsgaard.

Billedtekst:
- Fordi vores program bygger på billedanalyse og ikke
tekst, kræver det ikke en hel masse oversættelse for at
kunne slå igennem i andre lande, vurderer administrerende
direktør hos Enologic Jesper Kjærsgaard.

Bokse:
Frederik Willerup, investeringsdirektør hos IVS:
- Til forskel fra konkurrenternes filtre blokerer Enologics software for 99 procent af al porno uden at blokere de forkerte sider. Desuden kan programmet køre på enten en pc, en server eller hos en ISP og bruger kun minimal processorkraft i forhold til konkurrenterne.
- Virksomheden har dog nogle udfordringer på salgssiden. Forsøget med internetsalg til forældre er ikke gået så godt, selvom de har haft TDC som salgspartner. Lidt bedre er det gået med B2B-salget, men generelt set er det danske marked ikke stort nok.
- Selskabet skal have OEM-aftaler med antivirus-leverandører, firewallproducenter eller måske en af de helt store softwareleverandører som Microsoft.
- Produktet har bevist sit værd, og der er også en håndfuld gode referencekunder. Så hvis man tror på teknologien, er det nok til at få fat i de partnere, selskabet leder efter.

Enologic A/S
Stiftet: 2001
Sektor: Internetsikkerhed
Stadie: Ekspansion
Tidligere funding: <10 millioner kr. af TDC Innovation og Novi Innovation
Antal ansatte: 6
Kunder: Sonofon, Forsvaret, Telmex
Kontorer: Århus
Konkurrenter: Surfcontrol, Websence, First 4 internet
Ekspansionslande: Nordeuropa
Håber på: Teknologipartnere og venturekapital
Pirmært resultat 01/02: -3,1 millioner kroner

Gratis pornofilter
En gratis 14-dages prøveudgave af pornofilteret kan hentes på firmaets hjemmeside. Men husk din administratorkode.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere