Motorola i alliance med Microsoft

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. september 2003.


Den amerikanske mobilproducent Motorolas lancering af en Microsoft-baseret mobiltelefon kort efter, at selskabet har sat sin aktieandel i styresystem-konsortiet Symbian til salg, ses som et opgør med Nokias dominans.

Mobilsoftware
Motorola lancerede i denne uge sin første Microsoft-baserede mobiltelefon. Dette er i sig selv en sejr for software-giganten, som har haft svært ved at få de større mobilproducenter til at bakke op om deres styresystem til mobiltelefoner.Men udmeldingen kommer efter, at Motorola meddelte, at selskabet ønsker at sælge sin 19 procents aktieandel i Symbian-konsortiet, som udvikler et konkurrerende styresystem til de mere avancerede mobiltelefoner. Derfor ses Motorolas lancering ikke blot som en fremgang for Microsofts mobilinitiativer, men som et tegn på et opgør fra de øvrige store mobilproducenter med det, de oplever som Nokias dominerende rolle i Symbian.
Opgøret bunder i dybtgående strukturelle ændringer i måden, man producerer mobiltelefoner på: I dag lægger de fleste mobilproducenter mere vægt på, hvilke tjenester og services en mobiltelefon kan tilbyde, end hvilket styresystem den benytter. Her ønsker de snarere at være i stand til at tilbyde det system, som mobilselskabet, der udbyder telefonen, foretrækker.Konsortiet Symbian blev stiftet for fem år siden af Motorola, Nokia, Psion og
Ericsson med det formål at skabe en fælles platform og et fælles styresystem til såkaldte smartphones, der er branchens betegnelse for avancerede mobiltelefoner. Senere er flere producenter kommet til.
- I starten var aktionærerne i Symbian som musketerer, og princippet var en for alle. Nu er Nokia ved at være så dominerende, at de øvrige selskaber spørger sig selv, om ikke de i en række situationer kan finde andre løsninger end Symbians styresystem, siger teleanalytikeren John Strand.

Musketererne skilles
Et af de punkter, der fører til bekymrede øjenbryn i de øvrige selskaber, er en opfattelse af, at Nokia ejer en stadig større del af rettighederne i form af blandt andet patenter til kernen i Symbian-operativsystemet. Dette betyder, at en stigende andel af licenserne for at benytte systemet går til den finske gigant.Et andet problem opstår af, at det er ved at blive vigtigere, hvad der kan downloades i telefonen, end hvilket styresystem den har. Tidligere ville en producent selv udvikle brugerflader, funktioner og design i telefonerne oven på Symbian-styresystemet. I dag er producenterne mere villige til at overtage andres brugerflader og funktioner. Denne situation har ført til, at Nokia i det såkaldte series 60-koncept tilbyder andre selskaber, at de kan benytte softwaren og brugerfladen fra de af selskabets smartphones, der har 6000-serienumre. Det har blandt andre flere asiatiske producenter, som ikke tidligere har fremstillet GSM-telefoner, valgt at benytte sig af. Men dermed bliver valget af styresystem mindre væsentligt, hvilket er medvirkende til, at Motorola ikke længere finder det nødvendigt at have indflydelse i Symbians ledelse.I mobilbranchen anser man det for sandsynligt, at Samsung og Ericsson vil følge efter og sælge deres andel. Køberne ventes at blive Nokia og Psion.

Fokus på Java
Selv om Motorola nu trækker sig ud af Symbian, betyder det ikke, at selskabet holder op med at producere Symbian-telefoner for udelukkede at fremstille Microsoft-baserede mobiler.
- Motorola vil fremover fokusere på de Java-baserede service- og tjenesteplatforme, mens valget af styresystem bliver langt mindre afgørende. Vi vil fremover lancere såvel Symbian- som Microsoft- og Linux-baserede mobiltelefoner samt en række modeller, der bygger på vores egne styresystemer, siger Motorolas talsmand Patrick Hamilton.Motorolas nye Microsoft-baserede telefon har fået betegnelsen MPx200, og ud over alle de forventelige mobilfunktioner er dens vigtigste faciliteter muligheden for at sende og modtage e-post og synkronisere kalender og kontaktdata med Microsoft Outlook samt gå på nettet via Pocket Internet Explorer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere