Scott holder dampen oppe

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. juni 2003.


Det var en selvsikker og sejrssikker Sun-boss som forleden mødte den nordiske presse i Stockholm. Økonomisk er der ingen vækst hos hverken Sun eller konkurrenter, men han er sikker på, at Sun styrer kursen mod succes med nye forretningsområder og vægtilvæg-it-systemer om bord. Det er, hvad kunderne vil have, mener Scott McNealy - og ikke kludetæppe-løsninger fra IBM og HP.

it verdenen ifølge sun
- Du skal ikke have ondt af os. Mange siger, at aktien er lav. Den ligger på omkring fem dollars. Det giver Sun en markedsværdi på 15-20 milliarder dollars. Det er en rigtig god prissætning, en stensikker værdi kan jeg fortælle dig som selskabets største enkeltaktionær. Vi er på rette kurs og er langt fremme med vor strategi, brand, økonomi og kunder. Det er stifteren, bestyrelsesformanden og den suveræne topchef for Sun Microsystems, Scott McNealy, som besvarer Computerworlds spørgsmål om hvorfor pressen altid ringer med dødsklokkerne over Sun, når det nu går så godt som han påstår. Senest Wired fra juli 2003 på syv siders dundertale med overskriften "McNealy's Last Stand" med hug som "nu kæmper han for at overleve, i krig med hele verden".- Han (Wired-journalisten) var bare sur over, at jeg ikke ville stille op til fotografering. Vær nu bare ærlig, vi er altid en god historie. I journalister er også kapitalister. I sælger aviser og magasiner på Sun. Ingen skriver om Wang. Det er ok, bare I staver navnet rigtigt og sætter os på forsiden, siger Scott McNealy.

Hvor meget har du?
- Når du spørger om, hvorfor man skal tro mig, når jeg siger, at Sun har det godt og også findes i fremtiden, så er svaret, at vi har over fem milliarder dollars kontant i banken. Hvor meget har du? Så mange kontanter har de færreste kunder. Men vi spørger dem ikke om, hvordan de vil betale for det udstyr, vi leverer, siger McNealy med et grin fra øre til øre. Han kalder Suns enorme markedsværdi for tre år siden for opskruet. Dengang i 2000 lå en Sun-aktie i 65 dollars, og selskabet var omkring 250 milliarder dollars værd - mod "kun" 15-20 milliarder dollars i dag. Dotcom-boblen stikker ud som en bums på vor vækstkurve, forklarer McNealy og glæder sig over, at Sun til forskel fra mange andre satte pengene i banken. Sammenlignet med en omsætning på 18,3 milliarder dollars i 2000/2001 faldt salget med en tredjedel til 12,5 milliarder dollars i 2001/2002-regnskabet, og 4.500 mennesker - godt 10 procent blev barberet af medarbejdertallet. Det indeværende regnskab for 2002/2003, som afsluttes den 1. juli, forventes at lande under sidste års 2001/2002 omsætning på 12,5 milliarder dollars. De tre første kvartaler i år er på 8,5 milliarder dollars sammenlignet med 9,0 milliarder dollars sidste år. Det kræver, at Sun, helt usandsynligt, skulle sælge for fire milliarder dollars i 4. kvartal i år, som lukker i næste uge den 1. juli. Det præsterede Sun end ikke i 4. kvartal i rekordregnskabet 2000/2001.

Søger nedad
Suns makroøkonomiske tal regnskaberne bekymrer ikke en Scott McNealy, som kan bryste sig af i at have haft overskud på driften i den daglige forretning (cashpositive operations) i 34 kvartaler i rap. Desuden er han stensikker på, at hans (det vil sige Suns) opfattelse af, hvilke it-løsninger kunderne har brug for og vil købe er en vinder, sammenlignet med, hvad de langt større konkurrenter som IBM og HP leverer. Retfærdigvis må det siges, at hans forretningsfornemmelse ikke kun er grebet ud af luften. Under sit netop gennemførte besøg i Europa talte han på fem dage først og fremmest med Suns europæiske topkunder i timelange møder i Rotterdam, Amsterdam, Stockholm, Italien og Dublin. Dernæst fulgte møder med Sun-medarbejdere, og som en tredje prioritet mødte han pressen.
Problemet med den matte købelyst hos Suns største og vigtigste kunder, tele- og finansvirksomheder som Ericsson og Nokia har McNealy en plan for. En kompenserende strategi: Markedet til mindre og mellemstore virksomheder i udvalgte forretningsområder skal nu systematisk bearbejdes med nye Sun-partnere. For Danmark gælder det den offentlige sektor og uddannelsesområdet.

It en vanvittig branche
It-industrien er efter Scott McNealys mening fuldstændig vanvittigt skruet sammen. Verdens mest "screwed up industry", og det har den været lige siden han i 1982 stiftede Sun (Stanford University Network).
- Hvis man byggede biler som computere, ville der ikke være to ens biler i verden. Selv to servere i samme firma er forskellige. It-branchen shopper komponenter fra alle mulige leverandører, samler dem og så rykker en hær af it-industriens folk ind fra IBM (Global Services) og HP for at få systemerne til at køre ude hos kunderne. Tænk hvis alle havde specialbyggede biler og hvor mange ekstra mekanikere, sælgere og servicefolk man ville have ansat.
- Det er ikke vor stil. Vi mener, svaret er langt færre it-folk. Med fuldstændige it-systemer, der fungerer optimalt og kan udbygges og tilpasses forretningen uden strømmen af dyre og tidskrævende it-folk ind og ud af virksomhederne. Derfor kommer vi med besparende driftssystemer som N1 og Orion. It er i dag som mig juleaften, hvor jeg samler børnenes gaver, uden værktøj og med dårlige manualer.
Microsoft er software, HP er maskiner, printere, digitale kameraer, Dell er maskiner, Intel er chips og IBM er systemer og løsninger. Mens Sun håndterer det hele med software (Java, XML og StarOffice), operativsystem (Solaris og Linux) samt datamotor (Sparc-chip) og servere.
- Der er kun os (tre millioner Java-udviklere) og Microsoft (.Net), som har egentlige forsknings- og udviklingsafdelinger, der integrerer med middleware. Det er en interessant krig, som vi vil vinde, fordi Microsoft-systemer er som integrerede sammensmeltninger, mens vi er integrerbare, siger Scott McNealy.
Han erkender dog, at Sun har haft lidt af en udfordring overfor Microsofts tæppebombning med Office-programmer på pc'er. Men den kamp blev vundet den 11. juni på JavaOne-konferencen, påstår Sun-chefen. HP og Dell vil nu også levere Java på sine pc'er. Sammen med Apple, Red Hat og Lindows.com vil der nu være Suns Java på omkring 75 procent af verdens solgte pc'er. "Så nu blæser vi forbi dem (læs: Microsoft)", som Scott McNealy ydmygt formulerer det.

Der er kun os (tre millioner Java-udviklere) og Microsoft (.Net), som har egentlige forsknings- og udviklingsafdelinger, der integrerer med middleware. Det er en interessant krig, som vi vil vinde, fordi Microsoft-systemer er som integrerede sammensmeltninger, mens vi er integrerbare.
Scott McNealy

Billedtekst:
- Det er rigtigt, at historien er fuld af virksomheder,der havde strålende teknologi, men som alligevel døde. Men historien har meget få Sun, sagde Scott McNealy under et stop i Stockholm på en turborejse rundt i Europa. Budskabet var, at Sun trods et forventet svagt årsregnskab, aldrig har været stærkere kørende end netop nu.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere