Mobilen viser vej

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. maj 2003.


Danske mobilselskaber har indført tjenester, der benytter nettenes muligheder for at bestemme brugernes position, men disse teknologier er endnu i deres tidlige fase.
Alternativet

For et par år siden var der store forventninger til, at geografiske informationssystemer baseret på mobilnettene ville blive et alternativ til de satellitbaserede informationssystemer. Det er de ikke blevet, selv om flere mobilselskaber har lanceret lokationsbaserede systemer. Teleselskaberne tror stadig på, at geografiske tjenester kommer, men de vurderer, at der vil gå et par år, før de er udbredt.
Når din mobiltelefon er tændt, kontakter den flere gange i minuttet de nærmeste mobilmaster. Det sker for, at nettet kan vide, hvor det skal dirigere opkald hen, og for at give telefonen den bedst mulige forbindelse. Funktionen foregår også via de særlige signalfrekvenser under opkaldene, og den ligger til grund for overflytningen af opkaldet fra en mast til en anden, når brugeren bevæger sig gennem landskabet. Det giver mulighed for at hente geografiske informationer på to måder: En enkel og upræcis og en avanceret og mere præcis.

To metoder
Den enkle måde går ud på at bestemme brugerens position ud fra det område, den aktuelle mobilmast benytter. Dette område kaldes i mobilterminologien en celle, og man taler derfor om systemer baseret på celleinformation. Upræcished kommer ind, fordi cellernes størrelse afhænger af området og af det antal brugere, man kan forvente. Således har flere af mobilselskaberne tre forskellige sendeantenner til at dække Rådhuspladsen i København, mens der i flade, tyndt befolkede områder kan være tyve kilometer mellem masterne. Desuden betyder refleksion af radiobølgerne, at mobilbrugeren ikke altid har bedst forbindelse til den nærmeste mobilmast. Det er grunden til, at folk, der bevæger sig ad strandvejen i Nordsjælland, ofte undervejs besøger svenske mobilnet.
Den mere præcise måde går ud på at måle styrken af signalet, når mobiltelefonen "pinger" de nærmeste master. Herefter kan man lægge en funktion ind i nettet, der ud fra triangulering - stedbestemmelse ud fra tre punkter - beregner brugerens position. Det giver langt mere nøjagtige resultater end celleinformationer, men refleksion skaber alligevel usikkerhed.

Hvor skal vi hen, du?
De geografiske informationstjenester, der hidtil er lanceret af danske mobilselskaber, bygger på celleinformation.
TDC Mobil har en tjeneste, der kan vise vej. Brugeren taster sin placering i kortform: Skriver man "ca 25", kan intelligens i mobilnettet se, at der kun er en vej, hvis navn begynder på den måde, og at brugeren derfor må befinde sig på Carl Jacobsensvej 25. Derimod er brugeren nødt til stort set at skrive sit bestemmelsessted helt ud. Denne tjeneste er en del af TDC Mobils WAP-portal, og udviklet i partnerskab med det danske selskab Geovision.
- Der er tale om en tjeneste, du benytter, når du en gang imellem har brug for hjælp til at finde vej. Der er ikke noget stort antal brugere, men vi vurderer dog, at forbruget er rimeligt. Vi forventer, at det primære marked bliver virksomheder, der ønsker at benytte disse tjenester til kørende medarbejdere og til overvågning af udstyr, der melder hjem, hvor det befinder sig, siger Mikkel Vinter, der er erhvervsmarkedschef i TDC Mobil.
Telia har tjenester, der svarer med nummeret på nærmeste taxiselskab eller adressen på nærmeste tankstation, hvis man sender kommandoen "taxi" eller "tank" til et bestemt nummer. I Sverige og Norge har teleselskabet flere geografiske tjenester, men generelt vurderer Telia, at efterspørgslen endnu er begrænset, og at disse teknologier befinder sig i deres tidlige fase.

USA i Front
Generelt forventes indførelsen af geografiske tjenester, der bygger på mobilnettene, at blive drevet af udviklingen i USA. Her er det blevet et lovkrav, at nødopkald til 911 skal kunne stedbestemmes - også når der ringes op fra mobiltelefoner. Det har sat fart i udviklingen af mobilbaserede geografiske systemer på den anden side af Atlanten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere