Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. maj 2003.
Falck benytter det danske kvadratnet til at beregne konsekvenserne af omlægningerne i sygehussektoren, hvilket ifølge selskabet kan være med til at bevare mere lokal behandling.
Geografisk planlægning
Falck er begyndt at benytte det danske kvadratnet i beregningen af konsekvenserne af omlægningerne i sygehussektoren, og selskabet mener, at det vil medvirke til at nedbringe antallet af indlæggelsesdage og til etablering af flere lokale behandlingstilbud.
- Jeg tror, at brugen af kvadratnettet til planlægning af patienttransporter kan være med til at nedbringe antallet af indlæggelser med 20 til 25 procent, siger Flemming Rosleff, der er vicedirektør i Falck med ansvar for udviklingen i sundhedssektoren.
Sidste år blev de geografiske koordinater på alle danske adresser frigivet, så de kunne kombineres med det danske kvadratnet, som Kort- og Matrikelstyrelsen har udviklet sammen med Danmarks Statistik, Danmarks Miljøundersøgelser og Sundhedsstyrelsen. Dermed kan man stedfæste adresser inden for kvadrater på 100x100 meter.
Med nettet skaffer Falck sig et overblik over, hvor i en region selskabet er kørt ud til patienter med forskellige typer sygdomme eller skader. Herefter kan man ret præcist beregne, hvor meget længere eller kortere patienterne skal transporteres som følge af ændringer i sygehusstrukturen. Her har man i de senere år i stigende grad samlet specialafdelinger centralt i amterne, hvilket har ført til, at patienterne må køres længere.
Forudsætningen for kombinationen af alle danske adresser med kvadratnettet var, at information ikke må kunne henføres til enkeltpersoner, og dette princip fastholdes i Falcks beregninger over patientkørsler.
Basis for lokal behandling
Planlægningsværktøjet baseret på kvadratnettet benyttes ikke udelukkende som redskab til centralisering - tværtimod, mener Flemming Rosleff.
- Når vi har bestemt forekomster af sygdomme og skadesdiagnoser, har vi større analytisk berettigelse for at etablere lokale behandlingscentre for bestemte sygdomme. Det kan handle om at give de praktiserende læger mulighed for at kommunikere med de centralt placerede specialister elektronisk eller ved videokonferencer. Dermed er de geografiske systemer med til at begrænse overflytningen af behandlingen til de centrale specialister, og de mere effektive svartider giver færre indlæggelser, siger han.
Falck benytter GIS-systemet ArcView, der er forholdsvis krævende.
- Man skal helst have trådt sine computermæssige barnesko for at få fuldt udbytte af denne type geografiske systemer. De er dog blevet windowsbaserede og dermed enklere de seneste år, siger Flemming Rosleff.
Satellitstyrede ambulancer
Ud over ruteplanlægning ved sygehusomlægninger benytter Falck geografiske systemer i styringen af den daglige ambulancekørsel. Selskabet benytter det satellitbaserede globale positionssystem GPS til at finde den nærmeste ledige ambulance ved alarmopkald. Desuden bruger ambulanceførerne GPS til at finde den hurtigste rute til det sted, hvor patienten skal hentes.
- Vi bliver i stand til at komme hurtigere ud samtidig med, at kørslerne foregår mere økonomisk, så det er ekstremt fordelagtigt for os at benytte GPS, siger Flemming Rosleff.
Billedtekst
Det danske kvadratnet hjælper Falck med at planlægge patienttransporter.
Foto: Falck
