Hummel vil udvikle intelligent sportstøj

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. maj 2003.


Det danske sportsbeklædningsfirma Hummel udvikler fodboldstøvler og -trøjer med sensorer, så trænerne bedre kan følge spillernes tilstand og bevægelsesmønster.

Tøj, der tænker
I sommeren 2004 forventer det danske sportsbeklædningsfirma Hummel at have prototyper af intelligente fodboldstøvler og spilletrøjer klar.
Sensorer i støvlerne måler, hvor meget brugeren har løbet, og hvor meget bolden er ramt. Da støvlerne også indeholder radiochip, kan de sende data om spillerens aktuelle tilstand til trænerens pc.
Desuden forestiller man sig spilletrøjer, der benytter det globale positioneringssystem GPS, så de kan overføre billede af, hvor spillere er på banen. En grafisk fremstilling af bevægelsesmønstrene på skærmen kan give et bedre overblik, end træneren kan få fra sidelinien. Denne fremstilling kan endvidere benyttes som udgangspunkt for diskussionerne på taktikmøderne efter kampen.
Endelig kan sensorerne i trøjerne give aktuelle oplysninger om spillerens puls, temperatur og væskebalance, hvilket kan hjælpe træneren til at bedømme, hvem der skal tages ud.
Hummel oplever ifølge selskabets administrerende direktør Søren Schriver stor interesse fra fodbold- og håndbold-landshold for nye måder at opsamle data om spillerne under kampe.
- Hvis vi kan få sensorer, og GPS- og radioudstyr til at være en del af sportstøjet, så vil der være kunder til det. Men der er en række udfordringer. Producenterne af it og elektronik er ikke vant til, at udstyret skal kunne tåle stød, vask eller bare at være ude i regn, siger han.

Forskning for alle
Hummel er i øjeblikket ved at konkretisere ideerne i samarbejde med Innovation Lab, der er et inspirationscenter for pervasive (allestedsnærværende) computing på Katrinebjerg i Århus. De to parter er også i færd med at finde fonde, der vil støtte projektet.
- Dette skal laves på grundlag af forskning, der skal komme hele tekstilindustrien til gode. Jeg har ikke nogen ambition om at computerificere Hummel, men vi vil gerne være med at til fremme udviklingen af intelligent tøj sammen med it-firmaer, der er specialiseret i områder som GPS, Bluetooth og sensorer, siger Søren Schriver.
Hummeldirektøren har allerede fået flere opringninger fra investorer, der vil være med i projektet.
Ud over de fordele intelligent spilletøj kan give holdene ved at give træner og læge bedre beslutningsgrundlag, vil der på længere sigt være et stort kommercielt potentiale, mener Søren Schriver.
- Hvis man forestiller sig, at signalerne sendes til en tv-station, vil seerene kunne se, hvor meget Ronaldo har løbet, og hvad hans puls er under kampene, siger han.

Billedtekst:
På længere sigt vil intelligent sportsbeklædning gøre det muligt for tv-seerne at følge, hvor meget stjernespillere som Ronaldo løber.
Foto: Scanpix




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere