Færdigpakket logistik til små virksomheder

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. marts 2003.


Logistikhuset Delfi lancerer standard logistikløsninger til små og mellemstore virksomheder, der ikke har behov for online data, men som kan leve med at opsamle informationer nogle gange om dagen.

Logistik til de små
Hidtil har det været den almene opfattelse, at it-systemer til logistik skal skræddersyes til brugervirksomheden: Hver virksomhed benytter deres arbejdsgange, og under alle omstændigheder er hvert forretnings- og økonomisystem forskelligt. Og alle er enige om, at det er bedre at tilpasse logistik-systemet til virksomheden end at ændre arbejdsgangene, så de passer til systemet.

Nu lancerer logistikhuset Delfi imidlertid en række standardløsninger til små og mindre virksomheder. Det sker på grundlag af seks års arbejde med at udvikle individuelle løsninger til firmaer som underleverandører til ERP-forhandlere.

Udgangspunktet for Delfis standardsystem er, at det ikke er alle virksomheder, der har behov for et online-logistiksystem. Nogle kan godt leve med, at informationerne fra scannerne sendes et antal gange om dagen, når scannerne sættes i docking-station. Og hvor et online-system altid skal skræddersyes til virksomheden, kan et såkaldt batch-system, hvor data indsamles og sendes nogle gange om dagen, godt laves som standard, mener salgschef Michael Jørgensen fra Delfi.

- Som udgangspunkt ønsker kunderne altid et online-system. Men når de opdager, hvad det koster, så gør de deres behov op. Man skal gøre op med sig selv, hvad det er værd, at alle data er tilgængelige nu og her. For nogle er dette et behov. Så skal de have en online-løsning. Andre kan leve med en vis forsinkelse. Så kan de måske bruge en standard-løsning, der bygger på batch, siger han.

Skal holde til at blive brugt
For virksomheder, der benytter logistik-løsninger, vejer driftsikkerhed tungere end ønsket om at have den nyeste teknologi.

- Det sidste nye overlader disse virksomheder til yuppierne. De lægger vægt på, at udstyret kan tåle at blive brugt. Det skal kunne tabes på et betongulv, og knapperne skal stadig virke, når der er blevet trykket på dem 5000 gange. Der er ved at komme GPRS og farveskærme i terminalerne, men det er typisk at vi på dette område er to-tre år bagud i forhold til den teknologiske frontlinie, siger Michael Jørgensen.
- Ofte har brugerne svært ved at forstå, at de skal give 10.000 kroner for en scannerterminal, når de kan få en PDA eller en mobiltelefon, der ofte har langt flere funktioner, for en tredjedel - men disse enheder kan typisk ikke tåle at blive tabt ret mange gange, siger han.

Det er ifølge Delfis erfaringer, når virksomhederne har fem til seks medarbejdere eller derunder på lageret, at det bliver vanskeligt at få en online-løsning til at tjene sig hjem.
- Vi vil gerne gøre op med den opfattelse, at man skal have 200 ansatte og en omsætning omkring 50 millioner for at en logistik-løsning kan betale sig. Små og mellemstore virksomheder kan få udbytte af disse systemer, hvis de kan opfylde deres behov inden for deres økonomiske rammer. Virksomhederne efterspørger standard-løsninger, fordi de ved, at de er billigere, siger Michael Jørgensen.

Standard-systemet, der går under navnet Delfi Logistics, har funktioner til varemodtagelse, til at flytte og plukke varer og til status. Der findes særlige moduler til lagre, til detailhandel og til salgs- og servicebiler.
- Der bliver i øjeblikket lavet en del løsninger til salgs- og servicefolk, der kører rundt til kunderne. For eksempel oplever håndværksvirksomheder et betydeligt svind, fordi medarbejderne glemmer at skrive en del af det, de leverer, på fakturaen. Med en logistik-løsning sikrer man sig, at det hele kommer med, siger Michael Jørgensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere