Asiatiske mobilproducenter kører sig i stilling

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. marts 2003.


På årets CeBIT kunne man se en række nye japanske, taiwanske og koreanske mobilproducenter annoncere nye GSM-telefoner til det europæiske marked.

Mobilmarked
Taiwan-selskabet Asus er nok mest kendt for sine bundkort, men de producerer også servere og et vidt spænd af andet it-udstyr. Alligevel var det nok lidt af en overraskelse for de fleste at se dem introducere en stribe mobiltelefoner på CeBIT.

- Udviklingen af telefoner begyndte for to år siden, og i dag har vi 200 ingeniører beskæftiget med at lave nye telefoner, siger direktør Ted Chen fra Asus.

- Vi definerer det område, vi arbejder inden for, ud fra en trekant bestående af kommunikation, computere og forbrugerprodukter, og vores strategi er, at vi selv ønsker at have kompetencerne, så vi udvikler selv. Det har efter halvandet års arbejde sat os i stand til at bidrage til de arbejdsgrupper, der er ved at fastlægge enkelthederne i 3G-standarderne, siger han.

Senere på året kommer Asus med deres første GSM-kamera-telefon.

- Den vil have 65.536 farver på skærmen. Vi er overbevist om, at opløsningen bliver det afgørende konkurrenceparameter på kamera-telefoner, siger Ted Chen.
Asus overvejer stadig, om de vil lade teleselskaberne lancere selskabets telefoner under eget brand, eller om de skal gøre deres eget navn kendt på mobilområdet.

Ukendte i Europa
Endnu mere ukendt som mobilproducent i Europa er det koreanske VK Mobile formodentlig. Alligevel kunne selskabet på den store it-messe vise en håndfuld nye GSM-telefoner fra modeller, der fortrinsvis er til at tale i, til et flagskib med betegnelsen VG 400, der foruden MMS, GPRS og Bluetooth har indbygget kamera, stereo-højttalere og en farveskærm, der er forberedt til at afvikle 3D-spil.

VK Mobile fik allerede sidste år telefoner ud i Italien og er på vej i ud England, Tyskland og Frankrig.

- Vores telefoner vil typisk blive lanceret under teleselskabernes egne logoer, fortæller Sung-Guen You fra VK Mobile.

Global strategi
Japanske Mitsubishi var et af de asiatiske selskaber, der ikke viste GSM-telefoner på CeBIT i år, men så alligevel er i færd med at køre sig i stilling til det europæiske mobilmarked.

Mitsubishi har lagt sin strategi for Europa helt om det sidste års tid. Tidligere var selskabets plan at bygge på Trium-brandet, der netop var skabt til det europæiske marked. Nu er Mitsubishi gået over til at betragte mobilområdet som et sammenhængende globalt marked.

- Brugere over hele verden ønsker mere eller mindre de samme faciliteter og ydelser på deres telefoner, og på den baggrund fandt vi, at moderselskabets brand er det stærkeste. Mitsubishi mener, at de vigtigste nyheder på mobilområdet sker på det japanske marked, og at det gælder om at udnytte udviklingserfaringerne herfra, siger Fabian Menzel, der er talsmand for Mitsubishi.

Derfor har selskabet etableret datterselskabet Melco Mobile Communications Europe (MMCE) til at stå for initiativerne på mobilfronten. Fra april måned i år vil dette selskab i Europa levere telefoner til det hollandske KPN's forsøg med i-mode under Mitsubishi-navnet.

I-mode har siden introduktionen været en gigantisk succes i Japan, men europæerne har været langt mere uimponerede, og her er i-mode-teknologien ikke slået igennem.

- Men herudover vil vi sandsynligvis snart have GSM-telefoner klar - herunder modeller der kan sende og modtage udvidede beskeder, MMS'er, siger Fabian Menzel.

Billedtekst:
Asus overvejer, om de vil lade teleselskaberne lancere selskabets telefoner under eget varemærke, eller om de skal gøre Asus-navnet kendt på mobilområdet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere