Bro over kulturkløften

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. november 2002.


140.000 ansatte i HP og Compaq verden over har været igennem det samme integrationsprogram i den fusionerede virksomhed. Det var nødvendigt at finde nye fællesværdier fra starten i det nye HP.

FÆLLESSKAB

Da it-giganten Hewlett-Packard i sommer købte sin næsten lige så store konkurrent Compaq, var det ikke kun produkterne, der skulle have nye navne. Det er måske ikke så svært at vænne sig til, at Compaqs Ipaq skal hedde HP Ipaq, og at firmalogoet ikke længere er det røde Compaq, men det blå HP. Det er bare ting og ydre symboler. De har ganske vist også har en psykologisk betydning for de ansatte, men det er trods alt samarbejdet mellem mennesker, som betyder mest for, at en fusion af HP/Compaq-størrelsen skal lykkes.

De fleste synker en ekstra gang, når de for første gang træder ind i fjendeland og hilser på de nye kolleger, som i går var deres konkurrenter. Derfor har det nye HP, lige fra fusionen blev en realitet, sendt en nærmest endeløs række af fusionerede medarbejdere på en todages seance, hvor de skal skabe nye fællesværdier, og lægge grunden til en ny firmakultur.

Nu har alle 140.000 ansatte over hele verden været igennem det såkaldte Fast Start-program. Medarbejdere og ledere i hver enkelt afdeling har fundet ud af, hvordan de skal fungere sammen.
I danske HP har direktør Klaus Gregersen stået for at gennemføre programmet for de 650 ansatte i Danmark.
- Under mottoet "Keep the best, reinvent the rest", har de forskellige medarbejdergrupper defineret sig selv ud fra HP og Compaqs oprindelige værdier, siger Klaus Gregersen.

- En fusion lykkes ikke, hvis vi sidder tilbage med en flok frustrerede og usikre medarbejdere. Derfor skal de selv udvikle deres målsætninger og kerneværdier og helt basalt lære hinanden at kende ved de sociale arrangementer om aftenen, siger han.

Medarbejderne brugte en dag på at præsentere sig for hinanden, og teamlederne fortalte, hvem de er. Næste dag skrev de værdier og målsætninger ned i et skema, med deadlines på, hvem der skulle gøre hvad og hvornår. Til sidst underskrev de en kontrakt, som kommer op at hænge i glas og ramme i hver afdeling.

Flot marketingmuskel
HP er berømt for deres HP-Way og har en historie, der strækker sig helt tilbage til 30'erne. Det værdisæt, som HP har arbejdet efter i over 60 år, og som kun er blevet revideret to gange i tidens løb, skulle ikke bare trækkes ned over hovedet på Compaq-folkene. Deres virksomhed er meget yngre, fra begyndelsen af firserne, men har altså også sine "corporate values", og sine måder at gøre tingene på.

I HP's oprindelige værdigrundlag står der blandt andet: Giver man de ansatte optimale arbejdsforhold, vil de automatisk udføre det bedste job. De forventes til gengæld at optræde med engagement og kompromisløs integritet. I Compaqs corporate values hedder det blandt andet, at: Vi skal hjælpe kunderne ved at være innovative, og opfinde fede ting (cool stuff) og ha' det sjovt.

- En af styrkerne i det nye HP er, at vi kan kombinere Compaqs salgs- og marketingmuskel og deres evne til at reagere hurtigt i markedet med HP's evne til at strukturere og organisere, siger Klaus Gregersen.

Billedtekst:
- Vi vil forene det bedste fra to verdner i en ny firmakultur, siger direktør Klaus Gregersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere