Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 3. oktober 2002.
FORRETNING: Tidligere fik iværksættere penge først og beviste deres værdi bagefter. Nu afleverer de virksomheden først og tjener den tilbage, efterhånden som
milepælene nåes.
Milepæle driver værket i det århusianske biotekselskab Borean Pharma. Da selskabet reddede sin første finansiering hjem lige inden juleaften sidste år, var det efter den såkaldte optionsmodel, hvor virksomhedens stiftere belønnes i takt med, at de når aftalte milepæle.
- Essensen er, at hvis man når milepælene, øger man sin ejerandel. Det er et udmærket balanceredskab i situationen, hvor founderen jo siger: Min virksomhed er så meget værd. Og investoren svarer: Ja, det kan da godt være, men kun hvis du når dine mål, siger Hans Christian Thøgersen, der er grundlægger af og direktør for virksomheden.
På godt jysk beskriver han modellen som det mindst ringe, man kan forestille sig.
På den anden side af bordet sidder Jesper Zeuthen. Han har arbejdet ihærdigt med optionsmodellen i al den tid, han har siddet som direktør i BankInvest Bioventure, selskabet som bidrog med broderparten af de omkring 80 mio. kr. til Borean Pharma.
- Hele humlen er, at når jeg får en iværksætter ind med et projekt, så kigger vi på værdierne, og hvad der er værdiskabende i selskabet. For os gælder det om ikke at starte med en helt vild 'pre-money' værdiansættelse - altså prisen på selskabet, inden det er finansieret - så vi risikerer at ende med at få en lang næse, siger Jesper Zeuthen.
Han lægger vægt på, at modellen med dens indbyggede optioner og/eller warrants behandler iværksætterne ligesom investorerne på den måde, at der er tale om ejerandelsspørgsmål og ikke værdifastsættelse.
Kritikere peger på, at det kan være demotiverende for virksomhedens stifter at opgive for meget af den på forhånd. Thøgersen ser både fordele og ulemper. På bundlinen udgør det et ganske godt kompromis med et afbalanceret risk-reward system, mener han. Men man skal være varsom med milepælene:
- Det kritiske punkt er at få sat nogle milepæle med hold i virkeligheden. De skal være særdeles grundigt udfærdiget og så relevante og målbare som muligt. Jeg har hørt om selskaber, hvor hovedparten af bestyrelsesmøderne går med at diskutere milepæle, og det er jo uproduktivt.
Hans Christian Thøgersen peger videre på, at virkeligheden kan ændre sig, så det kan være fornuftigt at ændre milepælene. Det lette kan vise sig at være svært - og omvendt. Derfor skal der indbygges en form for fleksibilitet. Og han advarer mod den potentielle faldgrube, at man har så travlt med andre ting, når man er i færd med at lave sin aftale, at man lader sig friste til at lægge milepælene til side og sige, at dem kigger vi på senere.
