Team-work i toppen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 2. september 2002.


KARRIERE & KOMPETENCE:
Der skal flere hoveder til at afhjælpe biotekledelsens kollektive mangel på erfaring.

Den danske biotek-industri har et indgroet problem. Virksomhedernes topledere har ikke prøvet det før - det at lede et biotekselskab. De er lige så uerfarne, som branchen er ung, og det giver sig udslag i en masse 'teenage-problemer'.
Ordene falder i en samtale med Jesper Zeuthen, direktøren for BankInvests tre biotek-fonde, hvoraf den første blev søsat i 1998, og som med i alt 2,5 milliarder kroner fordelt på 40 porteføljeselskaber er blandt de største danske biotek-investorer.

- Mange af toplederne er mellemledere, der er hentet ud af Big Pharma. Der har været en veritabel overtro på, at hvis bare man skaffer Èn fra for eksempel Novo Nordisk, så har man sikret sig et kvalitetsstempel. Men det kan rent faktisk gøre en given situation værre, eftersom tingene fungerer helt anderledes i en lille biotek-virksomhed. Det er jo sådan, at som mellemleder i en stor medicinalkoncern bliver du vant til, at pengene bare kommer ind, uden du behøver gøre noget selv eller forholde dig til potentiel knaphed. I de små biotek-selskaber skal man virkelig værne om pengene, for der er altså ikke uanede ressourcer at gøre godt med.

Holdspil
Jesper Zeuthen tilføjer, at han gennem et år har bevæget sig op ad en særdeles stejl learning curve, samt at BankInvest har arvet en del af de såkaldte teenage-problemer. Belært af erfaringerne overvåger man nu porteføljeselskaberne særdeles kritisk, deres spillerum er snævret ind og stram månedsrapportering blevet dagens orden. Det samme er det stadig oftere gentagne krav: Jeg vil se konkrete produkter på bordet!

- En biotek-leder skal kunne utroligt meget. Så meget, at det stort set er umuligt at finde det hele i Èn person. Derfor er det bedste, vi kan gøre i dansk biotek, at få samlet gode ledelsesteams, som tilsammen har det, der skal til. Teams hvor man støtter og supplerer hinanden, siger Jesper Zeuthen.

Som lysende eksempel nævner han Genmab - et af BankInvests fremmeste porteføljeselskaber. Det hold - med Lisa Drakeman i spidsen - har nogle af de kvaliteter og er nok et af de bedste i dansk biotek, mener han.

Et andet af BankInvests porteføljeselskaber, Pantheco, er snarere et eksempel på, hvordan investorerne kan føle sig kaldet til at gribe ind over for et selskabs ledelse. Ledelsen her blev saneret i august. Holdkaptajnen, administrerende direktør Anker Lundemose, der i øvrigt er udsprunget af ledende stillinger i Novo Nordisk, blev sat af holdet, og de fire tilbageblevne sat til i fællesskab at revurdere selskabets strategi.

Fall-back-strategi
Pantheco led et alvorligt tilbageslag i juni, da selskabets afgørende teknologi slog fejl, og udviklingen blev sat mindst et år tilbage. Netop på det projekt var mange gode penge brugt forgæves. Jesper Zeuthen kalder det et eksempel på, at udvikling af lægemidler er meget vanskelig og uforudsigelig og sammenligner helt overordnet situationen med den, Novo Nordisk blev ramt af i slutningen af juli, da forekomsten af uventede bivirkninger fik et vigtigt udviklingsprojekt til at kuldsejle.

- Så er vi nødt til at bremse op og sige, hvad gør vi nu? Og her rammer vi ned i noget helt centralt, som vi konstant prædiker for biotek-selskaberne: De må aldrig blive for afhængige af Èt produkt. De skal holde den vanskelige balancegang mellem på den ene side fokusering og på den anden en fall-back-strategi. Fall-back - et alternativ - var der ikke nok af i Pantheco, så nu arbejder ledelsesgruppen på at finde et andet ben at stå på. Der er stadig mange muligheder og forskellige strategier at forfølge, siger Jesper Zeuthen.

For optimistiske
Træder han et skridt tilbage og ser overordnet på problemstillingen i Pantheco, tegner omridset sig af endnu en generel tendens for den unge, danske biotek-industri.

- Det, vi også jævnligt ser i de ganske nye selskaber, er, at de er startet på et for optimistisk grundlag - på et meget optimistisk plan. Så sker sådan nogle ting. Her ligner Pantheco og Exiqon måske hinanden lidt.

Igen kalder Jesper Zeuthen det teenageproblemer, og så tilføjer han, at det ikke har noget med markedet at gøre, selv om vanskelighederne i de pågældende selskaber naturligvis forstærkes af udviklingen på kapitalmarkedet:
- Herfra kommer blot det sidste dødsstød, for vi i markedet er ekstremt kritiske med at komme med nye penge. Vi vil have produkter på bordet. Ikke blive ved med at finansiere projekter uden nogensinde at nå det punkt, hvor de giver resultater.

Læs side 44-45




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering