Beskyttelse mod pilfingre

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. april 2002.


Med SafetyCard-kortet kan skolens pilfingre pille løs uden at give den IT-ansvarlige sved på panden. Systemet genetableres hurtigt og automatisk.

Et lille PCI-kort kan spare systemadministratoren for en del søvnløse nætter og ikke mindst arbejdstid. SafetyCard PCI-kortet beskytter pc'en effektivt mod pilfingre - medmindre de ligefrem er bevæbnet med en skruetrækker eller en forhammer, men så kan det næppe længere kaldes pilfingeri.
Vi har testet SafetyCard Ultra Pro på en Pentium 4 2,2 GHz med Windows 2000 og en 20 Gb Seagate harddisk. Installationen forløb næsten smertefrit, men det krævede et opkald til SafetyCards danske distributør at løse et problem, der ikke var beskrevet i den manual, vi havde til rådighed. Det viste sig, at problemet var en ressourcekonflikt, som kunne løses ved at ændre indstillingerne på SafetyCard-kortet. Da konflikten var løst, forløb resten af installationen uden problemer.
Derefter forsøgte vi at pille løs. Vi forsøgte at formatere harddisken og ændre diskpartitionerne, men uden held. Kortet virker ved at lade Windows arbejde i en kopi af filallokeringstabellen. Det betyder, at de ændringer, man laver, kun påvirker kopien, og systemet bliver genskabt som nyt ved næste genstart.
Velegnet på skoler
Et sådant niveau af beskyttelse er velegnet på skoler eller biblioteker, hvor der er mange maskiner og pilfingre, der skal administreres med et minimalt IT-budget. Prismæssigt skal der ikke mange traditionelle genetableringer af pc'en til, før kortet er tjent hjem.
Opstartstiden blev i vores test ikke forlænget mærkbart, og kortet kan samtidig bruges som boot-manager, så man kan have flere systemer installeret. Kortet fungerer også med Linux, men selve genetableringen virker kun, hvis Linux-partitionen er FAT32.
Distributøren anbefaler, at man afinstallerer sin antivirussoftware, inden man installerer SafetyCard-kortet for at undgå konflikt. Da pc'en er beskyttet af kortet er den eneste funktionalitet, man mister ved det, at pc'en ikke længere er beskyttet mod at smitte andre maskiner. Den bliver dog selv rask igen ved næste genstart.
Ikke til hjemmebrug
Kortet kan ikke anbefales til hjemmebrugeren eller på en arbejdsplads, hvor pc'en kun bruges af en enkelt person. Da man ikke kan ændre indholdet på harddisken uden administratorens kodeord, så forsvinder også de filer, man gemmer på disken, næste gang systemet genstartes. Kortet kan dog indstilles til kun at genetablere systemet, når man beder om det.
SafetyCard-kortet er ikke nogen ny opfindelse, men kortet kom i februar i en ny og opdateret udgave, som understøtter Windows XP og har en række forbedrede ekstrafunktioner. Blandt andet ligger der på kortet et stykke software, SNCopy, som med lidt øvelse og tungen lige i munden viser sig at være en let og billig måde at klone en diskpartition og distribuere den ud til op til 254 maskiner på samme lokalnetværk. Det er ikke en egentlig erstatning for distributionssoftware, da det er mindre egnet til små opdateringer, men skal man distribuere en diskpartition til mange ens maskiner, kan man spare en masse tid uden installation af ekstra software på maskinerne.
Det er desuden muligt at tage backup af systemets BIOS.
Kortet kommer i fire forskellige udgaver. SafetyCard Ultra er den mindste model, som understøtter DOS og Windows 95/98/ME. Det kort fås desuden som et kombineret SafetyCard og 10/100Ethernet netværkskort med Wake-on-LAN. De to kort koster henholdsvis 350 og 575 kroner eksklusiv moms. Kortet fås også som SafetyCard Ultra PRO, som er den version, vi har testet, som understøtter DOS og Windows 95/98/ME/NT/2000/XP. Det koster 475 kroner eksklusiv moms og fås ligeledes integreret med et 10/100 Ethernet netværkskort med Wake-on-LAN til 675 kroner eksklusiv moms.

Yderligere information:
www.safekey.dk/ReBorn.htm




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere