Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. april 2002.
I internettets barndom var en router ligesom den trofaste sidekammerat i fjerde klasse, der uden betænkning sendte de små sedler videre til modtageren ovre i vinduesrækken. I dag går routeren i ottende og er blevet en bølle. Ikke nok med at routeren læser de små sedler, nej nu ændrer den også indholdet og skriver en anden afsenderadresse på. Og når du får svar tilbage, hedder afsenderen ikke længere Søde Sussi, men blot Vinduesrækken, fordi Søde Sussi også har en bedrevidende sidekammerat. Og det gør unægtelig kommunikationen i klasseværelset noget mere kedelig.
Hver pc, mobiltelefon eller kaffemaskine, der er koblet til internettet har i dag ikke længere sin egen adresse. Internettet blev født med for få adresser i forhold til de behov, vi har i dag. Men i stedet for at indføre et nyt adressesystem, har vi programmeret os uden om problemet. Det betyder, at internettet i dag kan mindre, end det kunne dengang, den første IP-pakke blev sendt af sted. Og det er mindre godt for os, brugerne af internettet.
På konferencen Nordunet 2002 gjorde det indtryk, at det ikke var universitetsprofessorerne, men derimod folk fra Cisco og IBM, som advarede mod den udvikling internettet har set i de senere år. Vi programmerer os uden om firewallen, routeren og DHCP-serveren i stedet for at overveje, om vi i stedet skulle udskifte dem. Forkortelser som NAT, PPPoE og deres ligesindede protokolslægtninge er ikke revolutionerende nyskabelser, men blot et udtryk for, at vi prøver at få noget af den funktionalitet tilbage, som vi mistede, da vi sagde farvel til vores helt private IP-adresse.
IPv6 er ikke tyggegummi, men det kan være en lige så enkel, om end mere solid, løsning som en klat tyggegummi. Perspektiverne i IPv6 er store. Når vi ikke længere mangler IP-adresser, så får vi et slagkraftigt argument, som måske kan få router-bøllen til at vende tilbage til sit gamle jeg, så vi, brugerne, igen kan sende små sedler til Søde Sussi, uden de bliver brændt af firewallen.
