ERP-systemer taler sammen gennem virtuel maskine

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. november 2001.


COLLABORATIVE COMPUTING.
Softwarevirksomheden IBS har udviklet et system, der letter integrationen mellem forskellige ERP-systemer i en koncern.

Det er ingen let opgave, at udvikle en standardløsning, der kan integrere forskellige ERP-systemer, så de kan kommunikere fornuftigt sammen. Men når det drejer sig om Supply Chain Management, så kan programmernes XML-grænseflader udnyttes, hvis systemerne kun skal udveksle nogle få typer information.
Selvom datter- og søsterselskaber i en stor koncern, hvor virksomhederne er små, selvstændige enheder, alle bruger forskellige ERP-systemer, så kan det lade sig gøre at integrere systemerne forholdsvis smertefrit, mener administrerende direktør Allan Rotheisen fra softwarevirksomheden IBS.
- Det er vigtigt, at det kun er relevant information, der bliver udvekslet. Information om råvarer og antal maskiner, der er i drift, er kun interessant internt på den fabrik, der producerer varen. For Supply Chain Management-systemet er den eneste relevante information, hvor varen er på lager, eller hvor lang tid det så vil tage at producere den, og hvad den kommer til at koste, forklarer Allan Rotheisen.
XML og Java
For en koncern, der består af selvstændige virksomheder, er kontakten mellem ERP-systemerne begrænset, udover at systemet skal kunne bringe information om leveringstid videre til kunden, uanset hvilket system han kommer i kontakt med.
Kontakten til moderselskabets økonomisystem er begrænset til, at der et par gange om året skal leveres data til koncernregnskabet.
IBS har udviklet et system, der skal fungere som et standard mellemlægspapir mellem to ERP-systemer, der indgår i det samme Supply Chain Management-system. Løsningen hedder Virtual Enterprise, der er programmeret i Java og udnytter internettet og de XML-grænseflader, som alle de store ERP-produkter på markedet har.
Virtual Enterprise er udviklet til store koncerner, der for eksempel opkøber en konkurrent, som typisk allerede har et ERP-system fra Èn eller anden leverandør.
- Når en virksomhed køber en anden, hvorfor så ikke lade de IT-systemer være, der allerede eksisterer og så bygge ovenpå, i stedet for at begynde at udskifte den anden virksomheds ERP-systemer, siger Allan Rotheisen.
IBS' forslag til overbygning hedder altså Virtual Enterprise, og er deres bud på, hvordan moderselskabet - og kunderne - kan komme til at opleve kontaktfladen ens, uanset hvilket søsterselskab, der skal kommunikeres med. Men for en koncern, hvor afdelingerne styres centralt, vil det alligevel være en bedre løsning at vælge at bruge de samme ERP-systemer og få alle fordelene med, oplyser Allan Rotheisen.
Gummisko
Virtual Enterprise er også en mulig løsning på de problemer en e-handelsvirksomhed står overfor, hvis virksomheden ikke selv fører noget stort lager, men benytter sig af forskellige producenter og leverandørers lagre.
En internetforretning, der eksempelvis har specialiseret sig i at sælge gummisko, har måske ikke selv noget nævneværdigt lager, men skal føre en række forskellige mærker, der kommer fra forskellige leverandører. Disse leverandører benytter alle forskellige ERP-systemer. Ved at lægge Virtual Enterprise ind som et mellemlag kan gummiskoportalen holde styr på pris og leveringstid uden at bekymre sig om, hvilket ERP-system leverandørerne benytter.
Virtual Enterprise fungerer endnu kun som en standardløsning sammen med systemerne fra nogle få ERP-leverandører, men efterhånden som flere kunder køber det, håber IBS på, at det kommer til at kunne arbejde sammen med alle de førende ERP-produkter på markedet.

Billedtekst: Med udviklingen af Virtual Enterprise, håber IBS på efterhånden at kunne binde de førende ERP-systemer sammen i Supply Chain Management-løsninger, fortæller administrerende direktør Allan Rotheisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere