Artikel top billede

Apple-chef gemte svindel-penge i skotøjsæsker

FBI har samlet fundet over en million kroner hos den svindelmistænkte Apple-chef Paul Devine. Nu vil hans mor pantsætte sit hus for at få sønnen ud på prøveløsladelse.

Amerikansk politi har fundet 150.000 dollar - knap 900.000 kroner - i skotøjsæsker hos den svindelmistænkte Apple-chef Paul Devine, der tidligere har stået i spidsen for indkøb af komponenter til produktionen af hovedtelefoner til iPod og iPhone.

Samtidig har FBI også kunnet grave yderligere 120.000 kroner i udenlandsk valuta frem på Apple-bossens bopæl, og han er under mistanke for at have flere korruptions-dollar i sin besiddelse - enten i form af knitrende sedler eller bankkonti.

Det kom frem, da advokaten Michelle Kane fra det amerikanske justitsministerium talte i retssagen mod Paul Devine for udførelse af hvidvask af penge og svindel med fortrolige Apple-oplysninger, skriver Reuters.

Moderen har taget lån i huset

For at komme ud og smage friheden må Apples globale forsyningschef Paul Devine lægge alle de ulovligt tjente penge samt yderligere 3,5 millioner kroner i kaution for at blive prøveløsladt.

Den hurdle kan måske overstås relativt nemt, da Paul Devines mor i går var villig til at sætte sit hus i pant for at få sønnen ud.

Sværere kan det vise sig at imødekomme kravene om at føre den ukendte sum penge fra udenlandske konti til USA, fordi han kan komme ud for bøvl med pengeoverførslen, siger hans forsvarer ifølge Retuers.

Samtidig skal Paul Devine også give de amerikanske myndigheder adgang til to værdibokse, som er blevet fundet i forbindelse med ransagningen tidligere på måneden. Paul Devine og fru Devine skal derudover også aflevere deres pas, før prøveløsladelsen kan komme på tale.

Har delt ulovlige informationer

Ifølge sagsanlægget har Paul Devine lækket Apples interne prisfastsættelser og andre data til adskillige leverandører - inklusive Asustek. Samtidig har han rådgivet dem i at byde på kontrakter.

Til gengæld har Paul Devine angiveligt modtaget kontante beløb fra de pågældende producenter på bankkonti, som han har oprettet i sin kones navn.

Udover den nuværende retssag kan han risikere et privat sagsanlæg fra Apple.

Indtil videre har Paul Devine erklæret sig ikke-skyldig i sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere