Avatar billede mortgan Nybegynder
15. marts 2013 - 15:14

Hjælp til konvertering af Word-makro til Mac fra Windows

Kære eksperter
TjekOrd er et lille makro-program, som hjælper med at finde de forvekslingsord i Word, som Words egen stavekontrol ikke finder, fx "hinde" i stedet for "hende". Programmet kører altså som en makro i Word, men det virker kun i Windows, og således ikke i Word på Mac.

Jeg har beskrevet programmet på: Tjekord.blogspot.dk   

Her kan man også hente programmet og den medfølgende ordliste, som programmet refererer til (det er naturligvis gratis). Ordlisten ligger i txt-format og indeholder over 1.000 forvekslingsord.

Hvis nogen kan hjælpe med at bringe mig på sporet af, hvordan jeg kan få programmet til at virke i Word på Mac, vil jeg være meget taknemmelig, da mange af de ordblinde studerende, som gerne skulle have glæde af programmet, i dag netop arbejder på mac-computere.


Jeg indsætter her nedenunder en vejledning til, hvordan man kan køre programmet uden at installere det permanent.

Mange hilsner
Morten

Prøv TjekORD
Krav til installerede programmer: Word 2007 eller nyere (pc).

Hvis du vil prøve TjekORD, kan køre programmet uden at installere det.

1. Download de to programfiler: Hent TjekORD .

2. Læg de to programfiler i samme mappe. Du kan fx oprette en ny mappe på skrivebordet, som du kalder "Prøv TjekORD". 


3. Åbn herefter Word-filen med de aktiverede makroer (TjekORD.dotm). Husk at klikke på "Aktivér indhold", hvis Word kommer med en af de gule advarselsbjælker.

4. Copy-paste nu den tekst som du vil tjekke ind i dokumentet.

Du kan fx indsætte denne tekst: 

"Vi vil forsat kigge efter nye muligheder, og vi er faktisk nød til at anstrenge os, hvis vi skal formilde alle vores ideer, det bliver lidt af en kræftanstrengelse. Sener må det vise sig, om vi alligevel må vælge en standartløsning, men vi kan ikke stanse her."

5. Herefter sætter du TjekORD i gang ved at vælge fanebladet "Vis" -> "Makroer" ("Vis makroer") og "Afspil" makroen "ScanTekst".
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester