Avatar billede eop Nybegynder
27. februar 2012 - 10:57 Der er 8 kommentarer og
1 løsning

Snydt af Comfix - hvad gør jeg?

Den 1. februar bestilte jeg en dvd med "Windows 7 - dansk" hos Comfix.dk.
De hævede da også pengene d. 6. februar, men dvd'en kom bare aldrig.

Jeg har skrevet til dem 4 gange, de 3 gange har de ikke svaret men en enkelt gang sendte de en bekræftelse på, at de har hævet pengene....

Der er intet telefonnummer eller adresse, så jeg har ikke rigtig andre muligheder end at blive ved med at skrive. Men de svarer som sagt ikke, og sender ikke varen, så nu har jeg mistet 849 kroner.

Jeg kan selvfølgelig skrive på TrustPilot og advare andre om at handle hos Comfix - men det får jeg jo ikke mine penge tilbage ved.

Er der nogen der har et godt forslag til, hvad jeg kan gøre?

Med venlig hilsen,
Elisabet Ø. Petersen
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
27. februar 2012 - 11:12 #1
Du i banken, og kræver pengene tilbage for manglende levering. Ganske simpelt ;)
Avatar billede keysersoze Guru
27. februar 2012 - 11:12 #2
Det er relativt let at finde et telefonnummer på nettet - du kan fx se ejeroplysninger på domænet hos dk-hostmaster.dk eller firmaoplysninger på cvr.dk.

Hvis du har betalt med dankort er dine penge ikke tabt da du så bare kan rette henvendelse til banken der så kan føre pengene tilbage. Du kan også tage et nærmere kig her http://www.forbrug.dk/Dine-klagemuligheder/Saadan-klager-du/Klag-til-Forbrugerklagenaevnet
Avatar billede ole_madsen Ekspert
27. februar 2012 - 11:13 #3
Hvis ikke du længere regner med at få varen fra butikken, kan du, forudsat du har betalt med dankort/kreditkort på deres hjemmeside, gå i din bank og udfylde en tro og love erklæring på, at du ikke har fået varen. Banken er herefter i stand til at føre pengene tilbage.

Men det kræver altså at der er betalt med kort, og at virksomheden eksisterer (ikke er gået konkurs, er falsk o.lign.).
Avatar billede eop Nybegynder
27. februar 2012 - 11:41 #4
Tusind tak for jeres svar.
Nu håber jeg ikke, at der er gået for lang tid - det er jo 3 uger siden, at de hævede pengene.
Men omvendt skulle jeg jo også forsøge at få dem til at sende varen, før jeg kan konstatere, at jeg er blevet snydt!

Med venlig hilsen,
Elisabet Ø. Petersen
Avatar billede ole_madsen Ekspert
27. februar 2012 - 12:34 #5
Ifølge lovgivningen, må man i DK først trække pengene, når vareren ER afsendt, så du er helt i din gode ret i dag, med mindre de kan påvise at vareren ER sendt... - i så fald vil det være en sag mellem dem og fragtfirmaet.... og altså igen har du dit på det tørre.
Avatar billede The_Buzz Novice
27. februar 2012 - 12:53 #6
Og så bør du jo også lige give dem et hak i tuden på http://trustpilot.dk/review/www.comfix.dk/
Avatar billede eop Nybegynder
27. februar 2012 - 16:33 #7
Tak for alle jeres gode svar!
Jeg har nu været i banken for at få dem til at trække pengene tilbage.
Det var desværre ikke så lige til, og en tro-og-love erklæring kunne de ikke bruge til noget.
Jeg skulle udfylde en 3 sider lang "indsigelse", hed det vist. Den vil de sende til viderebehandling, og hvis de så mener, der er begået en kriminel handling, får jeg "nok" nogle af eller alle pengene tilbage.
Lyder det ikke mærkeligt?
Så er det da ikke så trygt at handle på nettet alligevel!

Med venlig hilsen,
Elisabet Ø. Petersen
Avatar billede summer Mester
27. februar 2012 - 18:01 #8
Deres adr.: Lyngbyvej nr. 89, 2100 Kbh. ø
tlf: 39 20 19 76
mail: comfiks@comfiks.dk

Når du har fået pengene retur, så spar 150kr på nøjagtig samme produkt, hos et velrennomeret firma:

http://www.mm-vision.dk/vishovedgruppe.asp?hovedgruppe=software
Avatar billede keysersoze Guru
27. februar 2012 - 18:44 #9
Det er meget normal procedure fra banken du har været igennem - præcis det samme som ved fx misbrug af dankort. Der er sjældent de store problemer med denne behandling og det er kun hvis de kan påvise uregelmæssigheder at hele beløbet, eller ingenting, ikke kommer tilbage. Det er bare ikke alle bank-folk, der er lige gode til at formidle sandsynligheder og risici.

Spørgsmålet er låst og kan ikke besvares

Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester