Avatar billede trine_uldall Nybegynder
15. juni 2011 - 17:39 Der er 15 kommentarer og
1 løsning

Wordpress problem efter skift af webhotel udbyder

Hej - jeg har flyttet denne hjemmeside www.vocare.dk fra one.com til unoeuro.com og har i den forbindelse for første gang eksporteret og importeret en database. Jeg har installeret wp på den nye server men intet vises, når man går ind på hjememsiden - så jeg ved heller ikke, om jeg kan få hjælp her arrgghh...(jeg synes supporten på unoeuro er lidt langsom).
Jeg ved ikke rigtig, hvad næste skridt er og jeg er lidt bange for at gøre noget forkert, så jeg håber, der er en klog hjerne her, der kan hjælpe mig. Mens jeg stadig havde adgang til den gamle server fik jeg ikke lavet en wp-back up og jeg har virkelig ikke talent for database arbejde, så jeg tør ikke bare uploade det gamle og overskrive den ny installation...hvad gør jeg???
Tuuusind tak...
Avatar billede amews_aj Nybegynder
15. juni 2011 - 18:16 #1
1. Hvordan har du lavet din database backup?
2. Har du lavet backup af FTP også ?
Eller
3. Har du installeret wordpress igen forfra på den nye server?
4. Og hvordan har du så importeret din database?

UnoEuro plejer at være hurtige til at svare.
Dit spørgsmål er jo dog næppe et serverproblem, men mere specifikt knyttet til wordpress. Man kan ikke forvente de vil hjælpe med noget der ikke er direkte relateret til serveren. Når det så er sagt skal det nævnes, at efter min erfaring vil de også ofte hjælpe med at opklare problemer som i sidste ende viser sig at være i egen kildekode. :) Dog må man forvente at de nedprioriterer disse spørgsmål, og derfor den længere svartid.
Avatar billede trine_uldall Nybegynder
15. juni 2011 - 21:04 #2
Ja det har du da ret i. Jeg er nok bare lidt frustreret...men godt at høre at du har gode erfaringer med dem.
1. Jeg har ikke lavet nogen db backup.
2. nej
3. ja
4. Der gik jeg så i stå...jeg har ikke gjort det efter den nye installation. Jeg gjorde det inden, men jeg ved ikke om det er lige meget nu. Mon jeg skal gøre det igen?
Avatar billede amews_aj Nybegynder
15. juni 2011 - 21:10 #3
Du skrev først: "har i den forbindelse for første gang eksporteret og importeret en database"

Hvordan har du udført denne eksportering og senere importering ?
Avatar billede trine_uldall Nybegynder
15. juni 2011 - 21:50 #4
Først loggede jeg ind i phpmyadmin på ones server, gik ind i databasen, afmærkede alt, trykkede eksport, gemte som mysql.

Loggede ind på unoeuros server, importerede...kan ikke helt huske det, men jeg fik en meddelelse om, at den var importeret med succes.
Avatar billede amews_aj Nybegynder
15. juni 2011 - 22:11 #5
Jeg ville nok forsøge at tømme databasen, tømme FTP, og så installere WordPress forfra.
Få først denne installation til at virke, og prøv så igen at tømme databasen, og importere den gamle database.
Avatar billede trine_uldall Nybegynder
15. juni 2011 - 22:17 #6
ok. Med at tømme ftp'en mener du vel bare at slette alt på serveren? Men jeg skal altså stadig logge ind i phpmyadmin og tømme databasen dér, eller?
Avatar billede trine_uldall Nybegynder
15. juni 2011 - 22:19 #7
Men jeg har sådan set tømt ftp'en, da jeg lavede den nye installation - der var jo ikke noget i forvejen. Så hvis jeg sletter databasen nu, burde jeg vel kunne lave installationen færdig.
Avatar billede amews_aj Nybegynder
15. juni 2011 - 22:21 #8
Måske, men for at være på den sikre side ville jeg starte helt forfra.
Log ind i phpmyadmin, og slet alle tabeller i din database.
Tøm også FTP'en igen, og installer wordpress helt forfra.
Avatar billede trine_uldall Nybegynder
15. juni 2011 - 22:23 #9
Er det noget, du kan, og kan jeg betale dig for det?
Avatar billede amews_aj Nybegynder
15. juni 2011 - 22:26 #10
Du behøver ikke betale mig for det, men jeg vil gerne tage et kig på det. (Sender dig internt brev)
Til alle andre der måtte følge med: Skal nok skrive løsningen her når den er fundet...
Avatar billede amews_aj Nybegynder
16. juni 2011 - 00:41 #11
Problemet er nu blevet løst.

Fremgangsmåde:
Tøm database og FTP
Installer Wordpress på ny (frem til hvor man kan se "Hello World")
Slet herefter alle tabeller pånær wp_options fra databasen
Importer backup (undlad wp_options)
Gå nu evt. wp_options igennem manuelt og overfør de indstillinger man finder vigtige.

ADVARSEL: wp_options kan tilsyneladende være ret specifik til installationen, så importering af denne tabel kan medføre at siden ikke virker.

Problemet i netop dette tilfælde så ud til at være option_id 45 og 46 der refererede til et tema som brugeren havde installeret på den tidligere server, men ikke på den nye. Dermed kunne WordPress ikke finde tema-filerne.
Løsningen var at installere det pågældende tema igen, eller at sørge for ikke at overskrive netop disse rækker i tabellen.
Altså lade option_id 45 (template) og 46 (stylesheet) referere til standard-template: twentyten
Bemærk at der muligvis er flere option_id's der skal tilpasses.
Avatar billede mikaelch Novice
18. juni 2011 - 14:58 #12
jeg ved så meget http://www.unoeuro.com/ er klart bedre end one.com efter hvad jeg de problemer oplevet one.com har jeg ikke oplevet i http://www.unoeuro.com/
Avatar billede mikaelch Novice
18. juni 2011 - 15:02 #13
har ikke oplevet samme problemer hos , og prisen er også lav, af bedste wordpress hosting er de klart det bedste valg
Avatar billede amews_aj Nybegynder
18. juni 2011 - 15:56 #14
#13
Det var ikke problemer med unoeuro som webhotel.
Det var derimod en utilstrækkelig backup der gjorde det svært at overføre data.
Det havde intet specifikt med webhotellet at gøre.
Avatar billede david1234 Nybegynder
16. januar 2014 - 14:59 #15
Hej jeg har det sammen problem som denne tråd jeg har prøvet som du skrev men det virker ikke kam du hjælpe mig? vh david
Avatar billede amews_aj Nybegynder
16. januar 2014 - 17:22 #16
Har desværre ikke tid til sådan en fejlsøgning nu.
Vil foreslå dig at oprette et nyt spørgsmål - der er sikkert andre der kan hjælpe.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester