Avatar billede alessandro Nybegynder
25. februar 2009 - 11:34 Der er 1 løsning

Indsætte et løbende projektnummer

Hej alle,

jeg kunne godt tænke mig at vide, om det på nogen måde er muligt at indsætte et nummer løbende hver gang jeg åbner en wordskabelon. (Word07)

Eksempelvis ved oprettelse af tilbud. Sådan at hver gang jeg åbnede skabelonen, så ændrede nummeret sig.

Det samme kunne jeg tænke mig ang. dato. At hver gang man åbnede skabelonen, så viste den dagsdato. Dette kan jeg godt finde ud af i Excel, men ikke i Word 2007.

Håber at nogen er så venlig at hjælpe.

På forhånd tak.
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
25. februar 2009 - 12:00 #1
Vedr. nummeret:
Du har brug for en makro for at styre det. En mulig løsning er beskrevet i denne (engelske) artikel:
http://www.word.mvps.org/FAQs/MacrosVBA/NumberDocs.htm

Vedr. datoen:
Indsæt et CreateDate-felt i skabelonen. Man kan indsætte felter via Indsæt > Felt (I tilfælde af Word 2007: fanen Indsæt > Hurtige Dele > Felt).

Når man lige har prøvet det et par gange, er det faktisk lettest at skrive felter manuelt. På den måde har man helt styr over deres opbygning. Proceduren ser lang ud, men det tager kun et øjeblik at lave et sådant felt.

Du kan gøre sådan:

1. Skriv:

CreateDate \@ "d. MMM yyyy"

2. Vælg den tekst, du lige har skrevet og tast Ctrl+F9. På den måde bliver teksten omdannet til et felt, der ser sådan ud:

{ CREATEDATE \@ "d MMM yyyy" }

Bemærk, at feltklammerne skal laves med Ctrl+F9. Man kan ikke skrive dem normalt.

3. Tast F9 for at opdatere feltet. Tast Alt+F9 hvis der ikke automatisk skiftes om, så du ser feltresultatet i stedet for feltkoderne.

Nu står dags dato i dokumentet, f.eks.:

25. februar 2008

Når du opretter et dokument baseret på skabelonen, vil datoen i det nye dokument blive den pågældende dags dato. Denne dato forbliver uændret.

Hvis du ønsker et andet datoformat, kan du rette i koden "d. MMM yyyy" i feltet. Tast Alt+F9 for at skifte mellem feltkoder og feltresultat. En anden vigtig ting mht. datofelter er, at sproget på feltet skal stå til Dansk for at få månedsnavne mm. skrevet på dansk.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Tag et kursus i Word og øg effektiviteten

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester