Billigt webhotel med mulighed for content management og e-shop
Hej ekspertJeg har brug for et godt tip.
Jeg skal bygge et website til en tøjdesigner, som efterfølgende selv skal have mulighed for at opdatere siderne (som fx at lægge nye tøjkollektioner ind). Endvidere skal hun have mulighed for at sælge enkelte tøjdele via en e-shop samt at udsende newsletters.
Da designeren ikke har så mange penge er det vigtigt, at setup'et er så godt, sikkert og billigt, som muligt.
Kan du anbefale mig et godt webhotel med mulighed for content management (i et vist omfang) samt muligheden for at tilvælge henholdsvis en e-shop og evt. et newsletter-modul?
Systemet skal være så nemt at arbejde med, som muligt, da jeg hverken har erfaring med at opsætte content management systemer eller e-shops.
Væk er de dage, hvor man kunne nøjes med at aflevere et statisk site lavet i DreamWeaver ;o)
På forhånd tak for hjælpen.
Hilsen Lise Broskov